Folkeskoleloven må ikke ændres. Folkeskolen skal i sin ududelighed fremstå som et sminket lig. Det glubende behov for specialundervisning, som udeltheden nødvendigvis fremavler, skal konverteres til et langt billigere nyskabt spektakulært initiativ, som grundet billigheden hilses velkommen overalt. Kommuner står i kø for at søge støtte til ansættelse af undervisningsassistenter til studenterløn. Ret et columbusæg. Undervisningsassistenter ser ud af noget. De afslører kommunal initiativrigdom og opfylder besparelseskrav. Men det vil vise sig at være et sekundaprodukt, hvis effekt selvfølgelig ikke kan komme op på siden af den ægte vare: specialundervisningen, hvor eleven tages ud af klassen og undervises intensivt af specialundervisningsspecialister i et klasseværelse for sig. Undervisningsassistenter til studenterløn er jo “kun” billig arbejdskraft til en støttefunktion. Men nu kan kommuner og pædagoger altså sige, at man virkelig gør en indsats for dem, der læser dårligt, forstyrrer undervisningen m.m. Og ingen kan bagefter sammenligne med den ægte vare, der jo er sparet bort. Og herved er successen i hus. Enhedsskolens uduelighed ændres der ikke på. Den camoufleres af to-lærerordninger, der nok med lidt velvillig og ikke alt for kritisk vilje kan fremstilles som lidt i retning af en differentieret undervisning. Det smager da lidt af fisk. Og så har vi skam også klaret denne hurdel. Det er et skoleeksempel på den kommunale fagtomme kreative innovation, som vore børn jo skal oplæres i. De dygtige får som sædvanlig ikke noget ud af nyskabelsen. Dem er det lige meget med - de bæster. De svage hjælpes ikke. Det er også lige meget, For det ser jo ud, som om de hjælpes. Og det er det, det drejer sig om. Men der spares penge. Og det er jo det, det hele først og fremmest drejer sig om. Men det må ikke hedde sig. Derfor bliver ordningen á priori en succes. Liget skal sminkes.