Du skriver flg: Skolerne bruger mange resurser på for eksempel afrapportering, udviklingsprojekter, understøttende undervisning og kurser i visible learning, fordi de skal, og ikke fordi det er det klogeste at gøre for at lave den bedste skole. Det er meningsløst, at man ikke kan bruge de sparsomme midler mest hensigtsmæssigt. HERI består kampen altså-dvs. mellem det som lærerne SKAL dvs. det som politiker og kl og kommunen/virksomheder og enkelte forsker siger hvad der er klogest i forhold til skolen versus om der findes andre alternativer til ovenstående så forældre eller lærer og andre, ikke vælger folkets skole fra. Jamen så gør dog noget er retorikKen og den er kan jeg kun være enig i, men hvad betyder NOGET i denne sammenhæng? Mit bud lyder i al stilfærdighed, at hvis man skal ændre ved magten og retorikken i forhold til den regerings maskine der styrer folkets skole, så SKAL der HANDLING bag og ikke kun ord, ord er blevet brugt i meget lang tid, både det skrevne og talte i form for bøger,artikler,kronikker, videnskabelige dokumenter og div. medie kanaler osv. osv. Lærer og leder på skolen og forældre og alle andre som har en interesse i skolen både i forhold til skolen som institution, men også i forhold til dannelsen af de børn der skal gøres til mennesker, disse interesse subjekter kunne jo overveje andre alternativer som fx. sende børnene hjem eller at forældrene ikke sender deres børn i skole. Lederne på skolerne hvad kunne de så gøre? De kunne måske starte med værne om skolen i stedet for at stille skoleret ved den kommunale dør. Der findes en masse redskaber der kan bruges i forhold til strategiske ulydigheds tiltag og små revolutioner der bare ligger i folkets hoveder, MEN hvem tager initiativet??? Mit stille fokus er, at hvis man virkelig har noget kært, så vil man også kæmpe for det med næb og klør. De ting som man har haft kært eller har værdsat igennem historien, har også kostet dyrt, men det behøver dette ikke at gøre, hvis der altså er en vilje (villen) til stede.

Du har ret i at man absolut han udtrykke sin holdning i handlinger, men når man på skolerne ikke engang kan formå at stå sammen, så har "vi" ikke en chance. Sommetider må man skilles fra det man virkelig har kært, for ikke at gå til i sorg over hvad det har udviklet sig til, vi har alle vores overlevelses strategier....... På Sydhavsøerne er 10% af de ansatte i folkeskolen ikke uddannede, og nærved 30% af eleverne går i privatskole, dette er tydelige beviser for, at der netop bliver sagt fra.

Fin pointe- jeg vil dog stadig fastholde at hvis man tror på handlinger og deres muligheder for at forandre, så skal man ikke lade sig slå ud med at der ikke er noget"VI". Når du skriver at"når man på skolerne ikke engang kan formå at stå sammen, så har "vi" ikke en chance", (VI formoder jeg er lærerne først og fremmest) denne præmis acceptere jeg ikke helt, det er nok bare med nogle "små"ildebrande, da de kan være svære at slukke for div. teknokrater og embedsmænd/politikker. MAO. gør noget handling, man kan ikke forvente eller regne med at vi alle står sammen eller har det samme at byde ind med, men de der tror og mener at det er en nødvendighed for folkeskolens overlevelse, byd op til kamp med forskellige redskaber

Jeg er nået til den opfattelse at begrebet folkeskole skal genopfindes.... Når jeg engang når dertil at min datter "giver" mig børnebørn, ser jeg hellere de bliver hjemmeskolet, end at de udsættes for det makværk ALLE POLITIKERNE og KL har udsat folkeskolen for. Jeg har svært ved, at se hvordan ting, der allerede er forsvundet kan genskabes/ genindvindes, her mener jeg bla. skolebiblioteker, AKT personale, speciel skoler/ klasser, læsekliniker o.lign. Derfor mener jeg, at vi bør vende ryggen til den vederstyggelighed, folkeskolen er blevet til.

prøv at uddybe at vende ryggen, er det at gå på job og klare sig igennem dagen og vejen og sige til sig selv at man skal have det bedste ud af disse rammer som er blevet givet en ELLER er det at forlade skolen og søge nyt eller hvad gemmer der sig bag dette ord? Alle kan komme til at lave noget makværk incl.politiker og embedsfolk og dermed indse at der nok skal laves nye rammer for skolen, men hvis der er ingen der insistere på at handle på dette makværk, så lader man jo bare det politiske system bestemme endnu engang. Er det virkelig meningen med det liv man har fået, at skulle vende ryggen til?

Forlade " folke" skolen naturligvis. Lad mig lige korrigerer, der var ingen der kom til! Det var velgennemtænkt ned til mindste detalje. Selv de som lyder som om, de nu har set lyset, (politikerne altså) mener i virkeligheden ikke at de ønske en folkeskole som den var før 2013, de ønsker blot at slippe for virakken og den negative omtale. DLF besidder heller ingen strategier på skoleområdets vegne, der ville kunne rette op på det tabte. Nu står kampen for andre fagforeningers forståelse og div borgmestres også, men hvordan tænker du, vi skal tilbagevinde alle de tabte millioner og det gode skoleliv for vores elever? Jeg har stået som den eneste lærer på havnen i Nakskov, og skammet Helle T ud, grundet de ulovligheder hun udsatte lærerene for! Jeg har også deltaget i et politisk møde med flere partier, hvor vi kun var 2 lærer blandt deltagerne............ efter mit første kritiske spørgsmål, fik jeg ikke længere taletid. (det var vores borgmester, der styrede slagets gang, han var ikke just en fan)

Tak for svaret. Jeg har ikke en gennemtænkt plan, men jeg tror på at hvis lærerne kan blive inde om hvad en god skole er og hvad god undervisning er, så skal der handles udfra disse kriterier, ja-jeg ved det er ikke let, men alt det som bliver hældt ud på skolen i disse år er fuldstændig ligegyldig. Gør det i er bedst til og kæmp for det dvs. undervisning og pædagogik

I fantasien kunne man måske engang imellem henfalde til en forestilling om, hvordan befolkningen i almindelighed og forældrene i særdeleshed ville betragte det uhyrlige reformerte antiskolemonster, hvis de ikke havde privatskoler, som de kan gøre brug af i steder for det reformmakværk, som de på behørig afstand godt kan se de gode effekter af, især hvis man er partimedlem, og hvis bare man tager de rette ideologiske briller på, men som de altså bare ikke vil udsætte deres egne børn for. På den måde er befolkningen ikke spor anderledes end folketingspolitikerne, der også alle som én sværger til den reformerte uduelighed, men som de i stort tal heller ikke bryder sig om at udsætte deres egne børn for. Hvorfor flygter forældrene så fra den reformerte skole? Det spørger man (her DLF) om, Og det bliver man tilsyneladende ved med at spørge om. Jeg tror, at man godt ved hvorfor. For hvorfor skulle forældrene vide, hvorfor de foretrækker privatskolerne, hvis politikerne og DLF ikke også ved det. Den evige larm og ballade i klasserne. De ekstremt opblandede og uunderviselige klassesammensætninger, bevægelsesorgierne, der i sig selv selvfølgelig ikke er skadelige, men som bare ikke har afhjulpet problemerne dér, hvor man påstod, at de gjorde det. De dygtige elevers lediggang, når de bogligt svage bliver forsøgt undervist. Lærerflugten, der umuligt kan udgøre andet end et sikkert tegn på, at lærerne ikke i den reformerte skoleform kan komme i kontakt med deres ”kerneområde”, som en læserbrevsskribent anfører. Og lærerens kerneområde må vel være selve undervisningen af eleverne. Vel egentlig selve den fagfaglige vidensformidling, må man tro. Men politikerne lader som ingenting. I stedet fremsiger de det evindelige: ”Bare vi dog vidste, hvorfor så mange forældre fravælger folkeskolen. Det bør vi sandelig interessere os for”. Men politikerne ved det godt. De kan da umuligt undgå at vide det. Men så længe, de blot nøjes med at interessere sig for katastrofen, så længe skal de da ikke gøre noget. Så længe kan de blive ved med at dynge alt og alle sammen i et usammenhængende uunderviseligt uro- og larmbefordrende klasseindhold, hvor læreren skal være heldig, hvis han skal kunne slippe ud uden skrammer på sjæl og legeme. Det er sådan en skole, de flest forældre er ”varme tilhængere af”, men som de altså bare ikke vil udsætte deres egne børn for.

Jeg får det ud af dit skriv, Vagn Madsen, at du skriver, at der ikke er sammenrodede klasser på privatskolerne og derfor ikke uro. Det finder jeg ret mystisk, da jeg ikke har kendskab til opdelte klasser på privatskoler eller privatskoler over en bred kam, der kun tager elever, der er bogligt stærke og deraf rolige. Jeg kunne komme på helt andre grunde til at vælge privatskoler end uro. Ikke, at der ikke bliver valgt privatskoler pga. uro, men der er vel flere bevæggrunde totalt set. Bagefter din tanke ligger så også den tanke, at privatskoler smider urolige elever ud, hvilket så også er de bogligt svage. Nu kan det jo godt være, at der findes nogle privatskoler, der kan gøre sådan, men det er nok ikke flertallet, da det ikke ser ret godt ud udadtil, når man har smidt elever ud. Det kan jo være, at du kun taler om realskolerne. Vi har valgt de frie skoler herhjemme af 3 grunde: 1. Den hjemlige atmosfære og omgangsform - vi kommer hinanden ved og er fælles forpligtede. 2. Indhold og længde er tilrettelagt i samråd med os som forældre, så vi ved, at vi kan påvirke det, hvis vi ønsker noget andet. 3. Den ligger tættest på og var det naturlige valg. Vi har ikke valg den pga. mindre uro, mindre sammenrod, kun bogligt stærke elever, en kæft-trit-og-retning pædagogik, eller noget andet af det, du beskriver. Jeg vil foreslå, at du snart skifter fra plade til spand - musene kommer jo til sidst op, ikk.

Til Henning Nielsen. Nu kan man selvfølgelig betragte alle skoleklasser som sammenrodede, hvis det er det, man vil. Selv i skolens guldalder var der realklasser, der var sammenrodede, forstået på den måde, at der sad bogligt meget dygtige og bogligt lidt mindre dygtige, men hovedregelen var, at hvis forældre ønskede, at deres mindre boglige eller måske svage barn skulle gå en realklasse, så måtte det accepteres, at undervisningen i realsklassen var lagt an på at viderebringe den nødvendige faglig viden til de elever, der skulle bestå realeksamen. Man var ikke forpligtet på – i hvert fald ikke i praksis – at drive den differentierede undervisning (et begreb der slet ikke var formuleret dengang) så langt ud, at læreren havde samme ansvar for at uddanne de eller den meget bogligt svage og altså forkert anbragte til samme niveau, som krævedes for at bestå realeksamen. Nu er privatskoler mig bekendt meget forskellige. Privatskoleklasser kan selvfølgelig også være sammenrodede, om end jeg mener, uden at kende omfanget heraf, at de er mindre sammenrodede, end den reformerte skoles klasseopblandinger kan være. Formentlig er privatskolernes klasser ikke så opblandede med alt og alle elevkategorier i en grad, så disse klasser er behæftede med den samme grad af undervisningsnedbrydende uro og larm og ukoncentreret elevadfærd, som de ekstremt opblandede reformerte klasser er det, eller ofte kan være det. Og når jeg mener, at det er en generel beskrivelse af privatskoleklasser, så skyldes det, at der fra folkeskolens side gøres meget for at kræve, at privatskolerne ”tager samme ansvar som reformskolen” er forpligtet til at tage. Det kan vel kun betyde, at privatskolerne trods deres forskelligheder har et bedre undervisningsmiljø, end der generelt findes i folkeskolen, hvor klasserne er mest opblandede, og hvor der ofte ikke er grænser for omfanget af opblandethed. Og at privatskolerne burde være forpligtede til at gøre deres klasse lige så uundervislige som folkeskoleklasser kan være. Når jeg kalder en ekstrem folkeskoleklasse for sammenrodet, så er det møntet på klasser, der er så opblandede, at det ødelægger klasseundervisningen. Mig bekendt er privatskolernes klasser i det omfang disse også må være inhomogent opblandede dog ikke så opblandede (sammenrodede), at det hæmmer klasseundervisningen her.