Kære Ulla. Forstår jeg dig korrekt, at du foreslår antiprojektitis med et nyt projekt, nemlig din tilgang, baseret på "det nye hjernefysiologiske mindset, der transformerer lærerens egen praksis" og KAM-metoden? Jeg har ikke hørt om "hjernefysiologisk mindset", "neurovidenskabeligt mindset" og "KAM-metoden" før, har du links til forskning omkring tilgangen?

Kære Anette. Jeg anede, at jeg ville få det modspørgsmål, som jeg er glad for du stiller. Som jeg hører skoleledere fortælle mig, så orker lærerne på mange skoler ikke flere langvarige projekter, som belaster deres i forvejen pressede arbejdsbyrde. Ikke mindst fordi de ikke oplever det store udbytte. Til tider nærmest tværtimod. Der er naturligvis skoler, der har haft god succes, men det er bare ikke de røster, jeg har hørt. Og jeg har hørt mange udtrykke sig om det. At opnå et nyt mindset, som klinger rent ind hos alle, giver læreren et umiddelbart boost og lettelse i forhold til såvel forberedelse som til gennemførelse af undervisningen delelementer, hvor eleverne aktiveres mere - og dermed serviceres mindre. Det siger sig selv, at dette vil være en lettelse for læreren, og tillige øges elevernes læringskompetencer. Når først læreren har oplevet den positive effekt på læringsmiljøet, bliver udmøntning af det nye mindset en rygmarvsmekanisme. En af mine kursister (altså en lærer) udtrykte helt spontant på kurset “Jeg har været på mange pædagogiske kurser, men dét her - det virker jo! Metoderne er helt klart noget, jeg vil arbejde videre med.” En anden lærer udtrykker, at “Eleverne investerer noget af sig selv og ser faget uden for klasselokalet. De viser større engagement, og det giver anledning til god og relevant faglig snak.” Ovenstående omhandler undervisnings- og læringsprocesserne, som er af mere "management"-agtig karakter. Ikke desto mindre, så bevirker en sådan fornyet og inspirerende tilgang, at læreren højner sin klasserumsledelse. KAM-metoden, der er unik til at håndtere relationsudfordringer, højne relationskompetencer og den relationelle klasserumsledelse, er dokumenteret i et specialeprojekt på en sønderjysk skole - det er derfra jeg har taget udsagnet i min oprindelige artikel. Af private grunde er afslutningen af projektet udskudt. Derfor kan jeg desværre ikke henvise til publiceret materiale. De to tilgange ovenfor til højnelse af læring og læringsmiljøet opleves ikke som et tungt og tidskrævende projekt. Dette skyldes, at udbyttet opleves umiddelbart, idet den hjernefysiologiske twist blot er en naturlig forlængelse af egen praksis og sund fornuft. Man skal bare lige få øje på det. Alfa og omega for effekten i klasserummet er, at læreren ikke blot for en intellektuel beskrivelse, men for det serveret ud fra øvelser, der giver indre erkendelse af effekten. Den effekt beriges efterfølgende af en kortfattet, lettilgængelig teoretisk hjernefysiologisk beskrivelse og begrundelse. Hvis du googler på ordene hjerne, læring, Jeg tager gerne en dialog ansigt til ansigt, hvis du har lyst? Du kan evt. kigge på Ole Lauridsens forskning inden for forskningsgrenen Mind, Brain and Education, der ligger i krydsfeltet mellem pædagogik, psykologi og neurovidenskab: http://www.dun-net.dk/media/235168/hvad-kan-hjernen-laere-os-om-undervisning-paper.pdf

Kære Karin Tak for dit svar. For at starte med det sidste – du henviser til et paper: Paperet du linker til, er fra DUN Konferencen 2016 (hvor DUN står for Dansk Universitets Pædagogisk Netværk). Titlen for konferencen var ” Ledelse, udvikling og overlevelse på universitetet” Og Paperet har nogle henvisninger, men disse mangler, så jeg har ikke kunne tjekke dem efter. Men jeg kan se, at Lauridsen henviser til den såkaldte ”APL-model”. Jeg har besøgt Aarhus Universitets hjemmeside for at undersøge forskningen fra Lauridsen. Der er en såkaldt ”Poster session” fra 2016 med titlen ”The Brain and Learning” jeg har læst. I denne henviser han til den udbredte forskning der er indenfor bl.a. neurovidenskab, og at han på baggrund af over 6.000 artikler har udviklet modellen. Som han skriver: ” Based on the research output now available I have developed the APL-model that can be used by HE teachers and students to optimize their teaching/learning. • The model is the core of my book ‘Hjernen og læring’ (‘The Brain and Learning’).” (ICD Poster, 2016) Lauridsen gør bl.a. rede for 49 faktorer han mener er identificeret, hvorefter han præsenterer dét han kalder for APL-modellen som indeholder faktorerne opdelt efter en særlig struktur. Her er det vigtigt at bemærke følgende: - At der er tale om højere uddannelse/universitetsniveau – og han nævner da også HE=Higher Education. Hans forskning – både dén han anvender og modellen han præsenterer tager udgangspunkt i HE. - Han præsenterer en model, som udtryk for hans forskning. Den er en form for hypotese, som kan kritiseres og vurderes. Modellen i sig selv er ikke evidensbaseret, ej heller er der forsket i modellens anvendelse i praksis. Hans forskning og model er ikke møntet på børn. Her vil jeg tilføje, at neurovidenskaben har gode bidrag til forståelse af hjernen, men at forskere indenfor neurovidenskab advarer mod at overføre neurovidenskabelig forskning direkte til pædagogisk praksis (Blakemore & Frith, 2005; Steffensen & Schilhab, 2007). Og så kommer vi til mindset: Du skriver: ”At opnå et nyt mindset, som klinger rent ind hos alle, giver læreren et umiddelbart boost og lettelse i forhold til såvel forberedelse som til gennemførelse af undervisningen delelementer, hvor eleverne aktiveres mere - og dermed serviceres mindre. Det siger sig selv, at dette vil være en lettelse for læreren, og tillige øges elevernes læringskompetencer. Når først læreren har oplevet den positive effekt på læringsmiljøet, bliver udmøntning af det nye mindset en rygmarvsmekanisme.” Jeg vil gerne vide, hvorfra du henter begrebet ”mindset”? Der findes jo forskellige teorier, som opererer med begrebet mindset, bl.a. Carol Dwecks mindset-teori, men jeg formoder, at det ikke er dén du henviser til? Din sætning virker spændende – og tiltalende. Rent videnskabelig gør den mig nysgerrig, altså: ”At opnå et nyt mindset” (hvordan?) ”som klinger rent ind hos alle” (klinger? Hvordan skal klinger forstås?) – ”giver læreren et umiddelbart boost og lettelse” (der opstilles en kausal bevægelse – at mindsettet medfører et boost og lettelse?) … etc. ” Når først læreren har oplevet den positive effekt på læringsmiljøet, bliver udmøntning af det nye mindset en rygmarvsmekanisme” (opsættes som en selvfølgelighed, vi ved ikke om læreren oplever det, og det opsættes som en præmis, så hvis læreren ikke oplever det, hvad så? Og hvis læreren har oplevet den positive effekt på læringsmiljøet den ene time, men at det ikke sker i den anden time, hvad gik der så galt? Og hvad er rygmarvsmekanisme? Hvordan skal begrebet forstås?). Du skriver: ”Ovenstående omhandler undervisnings- og læringsprocesserne, som er af mere "management-agtig karakter. Ikke desto mindre, så bevirker en sådan fornyet og inspirerende tilgang, at læreren højner sin klasserumsledelse.” Hvordan skal ”management-agtig karakter” forstås? Og hvordan højnes klasserumsledelsen? (og hvordan skal begrebet klasserumsledelse forstås? Der findes flere forståelser). Du skriver: ”KAM-metoden, der er unik til at håndtere relationsudfordringer, højne relationskompetencer og den relationelle klasserumsledelse, er dokumenteret i et specialeprojekt på en sønderjysk skole - det er derfra jeg har taget udsagnet i min oprindelige artikel. Af private grunde er afslutningen af projektet udskudt. Derfor kan jeg desværre ikke henvise til publiceret materiale.” Dit projekt lyder spændende, jeg håber du kan publicere materialet en dag. Forstår jeg det korrekt, at du har udviklet en metode og afprøvet den, og oplevet det var en succes? Rent videnskabeligt, så ville det være rigtig godt, hvis du lod modellen blive vurderet teoretisk og i praksis. Når tiden er klar, mødes jeg gerne til en spændende snak :-) Dit sidste afsnit indeholder vendingen ”hjernefysiologiske twist” er interessant , rent videnskabeligt, har jeg ikke hørt eller læst om den før. Jeg kender noget til kognitionspsykologi, neuropsykologi og neurovidenskab via mit studie som kandidat i pædagogisk psykologi, og finder interessant inspiration i den forskning der foreligger på området 😊 Links: ICD Poster (2016). The Brain and Learning. Lokaliseret 20-06-2017 på: http://pure.au.dk/portal/files/105144805/ICED_POSTER_2016.pptx Blakemore, S.J., & Frith, U. (2005). The learning brain: Lessons for education: a précis. De-velopmental Science, 8 (6), 459–465 Steffesen, B. & Shilhab, T.S.S. (2007). Fra hjerneforskning til pædagogisk praksis. I: T.S.S. Shilhab & B. Steffensen (red.) Nervepirrende Pædagogik. (s. 13-32), København: Akademisk Forlag

- og det var selvfølgelig Ulla, ikke Karin :-)

Det lyder lidt som ugeskemarevolutionen tilsat lidt hjerneforskning efter velbefindende. Jeg ville opleve en positiv effekt, hvis alle I eksterne konsulenter, ville forholde jer til de rammer og forhold vi arbejder under. Hvis man bare bliver ved med at præsentere smarte løsninger, der påståes er forberedelsesneutral, kan jeg kun sige pænt nej tak. Et ganske fornuftigt lille pædagogisk fif ville være, ikke at adressere sig selv som bedrevidende og påstå man kan lette byrden i vores undervisningssituationer. Hvis der skal foregå en form for ligeværdig udveksling af ideer, så tal med os og ikke til os.

Hvor er det dejligt med dine spørgsmål baseret på interesse, grundighed og åbenhed. Jeg vil gerne uddybe, hvordan min metodetilgang er blevet udviklet, men jeg tror, det fører for vidt gennem kommentarer her på folkeskolen.dk. 'Kort' kan jeg fortælle, at jeg gennem en periode med terapeutisk praksis udviklede KAM-metoden, som en fænomenal tilgang for klienten til at finde egne løsninger til egne udfordringer. Klienterne havde stor succes med at anvende metoden – hver gang. Derfor var det oplagt for mig at anvende KAM-metoden til at udvikle min egen undervisningspraksis (VUC & stx – og et par år i folkeskolen). Du kan læse mere om processen med at udvikle mine underivsning på www.mindopener.dk under linket ”Om MindOpener”. De udviklede metodikker er altså ikke udsprunget af teoretisk-empirisk forskningsprojekt. De var bare udvikle til eget brug. I løbet af de fire års udviklingsproces oplevede jeg markant voksende faglig og social trivsel i læringsmiljøerne og markant mindsket arbejdspres for mig – og i tilgift en markant øget arbejdsglæde. Igennem udviklingsprocessen indså jeg, at den store effekt af såvel de nye undervisningsmetodikker som min klasserumsledelse i bund og grund forklares bedst ud fra den nyeste forkant af neurovidenskabelige landvindinger. Et fascinerende interessefelt for mig, siden jeg var på hjerne-psykologisk kursus hos Daniel Goleman i 2002 i København. Daniel Goleman er amerikansk psykolog, der tages til indtægt for begrebet emotionel/følelsesmæssig intelligens. Siden da har oplevet stor fascination af at forstå hjernefysiologiens samspil mellem følelser og adfærd. Det hen ad vejen udviklet sig til at omfatte begreberne ”hjerne og læring” samt relationskompetencer og klasserumsledelse. Jeg er helt med på, at Lauridsens paper er møntet mod HE, men ikke desto mindre indeholder hans bog ”Hjerne og Læring” megen god og konkret inspiration til, hvordan jeg – i tilgift til min eksisterende viden - bedst forklarer nogle af facetterne af mine metoders store gennemslagskraft ift. elevernes faglige og sociale trivsel. Kunsten er jo for mig, at forklare lærere noget, der ”har udviklet sig indefra og ud” gennem min anvendelse af KAM-metoden. Det er med en enkelt og letforståelig forklaring læreren får stillet sin intellektuelle sult efter forståelse – ovenpå en erfaringsbaseret oplevelse af, metodikkernes kraftfulde virkning. Dette tilsammen har givet rigtig god mening, for de lærere, jeg har undervist – og for den sags skyld også for alle klienter i min tidligere terapeutiske praksis. Jeg kan kun svare ja til, at der er en kausal sammenhæng – herunder et boost og en lettelse for de lærere, der indgik i specialeprojektet på en folkeskole i Sønderjylland. Tilsvarende med VUC- og stx-lærere på mine kurser. Vedr. klasserumsledelse, så er jeg enig i, at det behøver en uddybning. Med en baggrund i HD-studiet i Organisation, deler jeg det op i den mere mekanistiske (management) klasserumsledelse og den mere organiske klasseledelse, som i undervisningens sammenhæng er døbt relationel klasserumsledelse. For mig betegner den ”management-agtig karakter” undervisningens delelementer og måden, der skabes variation i tilgangen til elevers læringsprocesser. Den relationelle klasserumsledelse kan (inspireret af Goleman) dekonstrueres til tre delelementer: lærerens selvledelse, relationskompetencer samt ledelsen og motiveringen af de komplekse, relationelle samspil i klasserummet som helhed, den relationelle klasserumsledelse. Disse tre delelementer er indbyrdes påvirkelige – mestrer man ikke den første dimension (selvledelsen), så halter relationskompetencerne i de overliggende dimensioner. Det er reguleringen af disse tre dimensioner, KAM-metoden støtter læreren til at udvikle. Med KAM-metoden udvisker læreren – neurovidenskabeligt forklaret - gradvist uhensigtsmæssige hjernespor (reaktionsmønstre) og opbygger nye og mere hensigtsmæssige, resulterende i øget handlekompetence i ledelsesrummet. Alt sammen baseret på egen personlighed, viden og kompetencer. Som lærerne i det empiriske studie udtrykker ”det er så dejligt, at man finder sine egne løsninger”. Jeg bruge – ikke-videnskabeligt – udtrykket et hjernefysiologisk twist som udtryk, der iboende i sig forhåbentligt signalerer, at dette er ikke et stort tungt projekt, men blot en tænkning (mindset), hvorudfra læreren på enkel vis finder egne løsninger baseret på egen praksis og personlighed. Det er væsentligt at inkludere forståelse af, hvordan børn og unges hjernefysiologi er blevet præget af samfundstendenserne – at deres adfærd er et vilkår, som vi må tage til efterretning. Herudfra kan vi udvikle bæredygtige undervisningstiltag. Anette, vi kan vist blive ved med at skrive sammen, for der er meget mere, jeg gerne vil føje til mit svar på dit indlæg. Men som skrevet i indledningen, så tror jeg ikke folkeskolen.dk er det rigtige forum til at fortsætte denne dybt interessante, fagligt interessante dialog. Du er meget velkommen til at kontakte mig via min hjemmesides kontaktformular.

Tak for din kommentar, som jeg værdsætter, idet det giver mig mulighed for lige at knytte nogle bemærkninger til dine udsagn. Ugeskemarevolutionen er et fantastisk godt værktøj i mange klasserum. Men ét er et konkret værktøj/metodik, noget andet er et nyt mindset for underviseren, der bringer mere læring og reel mindsket arbejdsbyrde med sig. Du kan læse det yderligere uddybet ovenfor i min kommentar til Anette. Jeg er ikke bare en almindelig konsulent. Jeg er tillige en underviser, der brænder for at støtte tidens børn og unge til at øge deres læringskompetencer i en tid, hvor børnene oplever sig mere og mere pressede, og hvor sygemeldinger accelererer - både i kvantitet og kvalitet. Ligeså er lærerne under øget pres - herunder mange med psykosomatiske følgevirkninger. Mit ønske er derfor tillige at støtte lærerne, der ønsker inspiration, ved at tilbyde et nyt mindset, som i den grad øger elevtrivsel og læreroverskud. Du er selvfølgelig velkommen til at takke nej. Jeg har ingen 'smarte løsninger' - men berigende metoder, der netop forholder sig til de rammer og forhold, som I som folkeskolelærere arbejder under. Det er beskrevet i kommentaren til Anette lige ovenfor, at lærerne netop udtrykker glæde over, at det er dem selv, der finder løsningerne baseret på egen praksis og personlighed. Det vil være berigende og glædeligt, hvis du vil bidrage med, hvorledes du oplever jeres rammer og forhold.