"For at ordblinde elever skal kunne udnytte deres it-støtte på en funktionel måde, skal lærere i alle fag planlægge og gennemføre undervisning, som tager højde for, at ordblinde elever får støtte i at anvende læse- og skriveteknologi" GLEM DET! Lærerne har fem-ti minutter til at forberede undervisningen - for HELE klassen. Det kommer ikke til at ske. Ting tager tid. Er det ikke sådan, de plejer at sige, reformpolitikerne?

Har It-støtte effekt på ordblindes stavning? Jeg mener, at det er undersøgt, og at it-støtte giver andre stavefejl, men ikke færre stavefejl? Min oplevelse er, at it-støtte i form af støtte til stavning virker bedst, når der er tale om ordblindhed i mild grad . Jeg har endnu ikke ret mange erfaringer med tale til tekst, og ved ikke, om dette fungerer godt for ordblinde med store vanskeligheder. Jeg har selv forsøgt at bruge det, og jeg synes ikke selv, at det er ret nemt.

Synes det er synd, at vi ikke kigger på om vores tilgang til pakkeløsninger for it-hjælpmidler. Alle elever er ikke ens og arbejder derfor måske på forskellige måder og ville få mest ud af et andet it-hjælpemiddel end naboen. En gammel ide, jeg stadigvæk tror på ville kunne hjælpe en masse unge ordblinde! https://etlivsomordblind.dk/it-rygsaek-til-ordblinde/fremtidens-it-rygsaek-vaelg-selv/

Hvorfor skal man, NCS, eksempelvis lade være med at indscanne en tekst på kopimaskinen, når man måske står der alligevel for at printe? Ordblinde elever har da i de fleste tilfælde ikke en Kinamands chance for at knokle sig gennem en kompliceret novelle eller ditto artikel, hvis de kun har papirudgaven..

Marina, det er jo bl.a. påvist her at det giver bedre stavning: https://www.folkeskolen.dk/608199/ordforslag-hjaelper-ordblinde-til-bedre-resultater-i-retskrivning Men igen er det jo et spørgsmål for den ordblinde om at mestre de specialfunktioner, der nu engang er tilknyttet programmerne - og det med at mestre gør man jo naturligvis ikke ved at undlade at bruge programmerne. Nogle ordblinde elever vurderer måske, at fx CD-ord arbejder for langsomt, når de skal hive ord over fra ordforslaget. Som minimum kunne man jo så forlange, at de efter at have skrevet en given tekst, og måske uden brug af CD-ord, får den læst op og laver en korrektur med ordforslag slået til... Men ingen tvivl om, at det med stavefærdigheder for den ordblinde bedst gøres i parløb med decideret strategiarbejde ind over fonologi og morfologi, det er fra denne viden, at de får alvor kan gøre brug af kompenserende skriveværktøjer..

Allan Møller, De lærere, der har tid til det, skal selvfølgelig ikke undlade at indscanne tekster til deres ordblinde elever. Men det har stort set ingen lærere. At holde en ordblind elev kørende indenfor rammerne af almenundervisningen tager vel typisk en halv times forberedelsestid om dagen i snit, hvis det skal gøres blot nogenlunde ordentligt. Det er for de fleste lærere i dag størstedelen af al den forberedelsestid, de har. De ordblinde elever skal have kvalificeret specialundervisning, helst uden at miste tilknytningen til almenundervisningen. Det er et fuldtidsjob på enhver skole, der har bare en håndfuld ordblinde elever, og det er et retskrav for disse elever, der svigtes rutinemæssigt efter noder.

Helt enig i det sidste du skriver, og der ser jeg - bl.a. med afsæt i denne artikel - desværre også tendenser til at disse kompenserende it-værktøjer måske bliver brugt som lidt af en syltekrukke for blot at kunne fortælle omverdenen, at vi skam gør noget. I forhold til reformens tanker om at få flere fagligt svage med er dette jo afgjort et område, hvor der virkelig er mulighed for at samle frugter, i stedet for den blinde fokus på rendyrket tidsfacisme det hele skal måles ud fra. Indtil nu har man således brugt rigtig megen energi på at finde de ordblinde, via diverse screeninger, næste skridt må være at man pædagogisk og didaktisk får fulgt op på denne kortlægning… I den forbindelse mener jeg også, at de ordblinde og ikke mindst deres forældre burde holdes i kort snor ift. at få udleveret IT-hjælpemidler, der er tilpasset behovet for den ordblinde. De har naturligvis et stort medansvar for at komme videre i processen, herunder bruge det. Mht. indscanninger vil jeg vove den påstand, at jeg kan gøre det på under et minut ved kopimaskinen - er godt klar over at vi har forskellig teknologi til rådighed, men…. Den efterflg. Upload på fælles elev-fronter tager vel også i nærheden af et minut, så liiiige i forbindelse med indscanning - der er så væsentlig en del ift. at den ordblinde i bogstaveligste kommer videre i teksten - mener jeg stadig at man ikke blot skal glemme det (-:

Selve indscanningen er hurtigt overstået, hvis man har det rigtige grej og har lært at bruge det. Men der skal jo tilrettelægges et særskilt forløb, tingene skal findes frem og det hele passes ind i klassens arbejde, eleven skal have feedback og hjemmet skal inddrages. Det ER en specialundervisnmingsopgave, vi taler om, og den kan ikke klares samtidig med ansvaret for en klasses undervisning. I gamle dage havde man specialhold for ordblinde, en håndfuld elever, forlænget forberedelsestid osv.

Allan, du underviser kun ordblinde, ikke? Jamen så kan du da godt lige klare en almindelig klasselæreropgave med dansk ved siden af, ikke :-)

Hej Allan. Du kan læse om den begrænsede effekt af it-støtte til stavning her. https://www.folkeskolen.dk/510583/begraenset-dokumentation-for-effekter-af-it-hjaelpemidler Din artikel siger det samme - nemlig at det ikke er nogen særlig fordel for ordblinde elever at bruge it-støtte til afgangsprøven i retskrivning, og at man derfor vil gøre ordningen permanent.

Marina, jeg hæfter mig bl.a. ved: ”Evalueringen peger på, at ordblinde elever opnår bedre resultater, når de anvender ordforslagsprogrammerne. Men de bliver kun delvist kompenseret for deres funktionsnedsættelse og opnår ikke samme niveau som elever uden specifikke stavevanskeligheder. Programmer kan derfor hjælpe ordblinde elever, uden at de får en fordel i forhold til andre elever.” Og naturligvis bør det heller ikke være sådan, at en ordblind via sine hjælpemidler lige pludselig ligger helt i top i klassen, men for den enkelte (ordblinde) vil der dog alt andet lige være fremgang i forhold til stavning. De 9. og 10. klasses elever jeg underviser på AVU, har da også samstemmende udtrykt glæde over endelig at kunne fange specielt endelsesfejl, der er noget af det, som tricker de ordblinde allermest. Så jo, jeg er den helt klare opfattelse at bruger man fx CD-ord med en korrekt instruktion i indstillingen af oplæsning, har man mulighed for også at rykke i stavelsesdelen. Noget helt andet er så at kunne formulere sig på skrift, altså i længere passager, hvor man ud over stavelsesdelen også skal kunne fastholde en given formulering. Her er der markante progressionsfremskridt for dem der vedvarende bruger fx CD-ord, alene det at kunne slippe det enkelte ord og i højere grad koncentrere sig om helheden virker overvældende for mange af de (voksne) elever, der aldrig har prøvet at arbejde med kompenserende værktøjer, er min erfaring… Jeg mener helt klart, at der er en gevinst (med den rette indsats fra både eleven og læreren), at kunne anvende de nye værktøjer. Niels Christian, nej, jeg efterspørger ikke et særskilt forløb til de ordblinde i relation til indscanning, jeg efterspørger såmænd bare muligheden for at kunne deltage på nogenlunde lige fod i undervisningen med andre elever, der ikke har afkodningsproblemer - i stedet for altid at skulle være afhængig af sidekammeraten - eller hvem det nu måtte være, der læser op fra en krøllet kopi. Er det et angreb på lærerstanden(?), for den sags skyld klasselæreren, så er der sgu mange kampe at kæmpe. Jeg er udmærket klar over, at svært ordblinde elever har behov for ekstra pædagogisk/didaktisk støtte, men det er slet ikke det vi taler om. Vi taler om, at de"mindre udfordrede" på lige fod med andre elever har mulighed for egenhændigt at kunne læse en tekst, hvor de ikke skal koncentrere sig om afkodning, men alene om indholdet - ordblindhed har som bekendt ikke noget at gøre med intelligens..

Jeg har erfaringer ved at være mor til en ung med svær ordblindhed. Hjælpemilder - også it-støtte til mennesker med ordblindhed - bruges, når det opleves at et behov afhjælpes. Så er det vigtigt at vide, hvad redskabet kan og hvordan det lettest bruges. Det skal læres. Lærere, forældre og andre som hjælper børn med ordblindhed at lære, skal kendes og kunne bruge hjælpemidlet grundigt og hele tiden understøtte brugen, så det bliver en integreret del af det at arbejde, om der er skoleopgaver eller andre opgaver betyder ikke så meget. Jeg undrer mig over, at læse, at der fortsat scannes papirmateriale til eleverne. It-støtten kan bruges direkte på elektronisk materiale. Får alle elever ikke langt det meste elektronisk? Ligesom der afleveres opgaver i elektronisk format Andet giver i min verden ikke rigtig mening, når eleverne bruger iPads som almindeligt arbejdsredskab. At kunne honorere krav er vigtigt, også for børn/unge/voksne med ordblindhed. Derfor er det vigtigste at få redskabet til at fungere ift. de behov, som er - om det er i skole, uddannelse eller arbejde.

Stella - det er jo langtfra alt læsestof, der blot er tilgængeligt i elektronisk form på I-pad eller computer, såsom noveller, avisartikler osv. Her skal man jo nødvendigvis indscanne fra en bog, avis el. lign. for at gøre det læsbar for fx CD-ord. Nogle ordblinde har også scannerpenne, der kan anvendes direkte på papir, men ift. længere tekster, altså flere siders materialer, vil det ikke være en god løsning. Helt enig i, at det gælder om at få redskabet til at fungere ud fra ens specifikke behov. Ligesom man jo fx ikke vil kunne bruge en almindelig bil til ret meget, hvis man udelukkende satte sig ind bag rattet og forventede noget ville ske helt af sig selv, vil man heller ikke kunne anvende kompenserende IT-værktøjer til at løse et "transportbehov" i den daglige undervisning.

Tak for kommentar ... jeg er nu ikke helt enig. At scanne/kopiere tekster på papir, som måske allerede findes elektronisk, er - efter min mening - en uskik af flere grunde, selvom jeg ved at det foregår. Min erfaring er, at er undervisningen planlagt er det muligt at bestille materialet hjem fx fra Nota - det kan handle om længere tekster som noveller, romaner, kronikker mm. i lydformater. Men det kræver at læreren/underviseren har overblik over kommende brug af materialer og husker at bestille hjem i flere formater, så fx den valgte litteratur, avisartikler mm. er tilgængelig for alle elever også de som fx bruger it-støtte eller af andre grunde har brug for materialer som er tilgængelige for dem i formater som børn uden handicap ikke har brug for. Brug af ocr programmer kan hjælpe med at gøre tekster it-læsbare, selvom de måtte være billeder. Det kan lade sig gøre, men kan være besværligt. Elever som bruger it-støtte vil derfor risikere hurtigt blive "hægtet af", hvis det ikke er forberedt og gjort klar inden undervisningen. At finde veje til tilgængelige materialer, så hjælpemidlerne kan bruges, lærer også elever med ordblindhed at finde ud af hvordan de selv kan få tilgængelige materialer, altså gør én selvhjulpen, og hjælper til at kunne det andre også kan.

Selv tak, sådan generelt kan "almindelige" lærere ikke blot anvende NOTA, der skal man have en eller anden grad af tilknytning til specialundervisningen og dens brugere...

Hej igen, Allan - i folkeskolen gjorde min søn og jeg den erfaring, at det for lærerne kunne være vanskeligt at være opmærksom på, at der var elev(er) i klassen, som har brug for undervisningsmaterialet i bestemte formater for at kunne bruge dem, og få det bestilt hjem i tide. Det var en hjælp for min søn (og jeg) i slutningen af forudgående skoleår eller senest i begyndelse af skoleåret at få undervisningsplanen med litteraturliste. Jeg/vi bestilte materialet hjem i lydformat eller fandt andre løsninger. Forudsætningen for at det kan lykkes, er at planen er udarbejdet. Ligesom det var vigtigt at også skolebøger var fremskaffet i tilgængeligt format ved skoleårets begyndelse. Det kan kun underviseren. Det har fungeret - jeg har kunne hjælpe min søn med at få materialet fremskaffet, og han har senere selv kunne være på forkant og selv afdække hvordan det kunne lade sig gøre at få tilgængeligt undervisningsmateriale til skole og uddannelse, så han kunne tilegne sig stoffet. Nota er en god mulighed og internettet rummer også mange muligheder. Men ... læreren/underviseren fik ikke den erfaring og viden ...

Vedr. brug af Nota. I snit er der to elever med ordblindhed i hver klasse. Elever med ordblindhed kan alle blive brugere i Nota. Så kan læreren ikke få adgang til Nota - det vil jeg mene at langt de fleste lærere kan, selvom de ikke er har specialundervisning - så kan eleven bruge sin egen adgang til Nota. Læreren kan også få den kollega, som har med specialundervisning af elever med ordblindhed at gøre, om at være behjælpelig med at bestille materialet hjem. Som sagt, vil der i så godt som alle klasser være elever med ordblindhed eller andre funktionsnedsættelser som gør brug af it-støtte oplagt. Iøvrigt kan jeg fortælle, at bibliotekarerne på vore lokale bibliotek har været en god hjælp til at finde materiale forskellige steder. Den mulighed ville en underviser også have. Samtidig ved jeg at en mange biblioteker har abonnementer på forskellige medier og databaser, så borgere i kommunen kan få gratis adgang artikler af forskellig slags. Langt de fleste vil være i elektroniske formater og derfor direkte læsbare med it-hjælpemidler.

Jeg synes, at du er et rigtig godt eksempel på den forældre, der for alvor ”kommer ind i kampen”, hvilket er særdeles vigtigt i forhold til ordblinde børn, hvis man vel og mærket gør det på den samarbejdsvillige måde med skolen.. Ikke alle lærere har mulighed for at kunne udarbejde en fyldestgørende litteraturliste fra skoleårets start, undervisning kalder nu engang også på spontanitet, men i det tilfælde man kan planlægge læse/skrive-forløb med tilhørende litteratur er jeres fremgangsmåde jo noget nær ideelt for den ordblinde. Håber du deler din viden/erfaring med både skolefolk og andre forældre til ordblinde - det er jer, der har problemerne i hverdagen tættest på..

Ja, i familierne har vi udfordringen helt tæt på, og er nogen gange ret alene om at finde løsninger ... og dertil kommer bekymring for hvordan det skal gå vore børn/unge videre i uddannelse/beskæftigelse, hvis børnene ikke tilegner sig det, som de skal i folkeskolen. Og - ja - vi har gjort os umage for at samarbejde så godt som muligt og også gerne delt ud af det, som har kunne fungere for os. Jeg tænker, at der for hver klassetrin er mål som skal nås, og at den enkelte lærer også ved, hvad vedkommende vil undervise i i løbet af skoleåret eller i hvert fald et par måneder inden det pågældende materiale tages i brug ... og gerne huske at bestille hjem i de formater, som der er brug for. Spontanitet er fint, men må ikke betyde at det alene er til glæde og gavn for nogle elever og ikke for andre. Også her må tænkes: hvordan gør vi, så alle kan være med og lære? Måske kan noget læses højt for de som ikke selv kan læse fx en kopieret avisartikel ... Det er så godt som umuligt for en elev at bidrage i fx gruppearbejde, hvis man ikke har et fælles udgangspunkt. Der er også en lang række "kneb" som gør læsning lettere for børn med ordblindhed, heldigvis er ikke alle så hårdt ramt, som min søn. De er også gode at kende og bruge i den daglige undervisning, og kan lette læsningen også for andre elever end de med ordblindhed. Alligevel vil jeg fremhæve, at det er skolelederens ansvar at de børn, som går i skolen, undervises på en måde, som det enkelte barn profiterer af og hertil hører brug af it-støtte, for de børn som har brug for det. Og så skal de voksne i skolen også kunne hjælpe eleven med brug af it-støtten, som for disse elever er undervisningshjælpemidler. Jeg ved, at det kan være en stor opgave, når der i den inkluderende folkeskole i hver klasse vil være flere børn med særlige behov. Anerkender det gerne. Men ... når kommunen har besluttet at det skal være sådan, så må opgaven løftes, og er ressourcerne (tid, økonomi mm.) til at det kan lade sig gøre ikke til rådighed, må der gås til beslutningstagerne. Hverken menneskeligt eller økonomisk har vi/kommunen/samfundet "råd til" at ikke alle elever får udfoldet sine potentialer og bliver så dygtige som muligt.

Jeg synes egentlig, at det er lidt trist at læse, at lærere skulle indscanne avisartikler - når det nu er sådan, at de allerfleste kommuner abonnerer på Infomedia, og at lærere derfor slet ikke burde indscanne eller fotokopiere artikler - det er meget mere læseligt at hente dem på Infomedia. Foruden Nota - som alle ordblinde kan få adgang til - er der "Materialebasen" på Skolekom, der indeholder helt utrolig meget materiale, også ældre - og nogle forlag lægger deres tekster, uden billeder og opsætning, offentligt frem. Det, der mangler her, er så, at der ikke undervises generelt i it og brug af det i læreruddannelsen. ALLE lærere burde kende til CDord og brugen af det - og vide, hvor man kan hente tekster - det skal jo anvendes i alle fag. Derudover er der to hurdler - måske skal det snarere kaldes 3: 1a: I min erfaring kan elever først bruge de digitale hjælpemidler, når de har fået lært nogen læseevne. Alt for tit bliver undervisningen med lydtræning og læseøvelser skåret så meget ned, at børnene ikke lærer at læse - og det er galt. For først når de kan orientere sig i afsnit og overskrifter, kan de bruge de digitale muligheder til at kompenserre for deres langsommme læse- og skrivehastighed. 1b: Tosprogede ordblinde har meget ofte et meget, meget fattigt dansk - og så har de absolut ingen gavn af de digitale hjælpemidler. Kort sagt: Computeren og programmerne kan være en hjælp, men det kan IKKE erstatte gammeldags støtte - på små hold eller enkeltvis - af mennesker. 2: Der er ikke i almindelig klasseundervisning tid til at hjælpe en svært ordblind elev tilstrækkeligt - heller ikke, selv om man ikke skal indscanne. man kan nå at finde teksterne, hvis man er tilstrækkeligt inde i det - og at opfordre eleven til at bruge sin skrivestøtte, når man ved, at den eksisterer. Men man kan IKKE nå at hjælpe med tekniske problemer - og de er talrige. Man kan heller ikke nå at hjælpe med at indstille skrivestøtten efter elevens (forhåbentlig) stigende niveau - eller på andre måder holde sig a jour med elevens behov. Derfor skal alle elever med ordblindhed af rimelig sværhedsgrad have ugentlig støttetid, så programmerne ikke sander til - og så de har et sted at få ekstra hjælp. Det er altså ikke alle ordblindes forældre, der har dine kompetencer til at hjælpe, Stella Steengaard - og også du burde have mere støtte. ordentlig undervisning af ordblinde, så de som voksne kan klare sig selv igennem uddannelse og arbejde, er hverken gratis eller billig. Men den betaler sig!

Helt enig i, at ordblindeundervisning og her også brug af it-hjælpemidler er helt nødvendig og en investering som betaler sig! Ikke alene for det enkelte barn/menneske, men for os alle. Ordblindhed forstås almindeligvis som at normaltbegavede børn har specifikke læse-/skrivevanskeligheder. Kompenseres for ordblindevanskelighederne skulle børn/unge med ordblindhed kunne det samme som andre børn/unge. Desværre fik min søn først rigtig hjælp efter folkeskolen. Det gjorde ikke stor forskel at Hovedstadens Ordblindeskole havde testet svær ordblindhed. Hans it-støtte var konfirmationsgaven. Den gang kostede det rigtig mange penge, men det var sådan der blev prioriteret. Det er glædeligvis anderledes i dag. Og - ja - det betaler sig. Selvom der har været mange udfordringer og ups and downs i HTX og i videre uddannelse, men han har kæmpet og holdt modet oppe, også da studieskift blev nødvendigt og su-klippene var opbrugt. I efteråret blev han kandidat fra DTU. Undervejs med 10-tal i bacheloropgaven og også 10-tal i specialet, iøvrigt begge på engelsk. Måneden efter var han i job. Det har på mange måder haft omkostninger, men det har været det hele værd at opleve det lykkedes for ham, at han nåede det han gerne ville :D

Allen, du forestiller dig tilsyneladende, at læreren i almenundervisningen kan levere den rette undervisning til en 'inkluderet' ordblind elev i klassen ved blot at bruge et minuts tid her og der på at indscanne tekster. Det er så langt fra virkeligheden, så jeg næsten ikke ved, hvad jeg skal sige. Jeg stod selv på et tidspunkt med en hårdt ramt stærkt ordblind dreng i en femteklasse, jeg havde overtaget. Han kunne ikke alfabetet, og det gav derfor ingen mening at stange ham en computer, sådan som kommunen havde gjort. Drengen var kørt helt af sporet, fagligt, socialt og personligt, hjemmet var rasende (med god grund), og kommunen vendte det døve øre til. Den dreng alene fyldte i perioder lige så meget i min daglige forberedelse som hele resten af klassen tilsammen, og alligevel måtte jeg opgive at beholde ham. Det tog en krig at få ham over i specialregi, hvor han blev rettet op. Arbejdet med de ordblinde børn i skolen er langt mere krævende end du forestiller dig, og det handler om meget mere end læsefærdigheder.

Niels Christian - at ordblindhed er meget andet og mere end udfordringer med at læse og skrive er rigtigt og alt for ofte overset. Dertil kommer at oplevelse af nederlag på nederlag og ikke at blive set, hørt og forstået i sin skole nedbryder selvværdet og uden det igen er bygget op er det ikke muligt at komme videre.

Som sagt, jeg kan kun anerkende de tiltag der på den ene eller anden måde styrker ”integrationen” af de ordblinde, hvad enten det er i uddannelse eller på jobbet. I den forbindelse peger jeg på, at selv små ting som at gøre tekster "op"læsbare via indscanning - for visse ordblinde - kan gøre en forskel. Så at forsimple tingene som du gør Niels, i forhold til mit syn på ordblinde børn, ja, det er så din helt egen fortolkning… Men for god ordens skyld vil jeg da gerne citere fra mit skriv tidligere: ”…jeg efterspørger såmænd bare muligheden for at kunne deltage på nogenlunde lige fod i undervisningen med andre elever, der ikke har afkodningsproblemer - i stedet for altid at skulle være afhængig af sidekammeraten - eller hvem det nu måtte være, der læser op fra en krøllet kopi.” Herunder, at man via oplæsning kan koncentrere sig mere om indholdet, end om afkodningen. Naturligvis er de ordblindes problemer da mere komplekse end det der begrænser sig til at få læst en tekst læst op via sit CD-ord, men hvis man ikke engang når frem til dette stadie - fx pga. kopi pr. papir - ja, så er der sågu lang vej hjem. Så sent som forleden aften sad jeg med en 35 årig ung mand, der efter at have kæmpet sig igennem 2 Søren og Mette sider glad udbryder: ”Det gik sgu da meget godt..” Ja, gu’ gjorde det så, det gik rigtig godt, svarede jeg. Han havde fanget nogle stavelsesdele i 2 og 3 stavelsesord og var i stand til at huske ”og, der, hende”, hvilket for ham var enorme fremskridt. Naturligvis vil det ikke give mening for ham at blive sluppet løs i CD-ord, som Thora også skriver, der skal anden undervisning til, og det er jeg da selvsagt helt med på, jo ikke mindst ind over de elever/kursister, jeg selv arbejder med. Jeg synes dog, det er meget positivt, at der for en gang skyld kommer lidt debat igang omkring de ordblinde; på den måde, kan man også tilføje, er den manglende debat måske også et udtryk for en eller anden grad af berøringsangst fra folkeskolens/lærernes side(?) I dette perspektiv er manglende tid til at undervise de ordblinde naturligvis en faktor, men derudover synes jeg det er fuldstændig tilfældigt - altså afhængig af skolen den ordblinde har gået på - hvilken undervisning man har modtaget…

At se på ordblindhed og dets løsning via IT-rygsæk, CD-ord og stavevanskeligheder er alt for forsimplet. Det handler om, at den ordblinde elev modtager undervisning, som gør eleven i stand til at få lige så meget ud af undervisningen som klassekammeraterne. Alt for ofte bliver dette udbytte forstyrret af langsomt udstyr, ikke godt nok tilrettelagt undervisning og manglende viden omkring udstyrets funktioner. Når jeg har elever med IT-rygsæk, der klager over, at deres computer er for langsom, så tester jeg den i en sluk og tænd test, og hvis den er over 1 minut om at starte, så er den for langsom. Så skal IT-støtten levere en computer, der kan starte hurtigere. Prøv at forestille dig, at du konstant skal vente flere minutter på at komme i gang med en opgave, hvis din computer er langsom. Det holder overhovedet ikke. IT-rygsække skal være super-computere, ikke det gamle lort de af og til spises af med. Nogle gange endda uden en SSD-harddisk, som ellers må være et must. Yderligere er der ofte lærere, som ikke har taget udgangspunkt i den ordblinde elevs vanskeligheder, når de har planlagt deres forløb. Nogle vil måske mene, at det er at sætte eleverne op på en pedestal, som de ikke bør, men jeg er lodret uenig. Nogle gange har elever vanskeligheder med at komme i gang med opgaven, fordi de ikke forstår den. Den ordblinde elev har vanskeligheder med at komme i gang med opgaven, fordi den ikke er tilgængelig. Det er simpelthen bare ikke godt nok. Forældrene skal slet ikke involveres i opgaven med at sikre adgang til undervisningens indhold, det skal ligge tilgængeligt i links i en opgave, som er skabt digitalt og gjort tilgængelig før forløbet start. Det må vi kræve af hinanden, egentlig heller ikke et problem med læringsplatformene og Notas efterhånden store database af fag- og skønlitteratur. Og det er hverken svært eller langsommeligt at gøre den opgave, når man har gjort den nogle gange. 5-10 minutter ekstra ved hver forløbsplanlægning. Det er jo påfaldende, hvor langt en ordblind elev kan flytte sig, når denne kommer på en ordblindeefterskole. Der ser de gang på gang, at eleverne flytter sig fra et fagligt niveau omkring 3-4 klasses niveau nærmest helt op til, at de ikke længere har reelle læsevanskeligheder på hverdagsniveau og med støtte helt er på højde med elever uden ordblindhed. Der er grundskolen som helhed slet ikke endnu. Det værste er faktisk, at vi tror, vi er der, men det er vi slet ikke. Den erkendelse mangler rundt omkring på skolerne i høj grad især på ledelsesniveau.

Stella, ja, det med at lære dem at læse er næsten det mindste. Det drejer sig om at bygge dem op som mennesker; få dem til at tro på sig selv og deres eget værd og muligheder for at bidrage, indgyde dem tillid til andre, især læreren, lære dem at takle modstand osv. Der findes et ord for alt dette i lærersproget. Det hedder relationsarbejde, og det kræver tid og mentalt overskud, i udpræget grad mangelvarer i reformskolen. Allan, i voksenundervisningen møder du overhovedet ikke de medborgere, der er gået under pga ordblindhed i grundskolen. De sætter sig aldrig ved et bord i en skole mere. De er for evigt tabte for uddannelsessystemet.

Niels Christian, Allan og Henning - erkendelse af at der er behov for at møde børn med ordblindhed ud fra de forudsætninger, som nu engang er, og at det gøres fagligt og menneskeligt godt - er det første og nok vigtigste skridt. Det vigtigste, som jeg har fået med mig, er, selvværdet ikke må mistes ... en tro på at man er god nok og har værdi i sig selv. Uden er der ingen mennesker, som finder overskud og mod på at gå i gang med at håndtere alt det som følger med at have ordblindhed. Her må alle omkring barnet være opmærksomme og bidrage til at selvværdet bevares. I mange kommuner eksisterer ordblindeundervisning i praksis ikke i folkeskolen. Elever med ordblindhed "klemmes" i den inkluderende folkeskole mellem elever uden særlige behov og elever med meget vidtgående behov. Børn med ordblindhed er "ikke gode nok" til at kunne følge eleverne uden særlige behov og "ikke dårlige nok" til at få hjælp, når de ses sammen med elever, som har meget vidtgående behov sfa. udviklingsforstyrrelser eller andet. Det er for alvor trist uanset hvilke børn, der ikke måtte få sine behov opfyldt i folkeskolen. Mange børn med ordblindhed har med den rette støtte, og når den gives tidligt, rigtig gode muligheder for at få meget ud af sin skole og komme godt videre.

Ja! dejligt med fokus på at eleven bag ordblindheden også er vigtigt og it-hjælpemidler ikke bare er løsningen på alt. Jeg kan ikke lade være med at nævne 'Ordblindebogen - Michael og Bogstavbjerget' i det sammenhæng. Jeg har skrevet den præcis ud fra den tilgang og de oplevelser jeg selv har haft med min ordblindhed.

hmm, og hvor ved du så i øvrigt det fra Niels(?) Mange arbejdsgivere forlanger faktisk af deres medarbejdere, at de er i stand til at udføre ting der har med læsning og skrivning at gøre, uagtet at de gennem hele livet har skjult deres ordblindhed. Som oftest får disse medborgere et andet syn på undervisning, når de sidder blandt ligesindede og starter op på det niveau de slap folkeskolen på, førnævnte eksempel, 35 årig gulvlægger, toppede sin fonologiske kunnen vel ca. omkring 1. klasse. Så jo, du kan tro, jeg møder dem..

Allan, jeg kan ikke dokumentere det, kender ingen undersøgelser desangående, men jeg taler om den gruppe, der er kommet helt skævt igang med livet og aldrig kommer igang med noget borgerligt erhverv. Som lever på samfundets bund, udstødte. Jeg er sikker på, at man finder en overrepræsentation af ordblinde indenfor samfundets tabergrupper, herunder fx narkomaner, kriminelle og hjemløse, Mange svært ordblinde har ordblinde forældre og vokser op i et skolefremmed, for ikke at sige skolefjendligt miljø.

Et par interessante oplysninger fra rapporten der indleder denne debat: ”Oplæsningsstøtte hjalp de ordblinde elever, så de fik bedre resultat på læseforståelsesprøver, hvor de brugte oplæsningsstøtte end en matchende gruppe ordblinde elever, der læste samme tekst uden oplæsningsstøtte. Når de ordblinde brugte oplæsningsstøtten, var deres læseforståelse på niveau med kontroleleverne (middelgode læsere) i undersøgelsen.” Hvilket jo blot bekræfter vigtigheden af at kunne koncentrere sig om indhold i stedet for afkodning - med kompenserende redskaber læser de ordblinde med andre ord ligeså godt, rent forståelsesmæssigt, som almindelige læsere på mellemtrinnet.. ” Ordforslagsprogrammet hjalp også de ordblinde til et signifikant bedre resultat på tekstdiktaten, hvor de måtte bruge ordforslag sammenlignet med tekstdiktaten uden brug af ordforslag.” ”42 % af de ordblinde elever oplyste, at de slet ikke brugte oplæsningsstøtte i læseopgaver, og 47 % at de slet ikke brugte ordforslagsprogram til skriveopgaver i skolen. Dermed var en af projektets primære præmisser – at de ordblinde rent faktisk gjorde brug af kompenserende itredskaber i læse- og skriveaktiviteter - ikke opfyldt.” …hvilket er yderst betænkeligt i forhold til de gevinster eleverne jo med ovenstående testresultater i læsning og stavning opnår på mellemtrinnet. ” Dansklærerne oplyste for 66 % af de ordblinde elever, at de havde en fagperson på skolen, der var ansvarlig for at hjælpe eleven i gang med at bruge it-rygsækkens redskaber. Det vides dog ikke, i hvor høj grad det har været muligt for den ordblinde at få hjælp og støtte af kontaktpersonen i skolehverdagen. En relativt stor andel, 29 % af de ordblinde elever, havde ikke en it-ansvarlig kontaktperson på skolen.” 29% uden ”kørelærer”, værsgo at sætte dig bag rattet i forhold til min tidligere sammenligning.. Samtidig var der ”signifikante forskelle mellem kommunerne på dette område”. Med andre ord kan tallet på 29% være endnu højere alt afhængig af kommunens prioritering på området. Jeg tror ikke, der er behov for yderligere kommentarer fra rapporten, andet end det nytter at have dygtige medarbejdere på den enkelte skole, der er i stand til at motivere og hjælpe de ordblinde i brugen af kompenserende skrive- og læseværktøjer..