Niels, kunne du ikke i samme åndedrag lige støtte reformen og bede os holde kæft og komme i arbejdstøjet? Eller tør du ikke trække konklusionerne herhen, hvor vi andre er nået? Skolebørnene holder ikke til at fokusere udelukkende på akademisk faglighed i mange timer, især ikke hvis de har specialpædagogiske vanskeligheder.

Det er ikke skolen, der gennem årene er blevet mere boglig. Det er derimod skolen, der gennem årene fra 1993 og til nu er blevet mere og mere uegnet til at rumme bogligheden. Og når skolen er blevet det, så mærkes det selvfølgelig som om bogligheden er blevet mere besværlig at håndtere i det reformerte system end den var, da skolen var undervisnings- og uddannelsesegnet. Den smule boglig undervisning, der er tilbage i skolen i dag, modvirkes effektivt af de sammenrodede klasser, der jo er en sammenhobning af bogligt begavede og bogligt ikke begavede elever tilsat nogle psykiske patienter. Den boglighed, som passer til de bogligt begavede elever, går over hovederne på de bogligt ikke begavede. Og den boglighed som er beregnet til de bogligt ikke begavede elever, er vand for de dygtige. Det er altså skolen, der modvirker bogligheden. Det er ikke bogligheden, der blevet for omfattende. Og når skolen nu engang skal være indrettet til at modvirke bogligheden, så er det, at lærerne ofte helt må opgive at undervise eleverne og i stedet for sætte dem ud i grupper, hvor de kan ”arbejde”, som man kalder det, med afgrænsede emner, der mere skal passe med elevernes interesser, end de skal passe ind i en sammenhængende faglig sammenhæng. Og de bogligt svage, der netop skulle sættes ind i normalklasserne, fordi dette ville øge disse elevers trivsel og læring frem for, hvis de var i klasser for sig selv, hvor de kunne blive undervist i overensstemmelse med netop deres evner og forudsætninger, disse elever trives netop ikke i sammenhobningen. Og som prof. Niels Egelund konstaterer, så trives disse elever bedre, når de kommer i specialtilbud med mindre faglige krav og færre elever i klassen. Og så må grundlaget for de sammenrodede klasser da vist effektivt være undermineret. For det kan da godt være, at skolen er blevet for boglig for de bogligt svage elever og for elever med adfærdsvanskeligheder. Men det betyder vel ikke, at skolen skal gøres mindre boglig for de elever, der netop er bogligt begavede. Hvis skolen er for boglig for nogle elever, er den sandsynligvis ikke boglig nok for andre elever. Og hvorfor skal disse bogligt begavede elever tvinges til at gå i en skole beregnet for de bogligt ikke begavede. Summa summarum må det vel konstateres, at rapporten fra DPU peger på en skoleform, hvor svage og dygtige elever undervises hver for sig.

"Det giver en større fleksibilitet, når skoleledelsen kan beslutte støtten til eleverne. Men det kan på den anden side give problemer, hvis skolen er presset på økonomien og derfor sløjfer noget støtte. Nogle risikerer at komme til at agere uhensigtsmæssigt overfor eleverne af sparehensyn". HVIS skolen er er presset på økonomien? Sig mig, ved manden ikke, at ALLE skoler er ekstremt presset på økonomien. Hvilken planet bor han på?

Det er jo KOMPLET TIL GRIN, at Egelund ikke med et ord nævner reformens effekter her. Jeg mangler ord for den grad af påtaget blindhed, manden her stiller til skue. Vorherrebevares.