Det værste ved at blive gammel er, at man har oplevet ting og sager så mange gange. I dette tilfælde, at lærerestuderende ( seminarieelever) mangler praktik. Sådan var det også i 1954. Det var meget få timer vi havde med elever og slet ikke alene. Det var dog godt med vejledning.

Jeg har tit undret mig over, hvor opnåede erfaringer i skolesystemet oplagres. På den tid var der lærermangel, og vi var så heldige, at vi blev sendt 3 måneder på "græs" et sted i Danmark. Det var en oplevelse; men vi manglede nok nogen vejledning, for vi var jo vikarer i lærerstillinger. Under alle omstændigheder fik resten at studietiden og i særlig grad, når det drejede sig om at lære om undervisning helt nye perspektiver. Praktiktiden viste sig at være en mangel i daværende læreruddannelse. Det er længe siden, så man skulle tro, at denne viden ville være blevet brugt.
Nu genopdages denne erfaring på UC Sjælland, og det er da godt, at der endelig sker noget. Begrundelsen er, siger Stina Møllenbach, at "Et rimeligt stort antal nyuddannede forlader faget." Jeg håber, at hun mener, at et URIMELIGT antal forsvinder.
Der altså grund til at klappe, og at tilskynde til, at læreruddannelsen får det højeste niveau i pædagogik, psykologi og praktik, som kan opnås i Danmark.