Friskolernes store værdi er netop at give en mulighed, når folkeskolen ikke er i orden. Den blev skabt for at børnene ikke skulle plages med Balles Lærebog - hvis skolen så er blevet business-vante administratorers plan for skabelse af konkurrencestats-soldater, så må forældrene flytte deres børn.
I håbet om, at det vil virke tilbage på folkeskolen.
Britt Jadesø
(Lærer )
25-06-2017 11:46
Tak!
Tak for at sige det så fint, hvad jeg selv tumler med.
Som lærer og mor har jeg samme overbevisning: Folkeskolen er valg nummer et. Men jeg har også måtte trække en streg i sandet og sige, at det kun gælder så længe vi trives med det.
Hverken jeg eller mine børn kan alene rette op på de problemer, som vi har været tæt på i vores lille samfund: For høje klassekvotienter, for mange børn af anden etnisk baggrund, som ikke kommer til fødselsdage eller dyrker sport i fritiden - og øget besøg af politiet :(
Ja, jeg vil gerne være med til at ændre på de ting. Men jeg går ikke foran alene. Det må være byrådets vigtigste opgave, at lave en fælles front mod de skævheder, vi oplever. Ellers knækker sammenholdet over.
Min mand fik chancen for at give os alle tre en time-out fra det danske skolesystem, og når vi vender tilbage i 2020, må vi jo se, hvor langt projektet med at rette op er kommet.
Jeg håber, vi kan vende tilbage til en folkeskole, hvor vi trives alle tre.
Allan Møller
25-06-2017 12:22
Er der mon tal på hvor mange elever, der skønsmæssigt har forladt folkeskolen pga. reform/lange skoledage(?)
Ind over lærerdelen er det tal vel det tætteste man kommer katastrofalt, uagtet KL og landets politikere med stor ildhu og manipulation prøver at give et andet indtryk. På den måde har vi jo vores helt egen Trump-administration tilsat nogle hurtige og glade opdateringer, når det hele skal glide ned... Brækfornemmelsen slipper man dog ikke lige af med.
Og i forhold til medarbejderflugten er det rent ud sagt misvisende, hvor meget statens udflytning af arbejdspladser til provinsen har fyldt overskrifterne under headlines som ”voldsomt videnstab”, ”Koster milliarder” vs. folkeskolelærernes landsdækkende exodus, men vidner vel blot om den situation skolen står i - der er sgu ikke rigtig nogen der kan tage den alvorlig. Landets største udlicitering kører stadig deruda, desto vigtigere er det, at forældre som Maud tager bladet fra munden.
I øvrigt er der slet ikke noget at undskylde, det er et ovenud gennemtænkt valg, som mange andre forældre også ville tage, hvis de havde mulighed for det..
Hvorfor undskylde? Min datter var på efterskole i det omstridte år 1 og går nu på gymnasiet. Det var en plan lagt før reformen, men absolut en plan vi var glade for da vi oplevede den nedbrydning af ideal og identitet folkeskolen gennemlevede.
Når/ hvis den tid kommer vil jeg hellere hjemmeskole kommende børnebørn end at give dem en barndom i dette nye misfosters kløer!
søren duus
(lærer)
25-06-2017 15:13
Fint!
Jeg er lærer i folkeskolen! Vi er blevet marionetdukker via skoledeformen! Jeg forstår godt at forældre køber varen i en eller anden privatskole! Før i tiden var det et ideologisk valg (Kristen, lilleskole, friskole eller en sort privatskole! Det var fint og demokratisk!) Men nu flygter man naturligvis uden et ideologisk anlæggende. Det er skræmmende! Jeg har arbejdet på næsten alle førnævnte skoler! Jeg er nuværende træt af de tråde som fører min krop og pædagogiske tænkning ind i intetheden :-(
Charlotte Mandel
25-06-2017 16:21
Alt forladt. Dit barns liv er dog vigtigere end folkeskolens. Som lærer er jeg selv lettet over at jeg kunne vælge efterlønnen i stedet for helt at knække i mit før så glade lærerliv. Men jeg er ked af det og ekstra harm på alle de enlige og mindrebemidledes vegne, at de ikke har samme valgmulighed.
Tak for jeres kommentarer,
Jeg har desuden sendt dette indlæg til Mette Frederiksen, i et måske sidste forsøg på at i talesætte vores største problem, siden Reformen.
Det svider dog stadig i mig, at så stor og stærk en resurse folkeskolen, er blevet lænket så meget. Der sidder også en del skoleledere, som stadig mener at usynlig læring skal stoppe, og heller blive outputs på skærme eller i exelark.
Men jeg oplever klart, at vi forældre er meget meget trykkede, i det spil her.
Og vores stemme er stadig ikke særlig interessant, desværre,
Så tak for here respons.
Christina Sietam
(Lærer)
28-06-2017 07:47
Vi gjorde det samme.......
nøjagtigt det samme. Elitesport og skole til langt ud på dagen hænger ikke sammen. Derfor fravalgte vi folkeskolen til vores søn. Held og lykke og fortsat god bedring til jeres datter. C
Bolette Hildebrand
(Lektor)
28-06-2017 15:07
Når folkeskolen er bedste alternativ
Jeg er gået den anden vej. Flyttet mine børn fra et friskolemiljø, hvor alle børn ikke kunne rummes, til en folkeskole, der formår at rumme hver og en, og få det bedste ud af reformen, og mine børn er blomstret op. Trivslen er i vores tilfælde heller ikke til at tage fejl af. Jeg er evigt taknemmlig for den sikkerhed for professionalisme, der findes i folkeskolen, og mest af alt taknemmlig for igen at have glade børn, der lærer noget nyt både om verden og om sig selv hver eneste dag, og som mødes rent fagligt, der hvor de er.
Per Ravn
(Lærer)
28-06-2017 15:47
I samme båd
Jeg er selv folkeskolelærer, men i samme båd som du.
Af vores tre børn, er kun en stadig i folkeskolen. De to andre, valgte i samråd med os, selv at skifte til en lille friskole. Mistriveslen i folkeskolen blev for stor grundet mange af de samme ting Maud beskriver. De kom hurtigt til at stortrives i deres nye friskole. Vi kæmpede længe, for at bibeholde dem i deres folkeskoleklasse, med desværre forgæves. Til sidst må man som forældre gøre det der er bedst for sine børn, og vi fortryder ikke vores valg. Jeg tænker ikke at det er udtryk for utaknemmelighed men snarere udtryk for sund fornuft, at vi og I har handlet som vi har.