Vi startede det samme på vores specialafdeling i Holbæk på 10. klassecenteret, hvor Charlotte nu er - bare for otte år siden :-). Dog i stedet for afgangsprøve, som eleverne er fritaget fra. Ideen er grundlæggende god. Jeg har besøgt det finske skolesystem, og her er alt for de store elever relateret til samarbejde med rigtige virksomheder og rigtige opgaver i den 'virkelige' virkelighed. Karakterer kommer i sidste række og betragtes som uinteressante. Mere af den slags tak - det virker, det giver mening, og det giver læring, der fører til uddannelse og job.. Hvad stopper?

Sidste skoleår var jeg projektleder på udvikling af OSO som kom til at hedde Innovations-Brobygnings-Opgaven. Projektet var finansieret af FoU midler fra Efterskoleforeningen. IBO går ud på at elever via et selvvalgt tema, tager kontakt til en virksomhed som de brobygger til og undersøger hvorledes de kan nytænke/forbedre noget inden for temaet. I et nyt projekt i år indgår IBO som en indsats i E2E-fra efterskole til erhvervsuddannelse, et projekt støttet af uddannelsespuljen i Region Syddanmark. Her tager eleverne deres INO ide med i brobygning og får faglig sparring. Se og hent IBO Modellen på www.karinskjøth.dk.

For jeg mener, hvad med i 6., 7. og 8. kl.? For hvor jeg arbejder, er der ingen der underviser eleverne i de praktiske fag i udskolingen. Det gør vi på kunsttalent-linjen, 7. og 8. k, men da bestemt ikke i de andre klasser. Så hvilke kompetencer skal eleverne bygge på, i 9., hvis ikke det er blevet brugt i årene inden? Det er galimatias, ikke at lade eleverne blive endnu bedre, og endnu mere tændte på de praktiske elementer, ved ikke at arbejde med det dér også.

Det praktiske element skal ind med modermælken. Jeg møder ledere på erhvervsskoler, som river sig i håret, når det nye hold håbefulde mekanikere dukker op, og de aldrig har prøvet at kigge under en motorhjelm før, eller tømrerlærlingen aldrig rigtig har brugt en sav men gerne vil tjene 40 'kilo' om måneden, som han har hørt, man gør. Men folkeskolen er akademisk. Lærere er fostret gennem 7 års teoretisk skolegang efter grundskolen, så hvor skal det praktiske komme fra? Lederne og kommunerne prioriterer ikke faglokaler særligt højt, og en del af det håndværksmæssige er blevet til det kreative/kunstneriske, med al respekt for det, men det er ikke det samme som at lære at håndtere maskiner eller tømmer. Aller værst bliver det, når eleverne skal afprøves ved det grønne bord, og Dennis på 16 år kan vinke farvel til mureruddannelsen, fordi han ikke kunne analysere en tekst af Pontoppidan eller en narrativ musikvideo med Medina - der røg det 02 og adgangen til et nødvendigt og samfundsbærende fag... Vi afgangsfører børnene, som da jeg var ung i 1980'erne, komplet afkoblet praksis og enhver virkelighed - fordi vi lærere er litterære og akademiske, og det er ud fra det, at vi definerer dannelse - ikke at du er i stand til noget så alment vigtigt som at kunne bygge et hus, som mennesker kan bo i. Det er en tabersag og på kanten af det højrøvede....

Andre steder i Europa er de praktisk-musiske fag en del af den almendannende fagrække i de ældste klasser. Det er altså ikke gudgivet, at de sidste tre år af grundskoleforløbet skal udspille sig på de øverste 30 cm af den menneskelige eksistens! Der var engang, hvor en håndværksmæssig, musikalsk eller billedkunstrettet kunnen var elementær i en klassisk dannelse. Vi står tilbage med en forarmet fagrække i udskolingen. Så en praksisfaglig vurdering i UPV'en skal naturligvis lægge op til en egentlig omkalfatring af folkeskolens ældste klasser, og det skal vi holde politikerne fast på - ikke sandt Katrine! Lad os få musik, billedkunst, håndværk og design i 7., 8. og 9. Med relevante prøver på lige fod med matematik, dansk og engelsk. Naturligvis. Hånd og ånd - det hele menneske. Kom nu Merete!