Fra ateisterne lyder budskabet: ”Det er ikke folkeskolens opgave at genfortælle gætterier.” Men folkeskolens undervisning er fyldt med gætterier. Verdens skabelse er et gedigent gætteri. Fænomenet Big Bang er gætteri, som man dog har ophøjet til en teori med den haltende begrundelse, at universet synes at udvide sig og har udvidet sig siden starten på det hele. Men gætteri er det. Bohrs atommodel er også gætteri. Ingen har jo set atomet. Man opfinder en kernekraft, der holder kernepartiklerne sammen. Det er man nødt til ellers falder gætteriet (teorien) jo sammen. Og uden om kernen roterer elektronerne rundt, om man så må sige naturstridigt. For trods deres evige bevægelse, taber de jo ikke energi. Og hvorfor gør de ikke det? Fordi Bohr sagde, at det gør bare de ikke. Derfor. Det er altså gætteri i en grad, så man i dag er godt på vej til at finde på en anden atommodel. Er elektronen en partikel eller en bølge. Somme tider det ene og somme tider det andet. Er lyset en bølge eller kvanter. Somme tider det ene og somme tider det andet. Der er meget gætteri i fysikkens verden. Vi kalder det blot ikke for gætterier, men for teorier. Selv Darwins evolutionsteori om menneskets gradvise udvikling er ren gætteri. Og hans gætterier anfægtes netop i disse år stærkt af videnskaben, der altså er parat til på et tidspunkt at fremkomme med en afløsning for Darwins teori. Men dette fif med at kalde nogle gætterier for teorier kan vist ikke anvendes på kristendommen. Her er det troen og sproget, der begrunder kristendommens indhold. Men eftersom kristendommen faktisk fylder meget i folks bevidsthed, så skal der vel også undervises i kristendommen i skolen Og hvis undervisningen tilfældigvis skulle forestås af en ateist, kan denne selvfølge udvande indholdet til det rene vrøvl og ingenting, hvilket også er en form for gætteri. Eller rent ud sagt en form for forkyndelse. At fortælle eleverne om Guds skaberværk er forkyndelse, ligesom det er en art forkyndelse at benægte samme.