Man kan naturligvis godt hævde, at folkeskolens massive udfordringer skyldes kommunerne. Men det svarer lidt til at give fårehyrdens hund skylden for, at den på en forkert kommando fra hyrden, leder flokken ud over klippen. Kommunerne styres af staten hårdere end på noget andet tidspunkt efter 2. verdenskrig. De årlige økonomiaftaler holder kommunerne i en økonomisk benlås. Aftaler om inklusion - uden midler, reform - uden midler osv skal så lægges oven i. Og ligesom kommuneaftalerne er det alle centrale aftaler (læs statslige diktater), der giver rammerne for driften af skolerne. Så når der er flere i megaklasser, mindre tid til forberedelse, ringere normering i SFO, skal hovedårsagen findes uden for kommunerne. Hos staten. På den baggrund virker det nærmest som en selvmorderisk mission at søge ly hos staten, der om nogen - har ansvaret for - at rammebetingelserne er som de er. Tilmed de seneste år med næsten dobbelt effekt, fordi man over finansloven sørger for at kompensere ældre og privatskoler i en eller anden grad. Men folkeskolen står tilbage med håret i postkassen og forholdsmæssigt må bære en større andel af besparelserne. Bevares, der findes masser af eksempler på dårligdomme, som kommunerne selv står fadder til. Men at holde skole koster, og jeg tror hvis man spørger gymnasier, AMU-centre - for slet ikke at tale om sundhedsvæsnet - om , hvordan de statslige, årlige 2 pct besparelser rammer, så vil de sige: Hårdt. Så hårdt, at nogle af dem om få år ikke vil være her mere. Man kan tale om frihed til undervisning, til metode, til læring, til forskellig didaktik, data osv fra morgen til aften. Og man kan tale struktur. Men så taler man bare uden om det, der betyder noget: Vil vi holde ordentlig skole og investere i det eller ej? Ja eller nej. Bagefter kan vi kaste os ud i struktur. Fordi intet kommer af intet. Simple as that. Og i øvrigt vigtigere pointe end nogensinde med udsigten til billigere Mercedes og skattefri telefoni. For mig at se har vi en hyrde, der blæser forkert kommando - ud over klippen med fællesskabe. Der råbes Lamborghini, hvor der burde råbes folkeskole. Lad OS i stedet blæse til kamp for folkeskolen som institution- så kan vi bagefter drøfte struktur, formålsparagraf. Vigtige sager. Men for den fattige kommer det i anden række