Det kan godt være, at en lærer relativt let kan gennemskue om vedkommendes EGEN elev har snydt, men for det første rettes prøverne jo ikke mere af læreren, men af en ekstern censor, der IKKE kender barnet. For det andet, handler det jo ikke om at gennemskue at eleven har snydt, men om at BEVISE at eleven har snydt. Og det er straks en anden sag.

Jeg læste et argument andetsteds om, at prøven skulle forberede eleverne til en hverdag med it og kritisk stillingtagen. Det mener jeg ikke er en prøves opgave. En prøve skal teste, om en elev har lært et eller andet. det kan være en arbejdsmetode, en udtryksform, problemløsningskompetence eller noget helt andet. Det der er vigtigt at holde sig for øje er, om prøve prøver det man vil finde ud af. Er internet-adgang vigtig for, om man kan skrive et essay? er den vigtig for at kunne skrive en personlig artikel? kan man teste det man vil teste i f.eks. skriftlig fremstilling, UDEN at eleverne har adgang til internettet, og dets myriader af vildveje og fristelser der findes? Eleverne skal kunne navigere med kritisk sans på nettet, men er det et relevant redskab til skriftlig fremstilling? Det mener jeg ikke det er. Ikke med den form prøven har nu. En prøve, og rammerne omkring den, går ud på at teste hvad den enkelte elev, eller gruppe kan, inden for det faglige felt der prøves i. Hvis prøven går ud på, at løse en opgave med alle mulige midler, ja, så er internettet uundværligt. men så tester man ikke faglighed, men 'internet-snedighed'. Det kan man selvfølgelig også, men er vi interesseret i at vide, hvem der kan komme lettest om ved en opgave? Hvis man gerne vil inddrage internet-muligheder i elevernes prøver, bør det, i mine øjne, ske til mundtlige prøver. Her har lærer og censor reelt en mulighed for at bedømme, hvad den pågældende elev eller gruppe, har fået ud af det de har læst/set på nettet, og kan lettere kalde 'bullshit' når en halvdoven 9. klasses-elev, læser op fra en PhD om celledeling. Den mulighed findes ikke i de skriftlige prøver (mere).

Opgaverne i dansk - til prøven med i skriftlig fremstilling og skriftlig dansk med adgang til internettet er ikke opgaver, der lægger op til copy-paste. Hvis man tænker på dem som de gamle papiropgaver med strøm til ... ja , så er der stor fare, men de opgaver, som eleverne udfordres med i de nye opgavesæt lægger op til at den søgning, eleverne kan/skal foretage, skal vinkles. Der er stort fokus på at lære eleverne, at information og inspiration søgt på nettet skal bearbejdes og vurderes, og derefter integreres med egen viden eller bringes i spil i uddrag som korte afgrænsede citater i egen tekst. Det handler absolut ikke om afliring af fakta om en vandretur i New Zeeland, men om en bevidst vurdering af, hvad der er hensigtsmæssigt og relevant at inddrage i den konkrete skriveopgave med tanker på både genre, målgruppe og medie. Og ja - det kræver en undervisning, der har fokus på kildesøgning, kildevurdering og kildeanvendelse.

Hvis der skal være adgang for eleverne til at bruge internettet under de afsluttende prøver i folkeskolen, så burde det for længst have været tilladt for eleverne før prøven at få kendskab til opgaverne (emnerne) som eleverne skal skrive om til prøven. For så kunne eleverne med et sådant kendskab gå på biblioteket og foretage de diverse opslag, som man nu synes, de skal kunne finde på internettet, som så kunne medbringes til prøven. At citere en udredning fra et leksikon eller at citere fra Google kan vel komme ud på ét. Med adgangen til at slå op i et leksikon eller at bruge en google-tekst vil mest sandsynligt komme til at handle om at kopiere teksten og så at løse op for denne og få den til at se mindre citeret ud ved at indføje ord, udelade eller tilføje ord eller sætninger. Men spørgsmålet er, om det er det, som afgangsprøven skal afprøve elevernes evner til. Men dette har altså hidtil uden modsigelse været anset for snyd. Det nye er ikke, at man nu synes, at det er rimeligt, at eleverne ved afgangsprøven får adgang til noget, som før var at anse for at være gement snyd. Det nye er, at internettet har taget magten fra skolerne. Og dette må skolerne så tage højde for og indrette sig efter. Denne adgang til at tillade noget, der før var eksamenssnyd, skyldes at snyderiet kan finde sted, uden at skolerne kan gøre meget for at hindre det. Og det er vel ikke anderledes end, hvis samtlige trafikanter pludselig fandt på at køre over for rødt, så måtte man vel gøre det lovligt at køre over for rødt. Eller anderledes sagt: hvis det gøres lovligt at anvende oplysninger fra internettet, så er det, fordi internettet har taget magten fra skolerne. Og når afgangsprøven med adgang til at bruge internettet ikke længere kan bruges til at vise elevernes evner til at stykke en tekst sammen, så kan man jo altid påstå, at den kan vise, hvor udviklet elevernes evner er til at udøve deres kritiske sans. Men det må vel trods alt være begrænset, hvor megen kritisk sans selv dygtige eleverne kan vise i en fire timers prøve. Om en fundet tekst er relevant at bruge kræver selv for veluddannede voksne en rum tid til overvejelser. Så den med den udviste kritiske sans er nok ikke særlig velbegrundet.