Hvis magtforholdet er forskudt, skyldes det også andre, og mere alvorlige problematikker. Flere fagprofessioner er under pres, ikke kun lærerne. Og det er ikke kun et dansk fænomen, men ses globalt. Der er skrevet en del videnskabelige artikler efterhånden gennem de sidste 20-30 år som beskriver demonteringen af læreres autonomi og fagprofession - globalt. Er det da et problem, at en fagprofessionel ikke har samme uddannelsesniveau som én selv? Hvis man "måler" på uddannelsesniveau, så har vi et alvorligt problem. For vi er jo alle afhængige af hinanden, vi har alle hver især vores særlige faglighed, og profession, uanset uddannelsesniveau. Det vigtige må være, om man er kvalificeret i forhold til den/de arbejdsopgaver, man har. Dette gælder, uanset, om man er læge, sygeplejerske, politimand, socialrådgiver, SOSU-assistent, mekaniker, rengøringsassistent, lærer, pædagog m.m. Vi må hver især have tillid til, at de fagprofessionelle kender deres fag OG have respekt for deres fagprofession. Uden dette vil hele tilliden i vores samfund bryde sammen. Der vil ikke komme noget løft, om så alle lærere var kandidater og PhD'ere. Personligt kender jeg da flere PhD'ere, som agerer bugtalerdukker til konferencer og uddannelsesdage, hvor de skal lire noget af, som konsulenter har udarbejdet. Uden, at de må være kritiske eller diskutere indholdet. Uden, at der er videnskabeligt belæg for, hvad der skal siges. Det stikker langt dybere. Én ting er dog sikkert. Der er en alvorlig mistillid til fagprofessionerne, især indenfor det offentlige område. Og dette gælder ikke kun lærere, men alle fagprofessioner, som oplever det samme pres.

Vi kan bruge mere tid på at uddybe det samme, men vi kan intet vinde ved at akademisere. Det er helt afgørende, at vi lærere er fantastiske til det niveau, som vi skal undervise på, men vi har intet behov for at kunne lave analyser på 5 forskellige måder eller skrive argumenterende kronikker med vores elever. Det er som om, vi skal kunne det samme som adjunkter på gymnasiet eller lektorer på universitetet, selv om vores målgruppe er en ganske anden og langst mere vanskelig at håndtere. Vores uddannelsesgab består i langt højere grad af manglende tid til at lære didaktik og basal faglighed. Lære om børn og være sammen med børn. Vi har intet at vinde på universitetet. Med mindre vi altså ikke vil være lærere længere...

Her fire år senere, burde vi efterhånden alle have styr på de mest elementære fakta omkring folkeskolereform, arbejdstidsregler, overenskomst og lockout. "Men modsat opfattelsen på mange lærerværelser ser han ikke statustabet som en konsekvens af folkeskolereformen." - det gør de færreste altså! Især da de kan kende forskel på reform og lockout, som godt nok er kædet sammen, men alligevel er to forskellige ting. Derimod ser mange lærere statustabet som en følge af arbejdsgivers kampagne forud for overenskomstforhandlingerne, hvor der blev fortalt historier om, at lærerne ikke rigtig lavede noget. "Lovindgrebet gjorde det tydeligt, at lærerne simpelthen ikke havde den fornødne opbakning bredt i befolkningen til at kunne stå imod reformen." - det her er altså noget direkte sludder, lovindgrebet er IKKE reformen! Personligt er jeg modstander af reformen, men det var en stor del af lærerne ikke i 2013. Lærerne ville gerne beholde deres overenskomst. Altså den overenskomst, som de havde forhandlet sig frem til med deres arbejdsgiver, som i FORHANDLET. Normalt er overenskomster ikke lovbestemt. "Vælgerne var blevet lydhøre over for argumentet om, at lærerne havde været forkælede. Man kan sige, at embedsværket og politikerne udnyttede lærernes statustab til at stramme skruen med folkeskolereformen." - nej, de udnyttede ikke blot statustabet, de skabte det. Igennem en lang årrække skabte KL en fortælling om, at lærerne var forkælede, og at der var brug for en 'normalisering' af deres arbejdsvilkår, som om sådanne findes. Faggrupper har generelt ret forskellige arbejdsvilkår. Der findes ikke et 'normal'. Herudover kunne det være skønt, hvis folk lige undersøgte tingene inden de begynder at komme med analyser, ellers bliver det blot synsninger. Og det sidste er der absolut ikke behov for mere af.

"Det ændrer jo fuldstændig magtspillet mellem forældrene og lærerne som en autoritet i forhold til at sætte rammerne og kriterierne for undervisningen." Det svarer til at sige, at respekten for sygeplejersken forsvinder, fordi patienten har en kandidat i biologi eller statskundskab. Kan vi ikke godt væk for slige fuldstændig vilde påstande? Statustabet er gammelt. Det er mange mange generationer siden, at læreren sammen med degnen havde højstatus i landsbysamfundet. I min borgerlige/liberale familie, var lærere ikke nogle man så op til, hverken i 60'erne, 80'erne eller 00'erne (hvor jeg formastede mig til at uddanne mig som lærer). Der har været perioder, hvor det at være lærer var trendy. Men det var stadig federe at være arkitektstuderende end lærerstuderende i 1999, selvom det krævede skyhøje snit fra gymnasiet at komme ind. Statustabet er generelt for offentlige ansatte, selv læger (med nok den længste universitetsuddannelse) ses som klynkere og nogle man mistror det ene og det andet. Velfærdsystemet er under pres, hvilket jeg tror skyldes, at ingen længere helt forstår, hvorfor vi har det, og hvad det er godt for.

Kære Charlotte Du har ret, det var nok lige lovligt kortfattet opgjort at kalde det en konsekvens af folkeskolereformen - det er selvfølgelig hele 2013-forløbet alt inklusive, der menes. mange hilsner Karen Ravn folkeskolen.dk NB Der er tale om en større artikelserie i bladet, hvor Lars Trier Mogensen ser på fem opbrud i skolen, som han til sammen mener har påvirket lærernes status. Uddannelsesgabet er det første opbrud, og prorektor på UC Syd Alexander von Oettingen forholder sig til Trier Mogensens analyse i denne artikel: https://www.folkeskolen.dk/616075/holder-opbruddets-praemis-laereruddannelsen-er-blevet-et-politisk-projekt

Kære Karen Tak for svar. 1) så undrer jeg mig lidt over, at det ikke med det samme falder jer for brystet. Det er en lille smule skræmmende, at den falske fortælling om forløbet, og forvirringen omkring reform og overenskomstforhandlinger nu er blevet så rodfæstet, at ikke engang Folkeskolens redaktion bemærker og italesætter fejlopfattelser. To af citaterne er ikke journalistens men Lars Trier Mogensens, som helt tydeligt har fået galt fat i tingene. 2) så har jeg svært ved, ud fra artiklen og ovenstående, at forholde mig til Lars Trier Mogensens analyser. Hvad er de blevet til på baggrund af? Er det et område han har skrevet en bog om, noget han har forsket i, eller? Jeg synes der er meget fornuft i, at undersøge hvordan lærerne igen kan få en stemme der bliver lyttet til. Sådan er det ikke pt, og det kan også være relevant, at få nogle med forstand på og viden om, hvilke mekanismer der er i spil. Men jeg synes vi skylder hinanden, at det bliver gjort på et solidt grundlag, således at vi ikke går ned af spor, som er fejlagtige. Vi er rigelig på vildspor som det er nu.

Kære Charlotte Karen har nu overladt pennen til chefredaktøren, så jeg kan gøre rede for, hvorfor vi har valgt Lars Trier Mogensen. Det er bestemt ikke første gang, at vi på redaktionen skriver om, hvad der sker i lærerverdenen, status, reform og holdninger. Derfor har vi denne gang valgt Lars Trier Mogensen, fordi vi oplevede, at han som garvet debattør gav nogle provokerende og tankevækkende bud i et mundtligt oplæg, vi hørte. Samtidig har han en grundlæggende solidaritet med lærerne og lærerfaget og folkeskolen. Nogle gange kan det være sundt at få en udefra til at give et frisk bud på nogle sammenhænge, så vi ikke alle sammen bare går og bekræfter hinanden. Vi supplerer ham i alle fem opbruds-artikler med en anden stemme, enten en forsker eller en lærer, som er tættere på folkeskolen. Så du skal se 'pakken' i sin helhed. Men det gik for stærkt med den indledende tekst. Vi - om nogen! - ved, at det var lockout og arbejdstidslov, lærerne var utilfredse med i udgangspunktet. Vi var en del af det hele i 2013! Men godt at du orker at deltage i debatten. Den er vigtig, synes jeg. Også på den lidt længere bane. Venlig hilsen Hanne Birgitte Jørgensen, chefredaktør

Da jeg gik på N. Zahles seminarium fra 1969 til 1973, var 1966-loven lige blevet imple-menteret. Det betød at man nu skulle have en studentereksamen eller en HF-eksamen. I 1969 fik blot omkring 15 % af en årgang en studentereksamen. Dette tal er sammen med HF-eksamen fuldstændig eksploderet, således at der i dag vel er 75% der får en studentereksamen af den ene eller anden slags. Man hævede altså med 1966-loven barren betydeligt og på Zahles Seminarium var der sågar adgangsbegrænsning, mens der var frit optag på universitetet. Som skrevet står så er læreruddannelsen næppe blevet ringere, men det omkringliggende samfund er blevet langt mere veluddannet, således at læreren i alle tilfælde i forhold 70'erne ikke er en smule bedre uddannet end de fleste, men sådan set på niveau med flertallet. Lærernes status har sandt for dyden gennem tiden ikke været højt. Seminarist var et skældsord, som blev benyttet for at nedgøre læreren i grundskolen og lige siden Holberg er læreren blevet gjort til grin. Selvhøjtidelige småkonger har altid stået for skud og godt det samme. I mange år kunne lærerne glæde sig over at de stort set var usynlige og hvis de blev angrebet, så var opinionen som regel for lærerne. Da Erhard Jakobsen gik til angreb i 70'erne blev han gjort til grin og lærerne havde indtil 1993 fred og ro til at gøre hvad de ville. Så kom den første læseundersøgelse og samtidig kom opgørelsen i ø-, u- og f-tid. Folkeskolen skiftede herefter helt karakter. Fra at være en i høj grad demokratisk, selvstyrende enhed med lærerrådet som den vigtigste indretning, blev skolen til en ledelsesorienteret og regelstyret arbejdsplads med skolelederen og tillidsmanden som vigtigste personer. Den udvikling er blevet forstærket lige siden og øretæven fra 2013 er en naturlig konsekvens heraf. Lærernes forhandlere ville have fagforeningen til at overtage skolen og smed dermed det nære demokrati væk. Bertel Haarder må have grinet sig halvt ihjel. Opinionen skiftede og lærerne har siden skullet lægge øre til hvor ringe den dyre danske folkeskole er og hvor dårligt vores elever klarer sig. Fra at være en institution der lige som efterretningstjenesten havde levet skjult og med en bred, men lydløs opbakning, blev folkeskolen en slagplads for snart sagt alle politikere og menigmand. Aviserne har de sidste mange år dagligt beskudt skolen og dens ansatte og privatskolerne har kronede dage. Folkeskolen er blevet et skældsord. Snart sagt en hvilken som helst mangel henføres til kategorien: " Det lærte jeg ikke i folkeskolen", som udover en dødssyg tilstedeværelsespligt også er blevet belemret med alskens forpligtelser fra oplysning om klamydia og til advarsler om kviklån. Uheldigvis er jeg bange for at det i høj grad er lærerne selv der har bedt om tæskene. Ved at normalisere arbejdstiden med ø-tid etc. lagde man grunden til en lønarbejdertankegang, som slog benene væk under de lærere, der mente at man havde en fantastisk god arbejdstidsaftale, som gav muligheder for et stort og idealistisk lærerarbejde, mens den ny var en tayloristisk indføring i en døende industrikultur med minutoptælling og regelrethed. Så længe det er normen vil foragten for folkeskolen blive hængende.

Vi må se udover vores lille andedam - afmonteringen af lærernes autonomi og respekt for fagprofessionen er et globalt problem. I England arbejder lærerne 50-60 timer om ugen, og låses endnu mere fast end her. Det har været på vej længe http://arbejderen.dk/udland/britisk-skolereform-v%C3%A6kker-vrede

Min erfaring kommer kun fra det at være forælder og far til 5 børn. Vi har været i folkeskolen "on and off", siden 1990. Jeg vil mene at nogle skoler fremstår som dysfunktionelle institutioner der konstant kører på kanten. Det har påvirket lærere, elever og forældre. og skabt et gab mellem samfundet og skolen. For mit vedkommende var det meget konkret. At træde ind på skolen var som at træde ind på en anden planet. Sådan skal det altså ikke være. Skolen skal afspejle samfundet. Når jeg tænker tilbage på de mange skoleår og funderet lidt, undrer det mig at Folkeskolen ikke bliver prioriteret højere.

Folkeskolen kommer aldrig til at afspejle samfundet udenfor, kaldet virkeligheden. Skolen er i sin grund, en leg vi leger med forskellige aktører og spilleregler. Det går først galt, når nogen tror noget andet. Men i den forstand afspejler folkeskolen også en virkelighed, nemlig skolens virkelighed.

Hej Josephine Kaldan. Nu er det ikke fordi jeg skal indlede en længere dialog her på folkeskolen.dk . Mine børns skoleforløb har nok været meget forskelligt fra det overvældende gennemsnit. Det går sikkert godt de fleste steder. Vi har nok bare været uheldige. Det er jeg bevidst om. Jeg er klar over at alt ikke kan være ens. Men jeg vil nu nok mene at et skoleforløb bør ligge i nærheden af virkeligheden udenfor. Særligt når det gælder f.eks., de fysiske rammer, infrastrukturen, sammenhæng og intern dialog. Det jeg i stor grad har oplevet er netop stor mangel på ovennævnte. Totalt nedslidte skoler, manglende varme, utætte vinduer og dårlig rengøring. Manglende dialog, hvor elever har flere lektioner og nogle gange skoledage uden lærer og uden forklaring. Eller f.eks to uger uden stole og borde hvor voksne teenagere sidder på gulvet. Eller en 3.,klasse som sættes til at se en gyserfilm fredag den 13. , når der er lærermangel. Disse forhold er ikke i nærheden af virkeligheden udenfor. Og det er med til at skabe et kæmpe gab mellem skole og det ydre samfund. Mere end man lige skulle tro. Men ok. Jeg er klar over at det går godt de fleste steder :-). .

Carsten, vidste du, at der ikke er sat midler af til vedligeholdelse af bygninger og inventar i offentlige bygninger? På en skole, hvor jeg var, med omkring 400 elever, havde de et budget omkring 500.000 kr. til vedligeholdelse om året. Det beløb skulle også dække lønomkostninger til 1½ pedel. Det efterlader så stort set 0 kr. til indkøb af materialer. Det gælder alle kommunale bygninger lige fra skoler til plejehjem og idrætshaller. Her, hvor jeg bor, mangler der tydeligt vedligehold på udvendigt træ både på vores lokale plejehjem og skole. Alle kan se det, men der er ikke penge til det. Regningen bliver bare større og større. På hallen mangler der en hætte til en udluftning. Egentlig ikke noget, vi ikke selv kunne skifte i morgen, men vi er en idrætsforening af frivillige, som ikke lige umiddelbart har tænkt os at stå for vedligehold med det økonomiske ansvar det indebærer. At I også har oplevet manglende inventar, sandsynligvis pga. en forfejlet levering, og vikarer, der ikke er deres opgave voksen, er næppe et lærerproblem, men et ledelsesproblem. Vi har jo ikke bestilt møblerne eller valgt vikaren, det har ledelsen gjort. Jeg synes, at du skal komme med dine helt velplacerede synspunkter i et forum, hvor du kan få dine lokalpolitikere i tale, for det er virkelig nogle problemer, som de bør tage sig af.

Hej Henning. Tak for dit svar. Jeg er godt bevidst om, at det jeg skriver måske ikke bør lægges her. Men jeg giver på ingen måde lærerne skylden. Slet ikke. Men jeg kan jo se at når rammer og infrastruktur mangler, så forplanter det sig mentalt over hele skolen. Det påvirker mennesker. Jeg vil mene at hvis de ansvarlige skabte ordnede forhold som bare ligner forholdene udenfor så ville det give 100 fold tilbage i menneskeligt overskud.

Jeg er helt bevidst om at jeg ikke forstand på lærernes uddannelse. Og jeg har slet ikke forstand på uddannelsesløftet som nævnes i artiklen. Jeg er ydmyg nok til at forstå, at det er uden for mit gebet og at det ikke kommer mig ved. Men jeg er meget bevidst om at fundamentet bør være på plads inden huset bygges. Min holdning er at mangel på elementære rammer og struktur til enhver tid vil skyde en lang universitetsuddannelse ned på det menneskelige plan. Jeg må hellere stoppe her. Mvh carsten

Jens Peter Hansen. det der skete i 1993 var, at kommunerne overtog folkeskolen -og lige siden har vi været ude i problemer, der langt fra har haft noget at gøre med læseundersøgelser m.v., men i langt højere grad, at de pludseligt fra at være et undervisningsministerium til 189 forskellige små "ekspertgrupper". Samtidig kom man efterhånden i den situation, at staten fastsatte de overordnede rammer og lod kommunerne stå med regningen - en regning, som de ikke kunne betale på grund af Finansministeriets bindinger af den kommunale økonomi. Derfor var kontinuerlige besparelser "the new normal".

@Carsten Hansen Jeg har altid undret mig over, hvordan forældre (og herunder nu også mig selv) kan få sig selv til at aflevere deres børn i skoler og institutioner, der tydeligt er nedslidte, forældede, beskidte, uinspirerende og sundhedsskadelige. Olfert og SigneMarie sættes af, og så kører man afsted mod sin arbejdsplads i et nyt domecil, med nye møbler, kunst på væggen, rigeligt med pæne og rene toiletter, perfekt udluftning, rigeligt med stik og grej osv osv. Hjemme er Olfert og SigneMarie vandt til designermøbler, de nyeste gadgets, strømlinede køkkener og SpaBadeværelse. I skolen er de vandt til nedslidte stole indkøbt i '92 (koboltblå!), computere der er tunge og ikke kan åbne en hjemmeside uden at gå ned, lunkne madpakker og overskidte toiletter. Det er afgjort forskellige verdener! Vi er rigtig mange forældre i det her land, vores stemmer tæller, på en eller anden måde, må vi få sat skolen, dens faciliteter og muligheder til debat. Og her er det kommende kommunalvalg nok et godt sted at starte. I Foreningen Folkeskoleforældre arbejder vi på netop det.

Et våben man kunne overveje at bruge som forældre er at boykotte skolen dvs. fortæl dit barn/børn at de ikke skal i skole i dag. Hvis der var enighed om dette i forældre kredse, så skulle i se politikerne hoppe og springe. Dagens gode råd må være BEHOLD BØRNENE HJEMME

Jeg var ansat i Københavns Kommune, som hele tiden havde "ejet" folkeskolen. Vi lavede overenskomst med Købehavns Kommune og var tjenestemænd i kommunen, mens man ude omkring var statstjenestemænd. Det har næppe gjort fra eller til i lærernes status.