Kommentarer overført fra tidligere version af folkeskolen.dk (før 7/3-22)

Strange Jonassen (lærer) 23-10-2017 10:48
Nu har jeg flere gange i matematik oplevet, at opgaverne er bedømt forkert (for lavt, ingen for højt) og elever har også fået medhold i protesterne. Det giver en stor usikkerhed, når kun en person retter!
Pernille Kepler (Naturfagslærer på en friskole) 23-10-2017 20:07
Årsag og virkning
Jeg mener, at det er urimeligt, at elever udelukkende bedømmes af en ekstern person. Hastværk, dovenskab, uduelighed og sjusk kan let påvirke elevers resultater. Det vidste man, da man valgte at spare en formue på børnene med halvering af udgiften til skriftlige prøver. Men de lavere karakterer kan vel også skyldes folkeskolereformen? Eleverne er måske ganske enkelt blevet dummere i dansk og matematik?
Morten Ammentorp (Lærer) 24-10-2017 07:26
Se på diagrammet
Se nu lige på diagrammet. Ja, der er generelt et karakterfald i '16 og '17 i forhold til '15, men karakterne de sidste to år ligger generelt højere end i '13 eller '14 - i nogle tilfælde endda betydeligt højere. I '13 og '14 blev prøverne bedømt af både censor og lærer. Der er derfor ikke belæg for at sige, at lærerne trækker karakterne op, hvis det er det, professor Dolin insinuerer i interviewet. Der er heller ikke belæg for at sige, at reformen har gjort eleverne dummere. Man kan faktisk ikke bruge diagrammet til noget som helst, fordi man hele vejen igennem sammenligner æbler med pærer - f.eks. er læsning noget andet end mundtlig dansk, og afgangsprøverne i matematik har ændret sig ved, at opgavene er blevet mere teksttunge. Notatet er inde på problematikken, side 13.