Nej tak til målstyring!

Ifølge Gyldendal betyder evidens: " øjensynlighed; indlysende tydelighed; klarhed. " Det her er i sandhed evidensbaseret, tusinde tak Mette!!!!

Man kan forholde sig positivt og negativt til BPI. Det er vel altid ønskværdigt med sund skepsis og kritiske øjne. Der skulle vel også foreligge evidens for, at bl.a. mål (læs: læringsmål) er fundamentet for fx lærernes tydelige forventninger og elevernes selvvurderinger med udgangspunkt i en formativ anvendelse af data i undervisningen. Kunne vi ikke bevæge os lidt mere væk fra metodefriheden, men i stedet mod en frihed til at vælge de metoder, der med størst sandsynlighed virker i den pågældende situation jf. Egelund og Qvortrup. Her kan man med fordel læne sig op ad Hattie, Dweck, Jönsson m.fl.

Du vil væk fra metode frihed og hen til Qvortrup og Egelund fordi du tror det virker? Hvordan er det lige at Hattie, Qvortrup og Egelund kan vide, hvad der fungerer bedst for børn i en lokal kontekst. Hvordan kan du som professionel lærer afgive din professionalisme til koncept-styrede personer som du nævner? Det er efter min mening dybt uprofessionelt at forkaste metodefriheden på evidensalteret. Det er faktisk meget tvivlsomt om en person som Hattie overhovedet har noget metode, det er vel nærmere tvivlsom omgang med data.

Kære Jeppe Det var ikke, jeg skrev. Jeg mener blot, at du har frihed til at vælge de metoder, som forskningen peger på har størst mulig effekt. Der kan selvfølgelig være lokale forskelle, men et didaktisk redskab som feedback har god effekt, uanset om du taler om en anglo-amerikansk eller en lokal dansk kontekst. Jeg kan henvise til Per Fibæks artikel "Er Hattie og co. gyldige i Danmark?" http://pure.au.dk/portal/da/persons/per-fibaek-laursen(1266ff2a-64c9-4b1d-af16-c7f317279cb1)/publications/er-hattie-og-co-gyldige-i-danmark(5c185613-9881-4ce9-828b-63f9263de329)/export.html. Her argumenterer han netop for, at der ikke er noget i dansk kultur som peger på, at bl.a. Hattie's forskningsresultater har værdi i en dansk skolekultur. Jeg er dybt uenig i din tolkning af Hattie som værende konceptstyret. Der har i dansk skoletradition været mangel på kobling mellem praksisviden, professionsviden og forskningsviden. Du har, i følge min optik, stadig din metodefrihed til at vælge de metoder, som i den givne situationer har størst mulig effekt (læs: giver eleverne de bedste redskaber).

Altså den våde drøm for mange i Konkurrencestaten: "Her er en værktøjskasse, I må bruge alle de metoder I vil, bare det er en af dem, der er i værktøjskassen." Jeg er iøvrigt sikker på at langt de fleste lærere, de vælger den metode, der virker i situationen, helt uden at lige skulle tjekke om der er evidens for den. ;-)

Synlig Læring, som den udmøntes i dag udfra Visible Learning kursusmaterialet, konferencer m.m. har intet med evidens at gøre (her henvises der ofte til hans effektliste, men det er to forskellige ting). Det har med Hatties "fortælling" at gøre. Det siger han faktisk også selv. Det er lang tid siden, han slap forbindelsen til sin effektforskning, og han har siden ville skabe en forbindelse til praksis. Og dét ser vi nu. Du skriver: "Der skulle vel også foreligge evidens for, at bl.a. mål (læs: læringsmål) er fundamentet for fx lærernes tydelige forventninger og elevernes selvvurderinger med udgangspunkt i en formativ anvendelse af data i undervisningen. " 1) Nej, det er der ikke "evidens for" 2) Mål og læringsmål er ikke det samme 3) Nej, mål er ikke fundamentet for lærernes tydelige forventninger 4) Elevernes selvvurderinger? Hvordan? 5) Formativ anvendelse af data i undervisningen? Hvad mener du med formativ? Tests? De kan ikke være formative jf. definitionen, men omformuleres mærkeligt nok til at være formative, selvom de formelt er summative. Data? Hvad mener du med data? Mener du testresultater, effektstørrelsesberegninger ... eller? Eller mener du dialog, elevarbejder, afleveringer, fremlæggelser, observationer etc?. Data KAN være forskelligt, men i praksis har kvantitative data bemægtiget sig scenen, når det handler om skoleledelse - og ja, helt nede i klasseværelset.

Kære Anette Lind Nu skal jeg selvfølgelig passe på, at jeg ikke bevæger mig for langt væk fra skribentens indlæg. Men jeg var af den overbevisning at det er anvendelsen af empirisk data herunder en karakter, en test, en fremlæggelse m.m. som kan være summativ eller formativ. Her læner jeg mig op af Scriven's sondring. Således kan den samme evaluering og dens resultater anvendes som kontrol eller læring. Kan du henvise til noget litteratur, hvor man kan læse mere om Hattie's "nye" praksisspor, som du nævner i din kommentar?

Kære Rasmus Jeg tror, og håber, at Mette & co. tilgiver sidesporet, fordi det er så vigtigt, og er kædet sammen med de elementer, Mette også beskriver. Mht. henvisning, kan du eksempelvis læse: "I denne bog er det hensigten at oversætte denne historie til information, som lærere, elever og skoler kan omsætte til praksis” (Hattie 2013: 26) og senere: "Det ”synlige” aspekt refererer først og fremmest til at gøre elevernes læring synlig for lærerne, at sikre en klar identifikation af de kvaliteter, der gør en synlig forskel for elevernes læring, og at alle i skolen kan se den synlige indvirkning, de har på læringen i skolen (både elever, lærere og skoleledere). Det ”synlige” aspekt refererer også til at gøre undervisningen synlig for eleverne, så de lærer at blive deres egne lærere […] ”Læringsaspektet” refererer til viden om den måde, vi opnår viden og forståelse på og ud fra det gør noget ved elevernes læring. Et gennemgående tema i denne bog er behovet for at beholde læringen i forgrunden og primært betragte undervisningen ud fra dens indflydelse på elevernes læring". (Hattie 2013: 23f) Hattie, J. A. C. (2013.) Synlig læring: For lærere. Frederikshavn: Dafolo. Andre eksempler: "På den måde startede en hobby - at indsamle metaanalyser og prøve at udarbejde en fælles historie, der kunne binde de mange resultater sammen. " (Hattie 2015: 9) "Det tredje tema hænger sammen med, at jeg var blevet bedt om at præsentere arbejdet for mange forskellige typer publikum (lærere, ledere, planlæggere, politikere). Det gik hurtigt op for mig, at jeg kunne tale med nogen autoritet om forskningsresultaterne, men implikationerne for praksis var ikke min stærke side. På det tidspunkt var jeg leder af udviklingen af New Zealands nationale vurderingssystem og havde et fremragende team af forskere og praktikere til rådighed [...]. Mit ønske til dem var at hjælpe mig med at føre historien om synlig læring ud i praksis, og under ledelse af Debra Masters har dette team præsteret dette i en sådan grad, at budskaberne er gået verden rundt. Mange skoler har implementeret budskaberne, og vores næste bog sætter fokus på 15 casestudier af skoler, der succesfuldt har implementeret denne historie [...]. (Hattie 2015: 10) Hattie, J. A. C. (2015). Synlig læring I dag. PAIDEIA nr. 9, 9-21. I et indlæg på Gymnasieskolen fortæller han om, at effekterne i effektlisten ikke skal "tages så alvorligt": “På den ene side vil jeg gerne have, at der bliver kigget på den liste, så man kan se, hvad der har en effekt på god læring og undervisning. På den anden side vil jeg ikke have, at der bliver lagt alt for meget mærke til den rangering. At folk siger: ’De 10 nederste indflydelser virker ikke, men det gør de 10 øverste.’ For når for eksempel lektier og it og skolernes udformning rangerer lavt, betyder det jo ikke, at det slet ikke betyder noget. Men det vigtige er den historie, der ligger bag tallene,” http://gymnasieskolen.dk/se-hatties-topliste-hvad-virker-i-undervisningen Endelig, lidt leg med tal, vil du fortælle mig hvor mål eller læringsmål står på Hatties effektliste?

Ja da! Mål er placeret langt nede på listen med en effektstørrelse på 0,5 - 0,56 alt afhængig af hvor du kigger. Det er blot min overbevisning, at et mål med min undervisning og en tydeliggørelse overfor mine elever bliver en forudsætning for, at jeg kan opstille succeskriterier for en given opgave eller fx gennemføre feedback på forskellige niveauer. Tak for de gode henvisninger. Dem vil jeg tage med videre. God aften.

Selv tak Rasmus. Du skriver "Det er blot min overbevisning, at et mål med min undervisning og en tydeliggørelse overfor mine elever bliver en forudsætning for, at jeg kan opstille succeskriterier for en given opgave eller fx gennemføre feedback på forskellige niveauer." Din overbevisning er udfra egen praksis. Er det så evidens? Eller hvad er evidens egentlig? I kursusmaterialet for Visible Learning præsenteres Hatties effektliste først som evidensgrundlag for Synlig Læring. Senere får evidensbegrebet en noget mere "udvidet betydning" - herunder læreres observationer, elevers afleveringer etc. Så er alt jo evidens? Inkl. din overbevisning? (baseret på din erfaring). Men samtidig, er der angiveligt belæg for Synlig Læring på grund af "evidensen" i form af den "imponerende effektliste" - som alligevel ikke skal tages alvorligt. Det er lidt noget rod, er det ikke? Der er stor forskel på, hvad "mål for min undervisning" og "læringsmål" er. Nogle ville kalde "mål for min undervisning" for en klar og tydelig struktur for, hvad der skal ske i dagens lektion. Andre ville kalde det klasseledelse. Andre igen ville kalde det stilladsering. Så - tydeliggørelse er nødvendigvis ikke forbundet med, hvad eleverne skal "lære" (læringsmål) men måske din tydelighed som lærer? Hvilke succeskriterier opsætter du? Og hvordan gennemfører du feedback? Jeg bliver meget nysgerrig efter din praksis, for i dén empiri og i kursusmaterialet fra Visible Learning jeg har analyseret, er der ikke tale om feedback, som Hattie selv har præsenteret det (og iøvrigt, Feedback modellen er heller ikke "evidensbaseret" men er noget, som Hattie har foreslået "proposed" - jeg finder gerne linkhenvisning til dig).