Charlotte Rønhof er lykkedes med at at pege fingre ad lærerne, sådan som jeg læser det skrevne. Se dig selv i spejlet og du ser årsagen til at skolen er "fucked up"

Det er fint hun siger det. Her er svaret: Stop med at blande jer i vores arbejde. Alle som en. Den eneste der kan blande sig er matriklens skoleleder. Resten klarer vi selv. Stop med at bruge vores tid på ting, der ikke gør børnene klogere. Drop kontrol med ting, I alligevel ikke forstår. Og så kan I skyde en pind efter jeres arbejdsmarkedsretning og ønske om kompetencer. I kan droppe jeres retorik med ofre. I har sgu selv skabt os, og vi holder aldrig kæft. Det ligger ikke i vores dna. Jeg vil påpege fejl og mangler til jeg dør. Mine elever kan altid blive bedre, selv når de er over 50. Det samme kan skolen. Jeg er så træt af at høre på blå Bjarne og lakajerne. Forkælede egoister, der ikke fatter at de sidste skal passes på og de forreste skal gå selv. De kan få fingrene i bolledejen og fingrene af fadet. Charlotte, du har ikke arbejdet indgående med skolen i skolen, men med skolen som redskab for Dansk Industri. Det gi'r vi ikke en skid for i 1. klasse. Offer, min bare. Du er en skide lobbyist, der tror, du skal bestemme. Det skal du ikke!

Charlotte Rønhof kalder sig selv "en observatør, der forholder sig til, hvordan lærerne generelt er blevet opfattet i den offentlige debat". Fint nok, men det indebærer, at man slår den offentlige menings automatpilot fra og forsøger at etablere blot et minimum af indsigt - og dén har DI-underdirektøren ikke. Alene dét skulle være nok til, at hun så sig selv i spejlet, mens hun stillede sig selv spørgsmålet: "Det her har jeg ikke forstand på - skal jeg så blande mig?" Et fornuftigt spejl ville sige nej, men fornuften har ringe kår, når det gælder udenforståendes indblik i folkeskolen - også på DI's direktørgang.

Når en elev kommer og er ked af det, fordi en anden har sagt at hendes hår/tøj/insta/snap/whatever er grim, og jeg så påpeger det overfor den anden elev, fremhæver vedkommende ofte "jamen jeg sagde jo bare sandheden". Det samme gør Rønholt. Siger HENDES sandhed. Men som med elevens insta, så er der kæmpe forskel på sandheder. Vi har én sandhed. Den kalder vi professionel opmærksomhed på problemer, der påvirker elevernes læring i negativ retning. Mange andre har en anden sandhed, der siger "nu vil de bare lave endnu mindre". Begge sandheder opstår i en kontekst, hvor den ene så har sin rod og erfaring direkte i det, der tales om, og den anden har en perifær tilknytning. I bedste fald. Ofte har man en tilknytning, som på ikke går på at barnet skal have den bedste skolegang, for barnet og menneskets skyld, men for industrien og arbejdsmarkedets skyld. Og DET farver "sandheden". Så lige så vel som jeg vil sige til den nedværdigende elev, at man skal vare sine ord med de sandheder man selv konstruerer (måske med en lidt anden formulering), og prøve at se det store billede, inden man farer frem med sin (berettigede, synes man da selv) kritik af andres arbejde og deres motiver, lige så vel, bør Industriens pinger overveje det konstruktive i, gang på gang at hive "offerrolle-kortet"-kortet frem i den "semi-offentlige" debat. Men ok... lige som de blandt eleverne giver billige point at sige at læren er dåm, lige så vel kan man vel tro, det giver billige point hos cheferne, at sige deres medarbejdere er dovne.

Måske har Charlotte Rønhof alligevel fat i et eller andet! Det er vigtigt at kunne se en sag fra flere sider, og måske skal man tøve lidt ved tastaturet en gang imellem. Hele tråden om skoleledernes bifald faldt til jorden, da Sauer fik adgang til lydfilen. Et eksempel på, at man også kan være for hurtig på tasterne.

Nej, der blev klappet. Sauer nævnte "spontante klapsalver" og det har hverken Jerking eller jeg nævnt. Der er heller ikke blevet nævnt "bifald" nogle steder. Der blev klappet efter Rønhofs indlæg. Det ændrer heller ikke, hvad Rønhof sagde. Faktisk bekræfter hendes udtalelser pointen. Hun anerkender, at der er et problem, men ender med at placere ansvaret hos lærerne selv. Især med reference til Finland, hvor Rønhof siger "i Finland er meget stor respekt om lærerne. Det var sådan set det, der var trædestenen til at sige noget om respekten for lærergerningen i Danmark. For der er jo intet, der er vigtigere end at få respekten tilbage til lærergerningen". Så må jeg omvendt spørge, hvordan betegnelser som "tudere" og "offerkultur" er udtryk for respekt for lærergerningen i Danmark?

Nu Kan Charlotte R. jo spørge Betel Haarder og KL om, hvordan man taler en profession ned. Måske de har en ide om, hvordan man taler den op igen? (Okay, det sidste var ironisk) "Først pisser de på os, og bagefter siger de, vi lugter af tis"

Jeg tænker at det må være en sand lise, som underdirektør i DI, at tale om lærere i offerrolle, i stedet for at skulle forklare hvorfor så mange virksomhedsledere anbringer deres penge i skattely. Men nu ser vi jo også alle sammen det i spejlet som vi selv ønsker at se.

Anette og Jerking har ret, der blev klappet efter Rønholdts indlæg. Da jeg hørte lydfilen, hæftede jeg mig umiddelbart ved, at salen tøver. Ved nærmere eftertanke tror jeg faktisk, at det er udtryk for, at hendes bemærkning var så uforskammet, at forsamlingen lige skulle synke en klump, hvorefter en stor del af den bifaldt hendes angreb. Ikke spor betryggende, med andre ord. Hvad Rønhof tydeligvis ikke begriber, er, at de finske læreres status ikke er tilkæmpet, men tilDELT af det omgivende samfund som den naturlige forudsætning for at holde skole. Endvidere, at lærernes reformmodstand ikke er , men vrede. Tuderiet kommer fra de søde flinkeskolelærere, der i et forsøg på at rette ind forgæves prøver at få jahatten til at passe og resignerer overfor den tsunami af tåbeligheder, der vælter ind over dem og dræner dem for arbejdsglæde og meningsfylde.

Hold nu op. DI, Ronhof og hendes overklassedanmark et ude i et benhårdt klassekampprojekt med en billig offentlig discount folkeskole for pøblen (for hvorfor betale skattekroner for uddannelse til børn der alligevel ikke skal have have nogen), og så en stor privatskolesektor for hende selv og hendes ligesindede ved siden af. Det inhumane projekt tåler jo ikke dagens lys, og derfor skal fokus flyttes over på de forfærdelige offentlige ansatte lærere.

Nu kunne DI starte med at se sig selv i spejlet, men den ejer hun desværre nok ikke. Men hvis en sender denne tråd til hende må man da spørge om, hvilke kompetencer hun har for at vurdere tilstanden i den danske folkeskole? Jeg er fuldstændig enig med Henning, luk nu og fokuser på jeres egne områder, der er tydeligvis meget DI ikke har styr på.

Og så er der igen opstået en retorik der slet ikke findes i virkeligheden. Der er ingen lærere der taler lærerfaget ned, det har vi rigelig af private aktører og politikere til, men de ved jo bedst. Men det er sandt at mange lærere kritiserer forholdene, både på skoler og i samfundet. Det kan hverken politikere eller DI li', derfor forsøger de at placere ansvaret for disse forhold hos lærerne selv. Det er ren Antorini, Thorning og Egelund det her. Kære Rønholdt, hvem er det der har indført de kritisable forhold skolen fungerer under idag, er du egentlig klar over det? Også selv om du intet vil forholde dig til, blot kaste lidt mere brænde på bålet.

Tak for en spændende og væsentlig debat. På redaktionen er vi helt klar over, at der er rigtig mange følelser på spil i den her sag, og at følelserne kom på banen med Charlotte Rønhofs ord om tuderi. Men vi vil godt opfordre til, at debatten her på siden foregår i en værdig tone uden ord som ’skid’ og ’spejlblank’. Endnu en gang: gå efter bolden! mange hilsner Karen Ravn webredaktør

Rettelse: Der er faldet et ord ud af min tekst fra 10:56. Der skulle stå: "(...) Endvidere, at lærernes reformmodstand ikke er TUDERI, men vrede." Undskyld.

At man ikke forstår en skid, er vel ikke værre end tuderi? At være spejlblank er vel ikke være end at Rønholdt mener hun er et godt spejl for lærerne? Jeg mener faktisk den med spejlblank er lige i skabet, da det er en opfølgning på Rønholdts egen retorik. Og helt seriøst skal man ikke forsøge at dæmpe gemytterne når man, som Rønholdt, fastholder over 2 gange, at lærerne som samlet bestand, skal holde op med deres tuderi. Jeg ville opfordre til at man beder Rønholdt deltage i denne debat, men det kan jo selvfølgelig godt afskrække en så lærerfjendsk person, at lærerne svarer hende igen, med saglig kritik. Jeg gætter på hun slet ikke er spor interesseret i at deltage eller har det mindste til overs for lærernes fag.

Jeg vil gerne rette mig selv. Der skulle ikke have stået 'en skide lobbyist', men 'en manipulerende lobbyist'.

Søforklaringer bliver man søsyg af, og Charlotte Rønhofs forsøg på at gyde olie på vandene mislykkes. Med hendes egne ord, så forsøgte hun at fortælle, hvad hun ser. Det lykkedes til gengæld. Hun er budbringer på en myte om lærerne, og derfor indtager hun jo netop den stilling at myten passer. Lille spejl på væggen.....

Jeg vil da også gerne fortælle, hvad jeg ser. Jeg kender også til skoleområdet og har fulgt det i mange, mange år. Jeg ser en hel masse lærere, der netop knokler for skolen og eleverne. Jeg ser lærere, der hver eneste dag forsøger at skabe de allerbedste rammer for elevernes læring, som muligt, under de nuværende elendige betingelser. Jeg ser lærere, der hver eneste dag forsøger at råbe politikere og andre beslutningstagere og meningsdannere op, for at fortælle, at betingelserne for at lave god og ordentlig undervisning er for ringe, alt for ringe. De fortæller om, hvad de opfatter som god undervisning, og de forklarer, at det er svært eller umuligt, når der hverken er forberedelsestid eller penge nok. Jeg ser lærere, der netop fortæller, hvor stolte de er af at være lærere, og som præcist derfor igen og igen forklarer, hvor ufatteligt stressende det er ikke at kunne udøve sin profession godt nok. De gør det ud af engagement og ambition for folkeskolen og eleverne. Jeg ser masser af lærere, der VIL folkeskolen, og som hver dag siger, at det er den, de arbejder og kæmper for. Nu siger jeg ikke, at det er en objektiv sandhed, jeg kommer med, men i stedet for at affeje lærernes utrættelige kamp for folkeskolen kunne man jo også vælge at lytte. At se lærernes forsøg på at råbe en op som et spejl, man kan vælge at se sig selv i. Også selvom det, man ser, ikke er noget særlig kønt syn.

Lærerne har ALDRIG tudet.....de har råbt og råbt i vrede på børnenes og egne vegne......for døve øren! Demokrati handler først og fremmest om at LYTTE...også på lange og indimellem kedelige redegørelser fra dem, som har fingrene helt nede i lorten...ups....undskyld, mente selvfølgelig bolledejen......

Charlotte Rønhof fastholder, at hun blot beskriver det, hun ser. Desværre lader hendes synsfelt til at være særdeles indskrænket. Konteksten omkring lærernes "tuderi" synes umiddelbart ligegyldig for hende - "Til forskel fra Finland er det svært at få den respekt, hvis man hele tiden selv sætter sig selv i en offerrolle. Jeg tager hverken nu eller i debatten forleden stilling til, om det er en retfærdig rolle eller ej." Det er på den ene side set prisværdigt, at hun forsøger at holde sig fra vurdering og stillingtagen, på den anden side set klinger det lidt hult, når hun kaster om sig med værdiladede ord som offerkort, offerkultur og tuderi. Rønhof var selv ked af at blive citeret uden for konteksten, da den jo er vigtig. Kære Charlotte Rønhof, det er konteksten omkring lærernes "tuderi" også, så vil du ikke være så venlig at sende dit spejl omkring de politikere der, på baggrund af snævre og til dels misvisende testresultater, sendte folkeskolen på deroute og fik lærerne til at "tude"? Det ville måske bidrage med er mere nuanceret perspektiv. P.S. Jeg ved godt, at det ville være meget nemmere, hvis vi bare stoppede "tuderiet" og måske endda talte positivt om alt det, som vores faglige stolthed lider under hver eneste dag.

Nu har Rønhof så fortalt, hvad hun ser. Hun bliver bare ikke bedømt på, hvad hun ser, men hvad hun siger. I dette interview søger hun tydeligvis at glatte ud, men det lykkes ikke. Hun kan ikke løbe fra, at hun gør lærernes omdømme til deres eget ansvar, og lærerne har minsandten også ansvaret for manglende søgning til læreruddannelsen. I den sidste sætning i interviewet gøres lærerne ansvarlige for ”italesættelsen af lærerjobbet i offentligheden.” Det var ellers ikke så lidt. Mon ikke Rønhof tillægger lærerne lidt for stor betydning? Det lykkes Rønhof at folde sin argumentation ud. At vi har en god skole, er lærernes ansvar. Lærerne skal være dygtige – det er de i Finland, og der er lærerne respekterede - de skal se sig selv som dygtige, og de skal fortælle andre, hvor dygtige de er, men hvis andre ikke respekterer lærerne, hvorfor skulle de så tro på lærerne, hvis lærerne fortæller, hvor dygtige de er? Der er noget cirkulært over argumentationen. Lærerne nyder iflg. Rønhof ikke respekt, enten fordi de ikke er dygtige, fordi de har sat sig i en offerrolle eller begge dele. Hun foreslår, at lærerne skal se sig i et spejl og anerkende, hvad de er dygtige til. Hvor har hun fra, at det gør lærerne ikke allerede? Er det bare noget, hun ”ser?” Kunne det tænkes, at lærerne både er dygtige, er fuldt bevidste om egne evner og ikke har sat sig i en offerrolle, men rent faktisk er ofre for vilkår, de ikke har andel i? Er det faldet hende ind, at når en gruppe nærer et bestemt omdømme, kan dette omdømme afhænge andre end gruppen selv? Kampagnerne fra KL i ’13 står stadig i frisk erindring. Hvis nu de vilkår, hvorunder skolen drives, ikke er befordrende for en god skole, er det så også lærernes ansvar? Hvorledes skulle det hænge sammen? Det er måske lærernes opgave at kompensere for dårlige beslutninger hos argumentresistente politikere, pressede forvaltninger og ligeledes pressede, egenrådige og/eller inkompetente ledere? Manglende muligheder for at lave et ordentligt stykke arbejde har hverken noget at gøre med, hvilken rolle man ”sætter sig selv i,” eller om man er ”en dygtig lærer.” Vilkårene kan Rønhof ikke bare skrive ud af historien.

Kære Charlotte Rønhof Det er ikke lærere, der taler skolen ned. Det ville du også vide, hvis du fulgte debatten. Lærere i Danmark er generelt dygtige medarbejdere og engagerede i deres elever. Politikerne har til gengæld brugt år på at tale lærerstanden ned. Vi lærere peger på hvad der ikke virker, så vi kan få bedre arbejdsvilkår for vores elever. Man hører også rigtig mange sygeplejersker fortælle om deres virkelighed, men fordi det ikke har været et politisk projekt at tale sygeplejerskerne ned, så er der ikke det samme tab af respekt overfor dem.

Politiken bragte forleden en udtalelse fra en statistiker, fhv. SFI-leder, med samme pointe som Rønhofs. Det er en meget populær anklage mod lærerne, vi har med at gøre her. Jeg har d.d. denne lille kommentar i bladet. Skyder på budbringerne Direktør for personstatistik i Danmarks Statistik og mangeårig forskningschef hos SFI Niels Ploug mener, at lærerne gennem deres ’kritik af skolen’ bærer et medansvar for det nuværende privatskoleboom (7.11.). Men her skyder han på budbringerne. Lærernes kritik er rettet imod skolereformen, ikke imod folkeskolen som sådan. Underligt, at Ploug ikke i stedet peger på den veritable smædekampagne, som reformpolitikerne bedrev forud for overfaldet på lærerne i 2013. Her blev skolen blev beskrevet som elendig, lærerne som forkælede og eleverne som dårlige – igen og igen. Det bødes der for.

Skolen kan ikke tale! "Skolen" har ikke talt nogen eller noget ned. Politikere og medier fejltolker situationen. Lærere og forskere har rettet et helt artelleri af argumenter, forskning og erfaring imod de politiske beslutninger. Politikerne står med hovederne helt nede i en ladt kanon og råber "tudefjæs". Ikke særligt gennemtænkt, vel?

Rygsvømning i kviksand er aldrig kønt at opleve !