82 %... Hvis elevråd består af 2 fra hver klasse, så udgør de 2/25, ved et gennemsnit på 25 elever pr. klasse. Det er 8 %. Så kan vi gå ud fra, at de er enige med Danske Skoleelever. Det betyder, at 10 % ud over elevrødder ikke synes, skoledagen er for lang. 3 ikke ekstra engagerede elever kan leve med en lang skoledag - resten er trætte af den. Jeg synes, formanden skal finde en folkeskoleelev til at udtale sig på det her punkt, når han ikke selv har oplevet reformproblematikken qua sin friskolegang. Det svarer lidt til at udtale sig om livslangt fysiske arbejde, fordi man har været i praktik som murer...

DSE er forligskredsens og embedsværkets forlængede arm. Ude i kommunerne tilmelder forvaltningerne skånselsløst skolerne det statsstøttede DSE (der på deres hjemmeside nu har slettet, hvor meget de får i bidrag fra staten). Hen over hovedet på eleverne. Dette til fordel for fx græsrodsorganisation DDF, - De danske Folkeskoleelever, der pænt må tie stille og holde sig udenfor, fordi de har en anden holdning end forligskredsen.

Jakob Bonde Nielsen udtaler: "Vi havde debatten på generalforsamlingen om de lange skoledage, om lektiecafeer og understøttende undervisning. Og der kommer elev efter elev op fra skoler fra hele landet, og siger, at de kan se ideen i lektiecafeer, understøttende undervisning, bevægelse og åben skole. De siger, at for dem ville det bare være meget federe, hvis man kunne få det til at fungere, frem for at give op på tankegangen og konceptet omkring det. Og det er jo lige nøjagtig de elever, vi repræsenterer. Altså de danske grundskoleelever" Ja, det ville bare være "meget federe", hvis man kunne få det til at fungere. Men det kan man jo ikke. Her kunne det have været ønskeligt, hvis DSE havde spurgt "hvad skal der til, for at få det til at kunne fungere"? Men det sker jo ikke. Hele reformen blev i sin tid solgt på "gode intentioner" - hvilket har vist sig at være fatalt. Man kan ikke nøjes med gode intentioner, men må også lytte til de fagprofessionelle, eleverne og forældrene. I dag argumenteres der så med, at elever præsenteres for "ideen med ...." - igen de gode intentioner, som bare ikke holder i virkeligheden. Det er misvisende i forhold til, hvad der realistisk kan lade sig gøre, indenfor de rammer og vilkår der er i dag. Så eleverne får fortællingerne om ideen - ønskescenariet, men skuffes fælt i virkeligheden. Det er altså et svigt af den knapt halve million af elever, heraf hundredetusinder, som er utilfredse med bl.a. skoledagens længde. Jeg har selv forsøgt at finde kampagne/oplysningsmaterialet, som DSE turnerede med i forbindelse med indførslen af skolereformen. Der var plakater, bannere og andet, med tegninger og beskrivelser af "ideen" med skolereformen. Mere bevægelse, mere åben skole, mere spændende og varieret undervisning. Det virker, som om DSE stadig hænger fast i de gamle reformparoler. Er det muligt at se eksempler på kampagne/oplysningsmaterialet? Det har ikke været muligt at finde det på nettet ... længere.

DSE, der for en snes år siden var en stærk stemme for eleverne, er endt som reformpolitikernes papegøjesnakkende - og ganske velspækkede - halehæng. Og deres formand er grundigt oplært i en af reformpolitikernes største kunster, udenomssnak. Den variation, som formanden ikke vil give afkald på, har ikke indfundet sig, og det kommer den heller aldrig til, fordi de lange skoledage er finansieret med de selvsamme resurser, der skulle bruges til at skabe variation med. Og man kan altså ikke bruge de samme penge to gange. Hvis formanden så ville gå i brechen for lærernes muligheder for at skabe variation, så kunne hans holdning måske give lidt mening. Men det vil han/DSE netop ikke. Foreningen har gentagne gange råbt ud over hustagene, at de ikke vil forholde sig til lærernes arbejdstid. DSE har dermed grundlæggende accepteret Moderniseringsstyrelsens credo, nemlig at kvantitet er vigtigere end kvalitet. Man bider ikke den hånd, der fodrer en. Resten er udenomssnak.

...som DSE så kan forholde sig til: Ved demokratidagen i i Brøndby 2017 havde 4 8. klasser den lange skoledag som det vigtigste problem de ville løse.

Jacob Bonde Nielsen præsterer en klassisk demagogisk trick. I stedet for at forholde sig til, at så overvældende et flertal skoleelever mener, at skoledagen er for lang, tolker han på resultatet. De mener i virkeligheden noget andet, eller der er noget galt med deres forudsætninger for at have en mening. Hvis indholdet var et andet, ville holdningen til skoledagens længde ændre sig. Det ved han bare ikke noget om. Måske Alenkær har ret i, at børn simpelthen over en kam bliver trætte, når de ud på eftermiddagen stadig ikke har mulighed for at være overladt til sig selv, bestemme over egen tid og være underlagt et fællesskab, de ikke selv har valgt. Frem for at forholde sig til, den holdning et overvældende flertal af medlemmerne af hans organisation giver udtryk for, vælger han alene at forholde sig til holdningen hos deres repræsentanter. Det kunne være fint nok, hvis de var hans eneste kilde til oplysning. Det er de bare ikke. Man må undre sig over, hvori hans interesse består.

Problemet er nok også, at vi faktisk havde en varieret skoledag før 2013, vi gjorde børnene så dygtige som vi kunne, vi mindskede de sociale skel efter bedste evne og der var en snert af respekt i befolkningen, om ikke andet så lokalt. Nu har Bonde jo gået på en friskole, så han mærkede måske ikke forskellen fra før og efter 2013. Men nu er han jo også en del af Socialdemokratisk ungdom, og han skal legitimere det kæmpe tilskud danske skoleelever får via finansloven. Der er måske kun en forening der er dårligere til at repræsentere sine medlemmer, nemlig skole og forældre. I andre foreninger får man tilskud efter medlemsskaren, det var måske en ide at indføre det her, så kunne det også være de rent faktisk gjorde noget for at lytte til andre end politikerne der fodrer dem.

"Skolen var ikke bedre, før reformen blev indført." Siger formanden for DSE . Hvor ved han det fra? Vel var den så. Det mener i hvert fald de godt 40 % af dine medlemmer, som ikke var utilfredse med skoledagens længde før reformen, men er det nu. Man kunne jo simpelthen spørge eleverne i 8. og 9. klasse, som gik i hhv. 5. og 6. klasse før reformen, om de er blevet mere eller mindre glade for deres skole efter reformen. Men det tør man ikke.

Nedenstående link fra DLF er fra august 2017: http://www.dlf.org/pressemeddelelser/2017/august/45-procent-af-skolerne-forkorter-skoledagens-laengde

Jeg havde en elev i 7. klasse, som direkte spurgte skoleledelsen, hvorfor de skulle gå så længe i skole. Svaret var, fordi Folketinget havde bestemt det. Lidt fattigt, synes jeg, men nok det bedste pædagogiske svar, der var.

Henning, det er faktisk ikke folketinget, men byrådet der har bestemt det, såfremt det har forhindret skolerne i at bruge §16b, eller skolebestyrelsen eller skolelederen, såfremt byrådet har lagt det ud til den enkelte skole.

Lige for den pågældende elev, så tænker jeg, at en §16b med dens beskedne indhold og muligheder ikke var det, han sigtede imod. Han spurgte til, om man kunne gå tilbage til det timetal, der lå før reformen. Jeg tror også, at det er det, hovedparten af de utilfredse 82 % har i tankerne, når de taler om for lange skoledage.

... Komme temmelig langt inden for reformens og §16b's rammer http://folkeskoleforaeldre.dk/hvor-meget-kan-skoledagen-afkortes/

Christian, det er jo der friskolerne er. Slut kl 13 i bh.kl. og 1. kl. og senest kl. 14.30 i udskolingen. De tilbyder også sfo uden merpris. Hvorfor gør kommunerne ikke det? Hvorfor har mine elever så dage til 15 og 16? Der er jo nogen, der ikke har indset at børn bliver trætte fra dag til dag og ikke uge til uge. Der er nogen, der er blevet uhensigtsmæssigt småreligiøse på det her punkt - eller også mangler pengene.

Sammenhængen mellem Undervisningsministeriet og Danske skoleelever er jo det der formentligt får den unge formand til at vælge sit helt forståelige urepræsentative standpunkt. 303.490 kroner stod der på den samlede kontooverførsel fra Undervisningsministeriet til Danske Skoleelever i 2011. Året efter steg beløbet til ca. 1,5 mio. kroner, mens det i 2013 ramte knap fire mio. kroner. Sådan er det gået stødt opad siden, indtil ministeriets tilskud ramte et foreløbigt højdepunkt sidste år med i alt 9.060.000 kroner. Udviklingen svarer ca. til en 30-dobling på fem år. Det fremgår af en oversigt, Altinget har fået efter at have søgt aktindsigt hos Undervisningsministeriet. Her fremgår det samtidig, at ministeriets samlede tilskud i 2017 stort set forventes at holde niveauet fra 2016. Det er vel herfor at man kunne overveje om foreningen "Danske skoleelever" burde skifte navn til f.eks:" Undervisningsministeriets Paradeelever" Eller noget i den retning. Det er da helt ubegribeligt, at det må foregå på denne " Købte" måde - men nu er jeg naturligvis også helt vild gammeldags.

DSE kan være glade for, at de er børn. Havde de været voksne, ville deres fremfærd blive hængt ud, og de ville blive mødt med dyb foragt.