Kommentarer overført fra tidligere version af folkeskolen.dk (før 7/3-22)
Niels Chr. Sauer
(Skribent, folkeskolelærer emeritus)
30-11-2017 16:28
BOYKOT DE 'FRIVILLIGE' TEST
Er lærerne snart ved at have fået nok? Måske kunne vi til en start blive enige om at boykotte de 'frivillige' test? Og betragte de lærere, der alligevel tager dem, som decideret ukollegiale? For det er det, der sker: Hvis én gør det, bliver de andre nødt til det.
https://www.folkeskolen.dk/511299/nationale-taesk-
Hans Houmøller
(Folkeskolelærer)
30-11-2017 16:30
Stor respekt til Ann Marie Lindbjerg
Jeg håber, budskabet når meget langt ud.
Det er fantastisk flot at vove pelsen i disse tider, hvor offentligt ansatte ellers er bange for at ytre sig med kritik.
Heldigvis er sagen foreløbig nået til folketingspolitikere og har fået flere mediers bevågenhed. Så må vi bare håbe på, at flere vil springe med ud af det skab Ann Marie Lindbjerg på bedste vis, med empati, indsigt, lang erfaring som lærer og med risiko har åbnet døren til.
Hendes argumenter er svære at gå imod.
Del opslaget og tal med mennesker omkring dig om det.
Karen Lise Kaspersen
(Folkeskolelærer)
30-11-2017 17:43
Forældre og kommune
Du skal et eller to lag højere op Niels Christian.
Det er skolens ledelse og kommunens testplan som kræver at de “frivillige” nationale test skal gennemføres.
Desuden har vi nu en forældregruppe som synes de er fantastiske...
Hans Houmøller
(Folkeskolelærer)
30-11-2017 18:42
@Karen Lise Kaspersen Misforståede effekter at test og mangel på anvendelse
Mindst en enkelt lokalpolitiker i fagudvalget synes også, det er godt og glæder sig, hver gang vi får statusrapporter og bruger megen tid på at sammenligne alt, hvad der kan sammenlignes.
Når jeg så påpeger, hvor usikkert den slags er og spørger, hvad det reelt kan bruges til, bliver der som regel meget stille.
Niels Chr. Sauer
(Skribent, folkeskolelærer emeritus)
30-11-2017 19:08
Karen LK, det er forskelligt, nogle steder er det mig bekendt stadig lærerne selv, men de steder, hvor det er som du siger, må lærerne sige fra. De kan pålægges at gøre det alligevel, men i så fald under protest, al den stund det ikke er et lovkrav. Der er vel en grund til, at de kaldes 'frivillige'?
Det korte af det lange er, at vi skal protestere overalt, hvor vi kan komme til det, og her er en mulighed.
Mads Dahl
(Lærer)
01-12-2017 11:51
Boykot Nationale test
Hvis vi skal lave en boykot, der har effekt, så er det en boykot af de obligatoriske nationale test, der skal til. En boykot af de frivillige nationale test tror jeg ikke har anden effekt end at eleverne er mere nervøse og scorer dårligere til de obligatoriske nationale test. Eleverne SKAL jo tage de obligatoriske nationale test til foråret, derfor giver det god mening at tage de frivillige i efteråret, så de ved havd det handler om. Det kan hjælpe til at gøre dem mere fortrolige med testformen. Derfor lader jeg altid eleverne tage de frivillige test. Men jeg vil stærkt overveje en boykot af de obligatoriske test - det burde vi gøre af hensyn til barnets tarv!
Niels Chr. Sauer
(Skribent, folkeskolelærer emeritus)
01-12-2017 14:07
Det giver god mening at tage de frivillige test, siger du, Mads, fordi de ellers ville score dårlige ved de obligatoriske. OG HVAD SÅ? Hvis ingen tog de frivillige test, ville det jo bare betyde, at hele niveauet sank, og det ville ingen som helst konsekvenser have - bortset fra, at hele testræset kom til at fylde BETYDELIGT mindre.
De frivillige test er et tilbud til lærerne om at træne eleverne til at klare lidt bedre end de andre elever. De sætter med andre ord lærerne op mod hinanden, og de medvirker dermed til at forpeste skolens arbejdsmiljø. Hvis lærerne ville være solidariske med hinanden, gik de til kamp mod dem. I stedet for at opføre sig som en flok forskræmte høns.
Desværre er der en del skoleledere og kommuner, der ikke har kunnet modstå fristelsen til at komme lidt højere op på scoringslisterne med påbud om at tage de frivillige test. Det er bare så trist og useriøst, at det gør ondt.
Christian Wadskov
(Systemadministrator og Bestyrelsesmedlem i Folkeskoleforældre)
01-12-2017 20:08
Helt overordnet ...
.. så er det vel sådan at så længe der tales om individuel progression og i forhold til folkeskolereformens operationelle mål, samtidig med at kommunerne er helt vilde med at bruge "Beregneren" som værktøj, så hænger vi nok på nationale test og den faktiske effekt at eleverne egentlig først er færdige med testen når de har fejlet nok.
Marina Norling
(Master i læsning fra Århus Universitet, uddannet læsevejleder og lærer.)
02-12-2017 08:37
Testenes upålidelighed og utroværdighed er deres egentlige fortrin
De nationale test har haft stor gavlig betydning for folkeskolen. Testene er ikke egnede til at give pålidelige resultater for den enkelte elev, og testopgaverne afspejler på ingen måde god undervisning eller rimelige krav til den enkelte elev.
Det er netop testenes upålidelighed og utroværdighed, der er de nationale tests fortrin. Usikkerheden på resultater i de nationale test er så stor, at enhver lærer har oplevet, at resultaterne i de nationale test ligger langt fra elevernes almindelige skolepræstationer,
De nationale test har formået at gøre lærere til kritiske brugere af tests, og til kritiske brugere af data i det hele taget. Alle lærere har erfaret, at det er problematisk at bruge testdata som retningsgivende for undervisningen. Og dette er i grunden ikke så galt.
sebastian Cohrt
(Lærer)
02-12-2017 11:36
Forældrene skal gå først
Jeg må sige at jeg er enig med Zenia Stampe det skal være et folkeligt oprør, ikke et lærer oprør. Som lærere er vigtigt jo forpligtede til at gøre hvad vil får besked på. Forældrene må sige fra og bede om at deres børn skal lærer i de timer hvor de ellers skulle testes og forberedes på test og effektmåles og alt det andet der tager deres undervisningstid.
Christian Wadskov
(Systemadministrator og Bestyrelsesmedlem i Folkeskoleforældre)
02-12-2017 11:50
Mon ikke ...
...Det skal være et fælles oprør?
I skolebestyrelserne (nogen steder) er vi stort set de eneste der kan tage kampen om læringsplatforme og synlig læring, positiv psykologi og andre kreative fortrædeligheder i maskinen.
Hvad angår nationale test er der brug for at den stadig samlede front imellem forældre, lærere og forskere fortsætter.
Lærerne er OGSÅ forpligtede på deres ansvar som fagpersoner og professionelle, og SKAL derfor netop være med i kampen hvis de mener at nationale test er ubrugelige og skadelige.
sebastian Cohrt
(Lærer)
02-12-2017 12:00
Helt enig
Jeg er helt enig, det skal være et fælles oprør, jeg mener bare ikke at vide som lærere kan gøre en forskel uden at der også er pres fra en stor del af forældrene. Der er Facebook opslag som det Ann Marie Lindbjerg lavede fantastisk til at informere forældre som aldrig har set eller oplevet disse test om hvor meningsløse de i virkeligheden er og hvor meget de kan distrahere fra den egentlige læring og undervisning.
Kirsten Hansen
(Lærer)
02-12-2017 17:27
Der er brugt mange millioner på NT. - Tænk hvis de blev omsat til noget, der gavner eleverne!
http://skoleliv.dk/nyheder/art6177362/Test-i-skolen-har-kostet-en-kvart-milliard
Mads Dahl
(Lærer)
06-12-2017 14:46
Niels C. Sauer, jeg kan se at vi langt hen af vejen er enige i at det ingen betydning har om man tager de frivillige test eller ej, altså i forhold til en politisk effekt som en protest mod testene. At niveauet i testresultaterne sænkes vil sandsynligvis betyde mere fokus på mere test, og få hele testræset til at fylde betydeligt mere! Nej, eneste effektive protest ville være at boykotte de obligatoriske test. Men gør vi lærere det (og risikere jobbet)? - næppe!
Men det ville være et tydeligt og forståeligt signal!
Niels Chr. Sauer
(Skribent, folkeskolelærer emeritus)
06-12-2017 17:01
Mads Dahl, Hvis vi handler fælles i dette spørgsmål, vil det blot betyde, at gennemsnittet kom til at ligge lavere, og dermed ville det ikke forrykke noget som helst. De nationale testresultater udtrykkes på en skala fra under middel til over middel med middel i midten. Hele feltet ville blot forrykke sig og det ville ikke kunne ses overhovedet.
Men hver og en, der tager de frivillige test med sin klasse, er en pigkæp i ryggen på dem, der ikke gør det.
Henrik Breilev
(Lærer)
18-12-2017 00:27
Det er ikke nyt for lærere eller elever, at de nationale tests ofte er meningsløse, men er der blot én af jer, der kan henvise til et for elever, lærere eller forældre brugbart argument for brugen? Jeg har aldrig set det. Jeg har til gengæld hørt direkte fra kilden, at afvigelsen er 16% i midterfeltet, at det er en benchmarking test, og at den ikke kan anvendes til lokal evaluering. Det er altså også skjult for brugerne, hvad testenes formål er. Det er udemokratisk og det er formodentlig kun statistikkerne, der kan svare på, hvad formålet er
Alene det burde få alle til at råbe vagt i gevær, men i stedet tillader politikere og ledere sig at gætte og levere deres egne lægmandsbud
Det er bevidstløst. Ganske i tråd med så meget andet krybdyrhjernerefleks, der har kendetegnet de sidste fem års styring af folkeskolen.
Svend Erik Nielsen
(Lærer)
21-12-2017 19:18
Nationale test
Godt gået Ann Marie Lindbjerg!!! Jeg håber, at det lykkes dig at få ændret eller endnu bedre afskaffet de nationale tests (skrevet med småt med fuldt overlæg). De kan ikke bruges til ret meget i pædagogisk henseende sammenlignet med tidligere faglige prøver i papirudgave. Her et par eksempler fra faget matematik: Eleverne kan ikke "bladre tilbage" i prøven, hvis de kommer i tanke om, at de har lavet noget forkert, Mange af opgaverne er lidt som at spille Lotto el. lign. dog med betydelig større chance for at ramme rigtigt (ofte 1 ud af 5) - Jeg har haft et ekstremt eksempel med en elev, der havde store problemer med matematik, som i prøven scorede topkarakterer. Han havde bare gættet de fleste svar. Det fortæller vist lidt om testens pålidelighed. Man kan som lærer ikke bruge testen som værktøj til at følge op på områder, hvor en elev har problemer. Man har godt nok adgang til at se den enkelte opgave; men det er alt for tidskrævende at taste ind på de enkelte opgaver i testen, hvor en elev har haft problemer. Det er meget nemmere med tests i papirudgave. Her kan man ofte også se, hvordan eleven har ræsonneret i forhold til opgaven. I de nationale test er der kun 2 muligheder "rigtig" eller "forkert".
Testen kan efter min mening kun bruges til at give et ofte tilfældigt indtryk af standpunkter og til at sammenligne elever, klasser og ikke mindst skoler. Det var vist også planen med den, da den blev indført!?
Jeg er ikke længere lærer; men jeg har været med helt fra testens indførelse. Jeg skal hilse og sige, at det fungerede ad pommern til den gang. Jeg ved ikke, om det stadig er tilfældet (?); men flere af opgaverne var behæftet med fejl. Jeg tog et skærmdump af de værste, selvom vi fik at vide, at det kunne koste os 12000 kr pr. opgave(Det var Covis vist pris for at lave en ny opgave).
Jeg er så rørende enig med et tidligere indlæg vedr. det økonomiske aspekt i forbindelse med testens tilblivelse. De penge kunne have gjort meget bedre gavn, hvis de var blevet fordelt på de enkelte skoler. Jeg gad egentlig godt vide, om Covi stadig har en fast indtægt på servicering og vedligeholdelse testene???
Jeg har mange flere synspunkter og erfaringer vedr. de nationale tests; men det bliver for omfattende at skildre her.
Jeg håber for folkeskolen, at Ann Marie Lindbjergs "mission" lykkes!!!