HØRER I EFTER?

Opklarende spørgsmål. Flere elever inkluderes nu i skolerne. Påvirker det resultatet? Medtager vi fx nu elever, der tidligere ikke ville have indgået i undersøgelsen?

Skolerne har haft mulighed for at udelukke elever, hvis de har vurderet, at deres niveau er for lavt til at deltage i prøven. I rapporten fremgår det, at de danske skoler samlet har udelukket omkring otte procent af eleverne, hvilket er en højere andel end i 2011. Med venlig hilsen Sebastian Bjerril

Sebastian, kan du fortælle, hvor mange der blev udelukket i 2011?

Forskerne skriver i rapporten, at de cirka otte procent er en stigning på 2,5 procentpoint i forhold til 2011. Med venlig hilsen Sebastian Bjerril

Hej Niels Christian Man kan læse mere om de udelukkede elever s. 59: “ Men antallet af elever, som lærerne har fritaget, er gennem årene steget så meget – fra 3,5% i 2006 og 5,8% i 2011 til 6,8% i 2016 – at vi i Danmark nærmer os en situation, hvor vi ikke længere kan siges at have et repræsentativt resultat for, hvad eleverne i de danske 4.-klasser er i stand til at læse.” Mh. Cecilie, Aarhus Universitetsforlag

Hvad ved vi om udviklingen i andelen af udelukkede elever i de andre lande?

Hvorfor har Danmarks elever præsteret med 101% i opgørelsen?

Mon ikke det skyldes de flere undervisningstimer?

Når man følger reglerne for afrundning af decimaler kan det samlede beløb nogle gange summe op til mere end 100 % (men det er jo tæt på :-))

Hvordan kan en sparerunde dårligt maskeret som en overenskomst påtvunget lærerstanden efter svindel og embedsmisbrug er indrømmet af en af hovedpersonerne, stadig være gældende, når vi nu ser de negative effekter??!! Stop prøve-helvedet, stop inklusions-tragedierne, stop de urimelige arbejdsvilkår for landets folkeskolelærer, spol tilbage når det gælder overenskomst til et valid forhandlingsresultat. Jeg fatter ikke at man kan slippe af sted med at misbruge vilkårene for Danmarks fremtidige borgere på den måde!!!

Kunne der være andre årsager end læsevejledernes ressourcer, der er årsag til at det ikke er muligt, at ændre elevernes læseniveau? Ud fra de rammer jeg og flere andre læsevejleder har, er det ikke altid muligt at udnytte den faglige kundskab, vi faktisk har, sådan som vi gerne vil. Som mange andre har de fleste læsevejledere, jeg kender, mange andre opgaver end lige "blot" læsevejledning. Mange af os har faktisk også en del undervisning også selvom vi er én læsevejleder på en større skole.

Allerede i årene op til 1993 kunne profileringshungrende politikere få frie muligheder for at fantasere sig frem til en skole, hvor lykken og fremtidens uddannelsesmuligheder lå i en vanvittig sammenblanding af alle elevkategorier inden for klasseværelset fire vægge og på ruinerne af en højkvalificeret skole (realskolen). Denne ulyksalighed blev fulgt op af en gedigen propagandavirksomhed, hvor politikere og følgagtige forskere overdøvede al skepsis mod fantasierne. Fremtidens svage elever ville i fremtiden få et løft, sagde man, ved ikke længere at blive undervist i særlige klasser af lærere med specialviden på området. Og så startede vanviddet. Og ligegyldigt hvor tåbeligt det hele i skoleverdenen tydeligvis udviklede sig, måtte sammenrodsprincippet ikke anfægtes. Man reformerede skolen, brugte tiden på fastlagte badutspring, hvor ingen elever lærte noget. Man forlængede skoledagen, hvor eleverne ikke orkede at lære noget. Man varierede undervisningen og gjorde alting mere spændende uden virkning på indlæringen. Men grundskavanken var urørlig. For den var politikerprofileringen jo hængt op på. Nu er det så lykkedes at presse elevernes læsefærdigheder langt under bundniveau. Godt nok må man stadig ikke skille eleverne i dygtige og svage. Men alligevel har man været parat til at undtage to procent af eleverne fra at deltage i den katastrofale Pirls-undersøgelse. Disse to procent ville vi ikke kendes ved den lejlighed. Så der sad altså to procent af eleverne og var udelukket fra det vidunderlige fællesskab, der helst skulle være sammensat så broget som muligt. Da det altså virkeligt gjaldt blev to procent af eleverne siet fra eller, som det oftest hedder, sorteret fra. Skolen, der bygger på fællesskabet har altså frasorteret de elever, som vi ikke rigtigt vil kendes ved. Og alligevel røg resten af eleverne i bund. Så mon der ikke for alvor er gået hul på den oppustede sammenrodsideologi. Er det alligevel ikke den elevdelte skole, man har indført for at skjule den værste skandale, som de svage elevers deltagelse i Pirls ville have vist. Nej, de svage elever skal skam ikke kasseres. De skal bare pakkes lidt væk for ikke at gøre sammenrodsskolen værre end den trods alt nu kommer til at tage sig ud.