Man kan altid "tale reformen op" :-D Og så venter vi spændt på at ministeren også glæder sig over at danske skoleelever er gode på nettet, når nu det skal forbydes til afgangsprøver ....

Hva'for noget??? Nu mener Hjortdal, at det er kun naturligt, at reformen fører til ringere resultater? Jamen hvad skal vi så med den? Og at et af problemerne er lærernes utilfredshed og faldende motivation? Jamen så skulle man måske have ladet være med at p**** på dem? Men, siger Hjortdal: "Vi har nogle politikere, som siger, at det her altså har en positiv virkning på den lange bane, og så må vi leve med et fald nu". Giv mig een eneste god grund til at godtage sådan noget ansvarsløst præk? Havde vi bare fået nogle flere penge, så havde alt været godt, mener Hjortdal, som om han ikke ved, at selve afsættet for reformen var finansministeriets behov for at få folkeskolen til at 'køre længere på literen'? "På et eller andet tidspunkt må politikerne gøre op med sig selv, om de vil betale for alt det, de vil, eller om de skal sænke ambitionsniveauet", slutter Hjortdal. Hvornår kommer det tidspunkt, Hjortdal? Enhver kan da se, at reformpolitikerne vil INGEN af delene. De vil blive ved med at udstede dækningsløse checks og sende regningen til lærerne - med skolelederne som lydige ansatte på ekspeditionskonteret.

Det var dog en forfærdelig gang sludder! Den reform, som Hjortdal gav sin opbakning, har fået det hele - alt det, man ønskede: Flere timer, mere målstyring, understøttende undervisning og ordklasseløb - test og synlig læring - dyre tilkøb af konsulenthjælp - stor vægt på linjefag og Mærsk-milliard anvendt på uddannelse i netop det - pædagoger ind i skolen - og, nåeh ja; ledelsen har fået "ledelsesredskaber". Man er stort set kommet af med "det brune hjørne" - alle, der havde muligheden, lod sig pensionere så tidligt som muligt. Et par stykker mere, der ikke havde muligheden, er kommet væk med stress. Lærerne retter ind og skriver målstyrede planer i portalerne i al deres beskårne forberedelsestid - for det skal de - men eleverne klarer sig altså dårligere. Der er endda kommet procentvis flere ansatte i forvaltning og ledelse - men eleverne har den frækhed ikke at vise bedre resultater af den grund! Prøv nu at finde på en anden forklaring end den med de sure lærere, Hjortshøj. Du har haft masser af tid til at gøre de tilbageværende mindre sure med beviser på det fantastiske i reformen. At der er sparet, og at undervisningen er blevet billigere pr. time, meget billigere - det vidste du jo på forhånd, Hjortshøj. Det var jo hele meningen med reformen og lov 409 - og det protesterede du ikke over dengang.

Denne gang kan det da ikke lade sig gøre at placere aben på skuldrene af lærerne, vel?

Så du mener at lærerne har ingen indflydelse på læringen.

Nej.

Hvad mener du så? En halv abe eller hvad? Jeg lektiehjælper forresten de fortabte i matematik. I går var der to unge piger ( math B) som spurgte til hvad differential regning dog kunne bruges til. De troede at det egentlig ikke kunne bruges til noget. Hvordan kan to elever ikke have fået at vide at det nærmest er hele grundlaget for vores civilisation og måske den vigtigste opdagelse nogen sinde?

Læser du, hvad du selv skriver, inden du lægger det op? Prøv at læse mit svar til dit første spørgsmål. Du er som i andre tråde i gang med at promovere dig selv fremfor at kommentere på det, opslagene handler om. Det gider jeg ikke spilde min tid på, så jeg tror, tråden slutter her for mit vekommende.

Taler Hjortdal egentlig skoleledernes ord, når han gang på gang går ind for folkeskolereformen? Jeg tvivler. Skolederne nævner flere steder hvor pressede de er og hvor svært det er, at få enderne til at nå sammen på mange skoler. Mange siger op og der er mangel på solide skoleledere, der kan holde til presset. Mange lærere klager over, at de aldrig ser deres leder. Så hvorfor bliver Hjortdal ved med at forsvare den reform? Hvordan er det kommet til at lærere og ledere står så langt fra hinanden, når vi kunne lave en rigtig god skole sammen, hvis lederne var med til at sige fra over for urimelighederne?

Han formulerer det godt nok slapt, men er jeg den eneste der læser en ordentlig salve mod skolereformen, inklusionsdagsordenen og de besparelser som mere eller mindre åbenlyst er fulgt med begge dele? Jeg havde nok formuleret de første 90% noget skarpere, men afslutningen er da ikke til at misforstå -kvalitet kræver ressourcer. Som min gamle praktikvært sagde engang i 00'erne: Solen står op gratis, alt andet koster penge.