Rådets praktiske og vigtigste funktion er over for politikerne at bekræfte betydningen af, at skolerne mindsker læringsudbyttet blandt eleverne. Derfor må Rådet over for politikerne opretholde illusionen om, at hvis man blot blander alle de forskelligste elevkategorier sammen inden for klasseværelsets fire vægge, så kan vi bilde befolkningen (forældrene) ind, at de svageste elever alene ved de dygtigste elevers tilstedeværelse i klasserne kan få hævet deres indlæringsniveau samtidig med, at vi fortier over for forældrene, at de dygtigste elever ved de svageste elevernes tilstedeværelse i klasserne vil blive holdt nede nær et middelmådighedsniveau. Dette ophæver naturligvis ikke virkningen af den negative sociale arv. Men det får denne til at syne mindre. Og når et Råd bestående af skolefagfolk rådgiver sådan, så behøver man selvfølgelig ikke at skele for meget til de skadevirkninger, som man udsætter de bogligt dygtige i klassen for. Disse pariaer kan selvfølgelig ikke blive undervist i lektionernes fulde længde samtidig med, at disse samme elever ofte må indordnes under det fagligt lavere niveau, som er passende for de svage elever i klassen. Derfor er det vitalt for politikerne, at de har et sådant Skoleråd at hænge deres skoleforringelser op på. Samtidig skal Rådet kompenserer for den for det meste fortiede tendens til, at al forskning inden for skoleområdet, som det hedder, "mere og mere bærer præg af at være myndighedsbetjening. Altså at der bestilles undersøgelser, som gerne skal underbygge bestemte politiske beslutninger". Altså den ulyksalige tendens til, at politikerne blot kan få deres tilfældige og skøre ideer forskningsunderbygget. Næstformand Dorte Lange har udtalt, at "minister og Folketing har brug for rådgivning. Samtidig er det meget vigtigt, at rådgivningen er fri og at den viden der findes på området bliver tilgængelig". Og her må det da erindres, at viden om den skændigt ombragte realskole stadig er tilgængelig og vel bør indgå i overvejelserne. Men så længe al denne viden forties, er rådgivningen ikke fri, men derimod undertrykt.