Ideen om læringsplatformene er - som hele reformen - født i finansministeriet/Moderniseringsstyrelsen, hvor hele djøfferiet ser dem som forudsætning for at sikre output af skolereformen. Det handler om reformens implementering, som Corydon holdt i et jerngreb med nedsættelsen af det særlige McKInseystyrede implementeringskontor, der ganske vist har holdt flyttedag til undervisningsministeriet og ikke længere mig bekendt har eget navn, men stadigvæk trækker i trådene. Den eneste rigtige løsning, frivillighed for lærerne til at vælge platformene til eller fra, bliver over deres lig. De kræfter, ministeren - og vi lærere - er oppe imod her, er enorme. Den kamp, vi sammen her er ude i, går med helt til roden. Det handler om at hindre NPM-kulturens totale annektering af samfundets bærende kulturinstitution, folkeskolen, intet mindre, Vi har mange allierede i denne kamp, men KL er desværre ikke en af dem. Tænk, at det skulle komme dertil, at man må håbe, at en borgerlig regering med en ultraliberal undervisningsminister ikke bliver væltet foreløbig. Verden er af lave :-)

I mine øre lyder det som om at ministeren ønsker en læringsplatform der favner alle former for metoder. Hvordan det rimer med at en platform skal være simpel er mig en gåde. Som software udvikler er det desværre noget jeg hører alt for ofte. Det skal kunne det hele og være simpelt - opskrift til fiasko!

René, svaret ligger lige for: Giv lærerne frivillighed og valgmuligheder og overlad resten til dem! Hvis alle lærerne skal tvinges ind i en platform, går det helt sikkert galt, uanset hvordan den ser ud.

Skolen er ikke enkel - skolens opgaver er komplicerede. Læs blot folkeskolens formål. Hvis en læringsplatform ikke kan favne og støtte det, hvad skal vi så med den? Vi har andre og vigtigere ting på tapetet. Skolen skal ikke reformeres, så den passer ind i en læringsplatform. Det er etisk, værdimæssigt og pædagogisk uacceptabelt. Mvh. Birgitte

Da MinUddannelse kom første gang var de fællesmål tilgængelige og kunne vedhæftes forløb, men hovsa 1/2 år senere var der kun læringsmål og tegn på læring i spandevis, hvor søren kom de fra? Ministeriet har et kæmpe problem ligesom kommunerne har, de har jo ansat læringsmedarbejdere til at bestyre dette inferno, hvad skulle de lave hvis ingen bruger deres smarte tekniske opfindelser? Kravet må være, som Sauer helt rigtigt skriver, frivillighed for lærerne.

ville det godt nok være innovativt at droppe alt det teknologiske hejs og sende frihed nedad i systemet. Hun er endda liberal, ligesom Riisager. Sauer skriver, at verden er af lave, når han håber, en ultraliberal undervisningsminister ikke bliver væltet foreløbig. Jeg håber snarere, at alle liberale måtte handle efter deres principper og værdier. For mig er verden af lave, når liberale repræsenterer kontrol.

Problematikken er den der udvikler software for at kunne udvikle denne, er nødt til at tænke muligheder for anvendelse. Vi får softwareudviklerens bud på undervisningens indhold/opbygning/emner etc. Når opgaven så f.eks. er bundet af bestemte mål, betyder det, at der er lagt styring og strategi ned over det, som skal udspille sig i klasseværelset. Jeg blamer ikke softwareudvikleren. Jeg blamer de politikere og DJØFFER der kun lever i den lineære verden. Det er bare ikke altid hensigtsmæssigt med kun en slags styring eller mål. Det må være muligt, at den eller de lærere, der har den daglige kontakt med børnene, kan få indflydelse på, hvad der skal ske i klassen. Opskrift på fiasko: er kun et stykke værktøj i værktøjskassen - vi bruger hammeren til det hele - også når vi skal male eller skrue. Jeg har lige mødt nogle folk fra ministeriet på min egen skole. Deres naturvidenskabelige målinger viser, at de af vores elever , der kommer fra socioøkonomisk dårligt stillede familier og som præsterer dårligt ved national test, de vil fortsætte skolelivet ud med at præstere dårligt. Altså indtægtsgrundlaget afspejles i børnenes præstationer. Lav indtægt = lav præstation. Så mener man Gud hjælpe mig, at det skal vi undervise os ud af. Problemet her er at disse målinger blot bekræfter en form for virkelighed. De fastholder og stigmatiserer. Vi kommer ikke ned under problematikken på den måde. Der er gode grunde til at mennesker fastholdes i fattigdom og dårligt uddannelsesniveau. Det er det system og de strukturer de puttes ind i, og som kun giver mulighed for mere af det samme. Dette simpelt hen fordi systemet er skabt af de velbjergede til de velbjergedes børn - det er skabt til de børn som bedst mestrer den abstrakte tænkning. Det er skabt til de børn der er oplært i, at det er vigtigere at præstere end at være kærlig. Det er skabt udelukkende med det formål at fastholde den nye magtelite ved magten. Det projekt vi har gang i i Danmark er p.t. at skabe større ulighed, fordi ulighed skaber større dynamik og øger væksten. Gennemsnitligt kan det da godt være at vi bliver rigere, men gennemsnitsbetragtninger dækker som bekendt over både plusser og minusser. De rige bliver rigere og de fattiges børn får det sværere. Det skal stoppes nu.

Når vi udvikler it-platforme i det offentlige, så er vi nødt til at droppe lange kravspecfikationer. Det helt afgørende på altid være brugervenlighed, ellers er det ligegyldigt, for så bliver det eneren ikke brugt, eller det fordyrer arbejdsprocesserne i hverdagen. ‘Less is more’ hedder det i arkitektverdenen, det burde det også hedde i platform-arkitekt-verdenen, og der er brug for, at IT-udviklerne hjælper ‘bygherrerne’ til at forstå, at det komplekse og indviklede langt fra altid giver det bedste hus.

Der er - mindst - to ting, jeg ikke forstår her: 1) Er platformsudbyderne ikke private virksomheder? Hvordan kan en minister diktere, hvordan platformene skal udformes? Det må virksomhederne vel selv bestemme. Der kommer sjældent noget godt ud af dikkende lammehaler. 2) Har vi lærere ikke vores professionelle metodefrihed? Hvordan kan folketinget diktere, at kommunerne kan diktere, at vi skal bruge bestemte læringsplatforme? Der er meget topstyring her, og eleverne er meget, meget langt væk fra beslutningstagernes virkelighed.

Pernille, det har været på vej en del år, men med Brugerportalsinitiativet kom den digitale vision for folkeskolen, hvor "man" ville følge elevernes progression. Aftalt mellem regeringen og KL. Hvis du læser div. rapporter og foranalyser til Brugerportalsinitiativet er opskriften givet på forhånd. Leverandørerne leverer bare varen ud fra kravspecifikationerne. Og alt dette har fra starten af været hægtet op på målstyringstankegangen. Ligesom med fælles mål er spørgsmålet, hvor meget frihed der bliver tilbage på den enkelte skole, hos den enkelte lærer, da kommunerne/KL sidder tungt på styringen af folkeskolen. Så længe det ikke er eksplicit, at friheden til at vælge mål og læringsplatform ligger hos den enkelte lærer i lovgivningen, er folkeskolen fastlåst.

Blev metodefriheden ikke afskaffet i 1993 eller der omkring? Vi skal undervisningsdifferentiere. Ellers har begrebet metodefrihed skiftet betydning eller anvendes i en anden betydning. Never mind - læringsplatforme afskaffer så vel i grunden differentieringen? Hvis kommunerne dikteres af Folketinget - tja så har kommunerne vel heller ikke ansvaret længere. Jeg ser en større bevægelse i retning af centraliseringen af magten i København. Alene det faktum at skatteudskrivningen styres fra København er da et tydeligt bevis på, hvorledes københavneriet plager dette land, og enevældet er på vej tilbage. Men hvad er forskellen i grunden også på enevælde og demokrati? Jo i et demokrati bestemmer vi selv hvert 4. år, hvem der skal plage os med skatter og hårdt arbejde.

Følg dette link: Husk på at Kmd som udbyder disse platforme skal tjene penge og gerne mange penge, men hvor mange penge giver dette lille link et svar på https://www.computerworld.dk/art/236755/kmd-skovler-penge-ind-har-fundet-den-gyldne-opskrift-paa-vaekst-og-indtjening http://penge.borsen.dk/artikel/1/243439/kmd_solgt_til_amerikansk_kapitalfond.html

Hvis børnene ikke skal evaluere sig selv og deres læringsprogression i indskolingen, hvad skal de så øve sig på i børnehaverne? Her i Skanderborg giver de 3-årige børnehavebørn sig selv feedback med op- og nedadvendte tommelfingre efter en endt aktivitet. Det tror jeg desværre ikke kommunens lag af konsulenter vil opgive. Man er jo nødt til at "lære børnene at lære", siger Hattie...

I think a lot of what people call intelligence just boils down to curiosity. —Aaron Swartz Derfor kommer kommuneskolen til at fejle der bliver stadig mindre plads til nysgerrighed og undersøgelse af livets store spørgsmål

Regeringens og KL's manglende lyst til give lærerne en arbejdstidsaftale giver god mening, når man ser på det tidsrøveri platformene giver. Derfor er en god platform for lærerne en død platform. Stendød! Lærerne ønsker en god og effektiv undervisning uden benspænd og ensretning. Men kursen ser ud til at gå mod isbjerget og i al den stund, der går med at vente på en tur i dybet, underholdes lærerne af regeringens undergangsorkester, alt imens de med tankerne alle mulige andre steder henne, reflektorisk udfylder platformene med tomme blikke. Vi må håbe, at den 23. december er vendepunktet, og at vi går mod lyse tider. Børnene fortjener en god julegave af ministeren, som hermed ønskes glædelig jul.

Nogle gange tænker jeg over om min modstand mod teknokratisering og naturvidenskabeliggørelse af folkeskolen skyldes jeg er ved at blive for gammel til det her. Jeg har været lærer siden før computeren gjorde sit indtog i folkeskolen. Jeg husker stadigvæk den usigelige glæde over at kunne gemme mine WordPerfect dokumenter på en 1,44 MB floppydisk, til senere genbrug - al den tid jeg ville spare. Nu kunne jeg gemme alt muligt og genbruge det. Sikke en gevinst. Tiden lærte mig dog, at jeg blot fik mulighed for at arbejde mere og få flere opgaver. Nu var det jo let at skrive til forældrene og sende en seddel med hjem. Straks kom der krav om månedsbreve, som med skoleintra indførelse blev til ugebreve. Der bliver brugt mere og mere tid på kommunikation om alt det vi laver i skolen. Nogle gange tænker jeg - "Hvor kommer tiden til forberedelse fra"? Er der nogen DJØFFER der har gidet at måle på effekten af al den overflødige kommunikation, der smides i hovedet på forældrene. (Jeg ved godt, at der er nogen forældre, som skal have tingene på skrift fra skolen, for at have noget at snakke med deres børn om derhjemme. Hmmm udspørgning) Da jeg startede som lærer i forrige århunderede, byggede undervisning af børn på tillid. Nu bygger det på kontrol og såkaldte videnskabelige "beviser". Vi har brugt computeren til at spænde et net af overvågning omkring skolen. Samtidig bruger vi computeren til en endeløs konkurrence om at tage sig godt ud i forhold til naboskolen. Jeg ved efterhånden godt, at de fleste folkeskoler går ind for trivsel - de reklamerer i hvert fald med det. hvis der skal være noget indhold i et sådant slogan, så giv børn og lærere friheden tilbage. Jeg tror på, at den lærer, der er engageret og som får frihed også bliver yderligere motiveret. Jeg tror på at en sådan lærer bibringer det nødvendige til eleverne UDEN anden platform end den, han/hun skaber til sig selv. Teknologi frigør ingen.