Dette er adressen på den i artiklen nævnte ( Skolverket,2008). Den var sandt for dyden svær at finde. https://www.skolverket.se/om-skolverket/publikationer/modersmal-minoritetssprak?_xurl_=http%3A%2F%2Fwww5.skolverket.se%2Fwtpub%2Fws%2Fskolbok%2Fwpubext%2Ftrycksak%2FBlob%2Fpdf2116.pdf%3Fk%3D2116 Folkeskolens artikel er interessant, men helt ærlig hvad betyder: Her viser den statistiske analyse, at variabler som socioøkonomisk status (ρs = .54, p = .000 [two-tailed]), motivation (ρs = .23, p = .000 [two-tailed]), akademisk kompetence (ρs = .66, p = .000 [two-tailed]), engelskkarakter (ρs = .67, p = .000 [two-tailed]), receptiv eksponering til engelsk (ρs = .31, p = .000 [two-tailed]) og produktiv brug af engelsk (ρs = .20, p = .002 [two-tailed]) korrelerede med høj score i engelsktesten. Jeg er i alle tilfælde stået af. I Skolverkets konklusion fra 2008 står der bl.a. " Elever som deltar i modersmålsundervisning i högre utsträckning kommer från en familj med eftergymnasial utbildning, jämfört med elever i undervisning i svenska som andraspråk. • Inom respektive utbildningsnivå/socialgrupp har gruppen elever som deltagit i modersmålsundervisningen ett genomsnittligt högre meritvärde. När det gäller det låga meritvärdet för elever som deltagit i undervisningen i svenska som andraspråk finns det flera möjliga omständigheter som spelar in. Eleverna som deltar i undervisningen kommer i högre utsträckning från familjer med en lägre utbildningsnivå och en svagare position på arbetsmarknaden. Ämnet svenska som andraspråk ses och bedrivs i hög utsträckning ute på skolor som en stödundervisning för svagpresterande elever. Båda dessa förhållanden kan tänkas bidra till det låga meritvärdet för denna grupp elever". De elever der deltog i Modersmålsundervisningen havde forældre der for 46 % vedkommende havde en uddannelse efter gymnasiet, mens det for dem der ikke deltog, men havde to-sprogsundervisning blot var 26 %. Den gruppe der klarede sig lige under dem, der havde deltaget i modersmålundervisningen, var de elever der ingen særlig undervisningen havde modtaget. Skolverket tør ikke konkludere noget om effekten af modersmålsundervisningen, men antyder at det kan skyldes forældrenes uddannelse og engagement. Nåh nok om det. Jeg har haft elever i fransk med pæredanske rødder og med flersprogede rødder. Herunder engelsk, arabisk, kurdisk, albansk, farsi, urdu, turkmensk, somalisk og tyrkisk. De har klaret sig meget forskelligt, men i snit stort set som deres danske kammerater. Pigerne oftest de bedste. Det bemærkelsesværdige var at de elever, som lavede deres skriftlige opgaver, havde brugt 5-10 minutter til forberedelse, var aktive i undervisningen, stillede spørgsmål, brugte tid på ( elektroniske) fremlæggelser, havde tænkt over hvilket musikalsk indslag de gerne ville høre ved afslutningen af hver lektion og var fantasifulde i deres rollespil, ja de klarede sig godt til prøven, mens de der lavede uendelig lidt ikke gjorde det. De fleste børn havde ingen forudsætninger for at tale fransk, men nogle få havde forældre der kunne lidt, nemlig et par marokkanske, libanesiske og danske forældre. Til de absolut skrappeste flersprogede som fik 10 eller derover var 75 % piger, mens det for de danske var fifty/fifty mellem drenge og piger. Blandt de der klarede sig dårligst var der mærværdigvis også flest piger omkring 2/3 og lige mange fra hver gruppe. Drengene havde altså en vis tendens til ligge i midten. Nogle få , danske og flersprogede, kunne stort set det samme i slutningen af 9. klasse som de havde præsteret til jul i 7. klasse, mens langt de fleste var glade for faget. Jeg blandede mig ikke i om de talte urdu, arabisk eller amagerkansk, men foretrak at de prøvede på fransk. Min konklusion er, at i fransk hvor danske og flersprogede står lige fra start, da stort set ingen har forudsætninger for sproget , da viser flid og interesse at give pote uanset baggrund. Ak ja.