Kommentarer overført fra tidligere version af folkeskolen.dk (før 7/3-22)

Annette Søndergaard Gregersen (Docent) 02-02-2018 18:40
Lad os dog samarbejde !
Kære TLFG. Når undervisningsminister Merete Riisager endnu engang understreger betydningen af den nuværende lovgivning med engelsk som 1. obligatoriske fremmedsprog og fransk og tysk som 2. ligestillede obligatoriske fremmedsprog - så lad os da - som opfordret så mange gange før fra de andre sproglærerforeninger, samarbejde om udviklingen af sprogfagene i et fællesskab og give fælles input til den nationale sprogstrategi. Professionshøjskolerne UCC og Metropol udbyder en sproglærerprofiluddannelse fra 1. august 2018 ( fra 1. marts Københavns Professionshøjskole) og deltager aktivt i udvikling af det nationale sprogcenter - lad os sammen få sat fokus på sprogfagene i en dansk kontekst. Mange sprogvenlige hilsner fra Annette
Flemming Nygaard 03-02-2018 10:37
Reaktion til Annette S G.
Kære Annette. Tak for din positive reaktion. Du tolker nok undervisningsministeren for positivt. Folkeskolelovens § 5. gælder vel stadig jf. pkt. e) Tysk eller fransk på 5.-9. klassetrin, jf. dog stk. 3. Hver skole skal udbyde tysk og kan udbyde fransk?!
Annette Søndergaard Gregersen (Docent) 03-02-2018 11:11
Jeg er et positivt menneske:)
Introduktion Kære TLGF. Foreningen ved lige så godt som jeg, at lovgivningen skal læses på to niveauer: det nationale og det lokale. Tysk har en banefordel ved at være obligatorisk 2. fremmedsprog på nationalt plan,hvorimod fransk er afhængigt Folkeskoleloven - bekendtgørelsen -par. 5, stk 2: Tysk eller fransk på 5. klassetrin jf. dog stk. 3 ( som handler om mulighed for fritagelse fra faget fra 7. klassetrin). Hver skole skal udbyde tysk og kan udbyde fransk. Introduktion til tyskfaget på emu.dk: Faget tysk er et obligatorisk fag i Folkeskolen fra 5. til 9. klasse, dog kan eleverne i stedet vælge fransk, hvor skolen udbyder det. Undervisningen er opdelt i to trinforløb: 5.-7. klasse og 8.-9. klasse. Når ministeren skriver: Endeligt vil jeg gentage, at jeg mener, at den samlede prøvepakke, hvor engelsk er 1. fremmedsprog og fransk og tysk er 2. fremmedsprog og ligestillede, er en hensigtsmæssig balance mellem fagene, som bør fastholdes. Så tror jeg faktisk, at hun gerne vil understrege, at de to fag netop er: 2. fremmedsprog og ligestillede. Hvorfor dog underkende ministerens eget udsagn ?