Det begynder altså at lugte lidt for fælt af KL-udregninger helt ind i hovedstyrelsen.

Danmarks Lærerforening: Fagforeningen der arbejder for at du som lærer ikke har de allerringeste arbejdsvilkår i Danmark. Så har man vist ikke sat forventningerne for højt, og der burde være en chance for at foreningen kan leve op til sine egne mål. Spørgsmålet er om det er en forening man har lyst til at være medlem af

Deltog du, Per, I et af de 14 medlemsmøde vi har afholdt i løbet af de seneste uger?

Hej Anders. Ja det gjorde jeg. Det jeg tvivler på er om DLFs strategi, herunder PR omkring OK 18 i "Folkeskolen" rent faktisk skaber mulighed for, at Danmarks lærere rykker sammen i bussen omkring de kæmpeudfordringer vi har som faggruppe, og om samme strategi rent faktisk formår at tiltrække de nytilkomne lærere i arbejdet for gode arbejdsforhold.

Måske forstod du slet ikke budskabet på medlemsmødet, Per Baltzer? Tror du selv på din bemærkning: "Spørgsmålet er om det er en forening man har lyst til at være medlem af"? Hvordan kan nogen dog overveje alternativet til ikke at "rykke sammen"?

Mener du ikke, det er vigtigt at vi står sammen som medlemmer af en fagforening? Skal du som medlem af den ikke være med til at give lyst til af forblive i den? En fagforening er ikke stærkere, end medlemmerne gør den til. Fællesskab fungerer.

Jeg håber ikke at du bruger den strategi overfor dine elever i skolen når de er uenige i din holdning: "At de nok ikke har forstået hvad der er sagt" Måske kan vi to så blive enige om at den sidste sætning i dit indlæg udtrykker det modsatte af hvad du mener?

Folkeskolen handler om meget mere end løn og arbejdsvilkår. Da jeg startede som lærer for 30 år siden var undervisningsvejledninger vejledende og den enkelte lærer stod inde for sin undervisning af eleverne. Forældremødet var omdrejningspunkt i fremlæggelsen af lærerens planer for elevernes undervisning og de pædagogiske begrundelser, der lå bag. Didaktik var ikke et emne man diskuterede. Når politikere kritiserede folkeskolen for ikke at levere elever med tilstrækkelige faglige kundskaber (læs færdigheder der matchede erhvervslivets og storkapitalens krav), så blev det mødt med fra lærerside: "Så må I jo definere, hvad vi skal lære eleverne". Det gjorde man så fra centralt hold. Vi selv været med til at starte den bølge, der har endt med, at vi har overladt det til politikerne og storkapitalen, at definere de fremtidige arbejdende massers kundskaber. Tidligere var udviklingen drevet af den lærdom, børnene fik i skolen. Den var defineret af lærerne. Nu defineres det af embedsmænd og politikere, hvad eleverne skal lære og hvor lang tid, det må tage. Lærerens tid i kongeriget som en man så op til, og som en magtfuld stand er slut. Jeg er af den overbevisning at fornuftige argumenter, og dem har vi mange af ikke er nok. Når det handler om indflydelse (magt), så er det min overbevisning, at det der skal til er mere end flinkeskoleargumenter. Når jeg tænker på, hvorledes kommunerne med hjælp fra regeringen stjal 18450 kr - udbetalt - fra mig, så tænker jeg, at dem afleverer de sgu ikke frivilligt. Sammenhold og villighed til ofre er vejen.

Det er overvejelser som dine, der får mig til i debatopslag at bruge ordet “konkurrencestatsrobotter” om det “produkt”, man vil have lærerne til at “producere”. For en sikkerheds skyld og for at undgå misforståelser har jeg strøet om mig med anførselstegn, og jeg er enig med dig om indholdet i dit opslag.