Måske kunne man se på, hvad der er blevet ændret i den tid, hvor volden mod lærere er vokset?
Klasserne er blevet større, regulære to-lærerordninger er stort set forsvundet, og akut-ordninger - sådan noget som OBS-lærere - er forsvundet stort set overalt.
Støtteordninger er beskåret, og hvor der endelig tildeles støtte til en elev, er det som regel ikke en uddannet lærer, valgt blandt molegerne - men enten en "praktisk støtte", dvs en ung, nybagt student - eller en pædagogisk støtte. Da det sædvanligvis er korte, tidsafgrænsede ansættelser, bliver det sjældent en erfaren pædagog, som i forvejen arbejdede på skolen og kendte børnene og miljøet - nej, det bliver sædvanligvis en nyuddannet, som forlader jobbet igen, når han/hun bliver tilbudt noget bedre.
Samtidig er lærernes anseelse faldet, bl.a. på grund af mediekampagner - og lærerne forventes at følge færdige koncepter i stedet for at finde deres egen facon.
Det ville da i grunde være underligt, hvis ikke noget af alt dette har indflydelse på stigningen i vold og trusler?
Niels Chr. Sauer
(Skribent, folkeskolelærer emeritus)
08-02-2018 12:28
Forebyggelse OG HÅNDTERING
Træerne vokser ikke ind i himlen. Erkendelsen af problemets fulde omfang har endnu ikke indfundet sig, og arbejdsgangene i taklingen af det er følgelig stadig ALT for tunge, til at redskaberne kan få den nødvendige gennemslagskraft i dagligdagen.
Men det er et STORT fremskridt, at man er kommet ud over de sidste 30 års urealistiske forebyggelsespræk og taler åbent om HÅNDTERING af de konkrete situationer. Navnlig er det glædeligt, at vejledningen lægger op til etablering af nødberedskaber:
"Alle skoler bør derfor udarbejde et lokalt beredskab, som
kan aktiveres i tilfælde af, at en konflikt udvikler sig med
vold eller der er optræk til hertil. Beredskabet skal sikre,
at alle relevante medarbejdere ved, hvad de skal gøre og
hvordan.
Det lokale beredskab indeholder typisk beskrivelser af,
hvad der skal ske, i hvilken rækkefølge og hvem der skal
gøre hvad, når nogen bliver udsat for vold. De aftaler og
foranstaltninger, som det lokale beredskab beskriver, bør
tage afsæt i skolen og SFO´ens lokale risikovurdering.
Det lokale beredskab skal således afspejle de lokale forhold.
På skoler og SFO´er, der er særligt udfordret af vold
og trusler, kan det være nødvendigt at etablere særlige
tekniske og organisatoriske foranstaltninger til at håndtere
episoder med vold.
Det lokale beredskab bør i sådanne tilfælde bl.a. indeholde
en klar beskrivelse af, hvordan medarbejdere kan
tilkalde akut hjælp, hvis en episode udvikler sig med vold i
arbejdstiden eller der er optræk hertil. Der kan etableres
en teknisk løsning til brug for nødkald, det kan fx være en
mobiltelefon, en knap på et samtaleanlæg i alle klasser og
lokaler eller andre tekniske løsninger, som alle medarbejdere
har adgang til.
Et nødkald skal udløse akut hjælp, fx et team af medarbejdere,
der øjeblikkeligt kan komme den voldstruede eller
voldsramte medarbejder til hjælp. I udarbejdelsen af det
lokale beredskab bør skolerne desuden lægge en plan for,
hvor elever kan placeres i tilfælde af, at det er nødvendigt
at fjerne en elev fra undervisningen."
Desværre er etablering af nødkald ikke et krav. Mange skoleledere vil derfor vælge at stikke hovedet i busken og mene, at sådan noget har vi ikke brug for på vores skole, for vi har styr på sagerne. Det har INGEN folkeskole i dag. ALLE skoler har situationer, hvor lærerne mister styringen i konfrontationer med elever, der er ved at splitte det hele - sig selv medregnet - ad.
Jeg havde også gerne set, at muligheden for via § 16b at forkorte skoledagene og etablere tolærerordninger havde fået en mere fremtrædende placering. Der er ikke skygge af tvivl om, at de lange skoledage er en af hovedårsagerne til den voldsomme vækst i antallet af episoder.
Men alt i alt et stort fremskridt!
Tim Johannsen
(Folkeskolelærer)
10-02-2018 19:49
Kan det passe?
Hvis tallet 20% passer så skulle 67 lærere blive overfaldet hver eneste skoledag!?!!? Det lyder af sindsygt meget. Jeg hader generelt misbrug af statistik, men vil gætte på at der var 20% af dem der valgte at svare på en specifik undersøgelse, der er blevet overfaldet(?)
Når det så er sagt ville en procent også være for mange. Det skriger langt ind i himlen til den mangel på rammer, der vil kunne få de udsatte(dem der overfalder) til at passe ind i excelarket deres skoletilbud nu engang er blevet til.
Karen Ravn
(webredaktør)
12-02-2018 08:44
Tallene stammer fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
"I 2012 svarede 13 procent af de adspurgte lærere i NFA’s undersøgelse, at de havde været udsat for vold på arbejdspladsen inden for det seneste år. I 2014 var tallet 17,7 procent og i 2016 19,3."
Læs evt. mere her https://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/aktuelt/pdf-17/171010-notat-forekomst-af-vold-og-trusler-om-vold-mod-laerere.pdf?la=da