I gamle dage hed det sig om alskens problemer:"det er samfundets skyld", i dag er alt "folkeskolens skyld" og dermed lærernes, men kan lærerne gøre det nemmere for sig selv?

At lærerene skal have løn i mellemtimer syns jeg er en dårlig ide.
Det betyder at skemaplanlæggere ikke må lave mellemtimer i lærernes skemaer.
Det giver enormt mange skemabindinger og dermed dårlige skemaer.
De dårlige skemaer er et strukturelt problem for folkeskolen.
4 praktisk-musiske timer på en mandag formiddag er ikke hensigtmssæigt. Tysk i 7. time er ikke hensigtsmæssigt.

DLF skal undlade, at stille krav til arbejdsgiveren, som i sidste ende forringer lærernes egen situation.

- INGEN mellemtimer er et tossekrav
- INGEN mellemtimer er et krav, som er opstået fordi nogen har brokket sig over at skulle sidde og ryge i lærerværelset i 45 minutter
- Man må ikke ryge, og der er nok at give sig til, og intelligente mennesker keder sig aldrig.

Max 4 mellemtimer isf NUL
Et mere rimeligt krav ville være fx max 4 mellemtimer ugentligt pr lærer, og disse mellemtimer skal jo så benyttes til forberedelse. Og der er faciliteter til forberedelse.

Generationsrøveriet
Mange ældre lærere har nedsat tid og der tages hensyn, men mange af disse erfarne lærere er resursestærke. Kan der findes en ny model så arbejdsfordelingen blandt unge og ældre kommer mere i ligevægt om nødvendigt og muligt?
DLF skal være fagforening både for gammel og ung og skal se på hvad der er godt for skolen og lærerne som helhed og ikke hvad der måtte være godt for en magtfuld fraktion.

Carsten Thrane: Jeg tror, at de holdninger du giver udtryk for i dit indlæg, som af en eller anden grund er koblet til historien om lærerfravær, bygger på personlige erfaringer ?
Dog har jeg svært ved at forstå, at du synes, at ikke lønnede mellemtimer er en god ide ? Jeg vil foreslå dig, at du søger en privatskole, som har andre overenskomster, ja, jeg mener, at det er op til 2 ikke lønnede mellemtimer om dagen, du kan få ?
Nu må du også huske, at man i folkeskolens mellemtimer står til rådighed og det er sjældent, at denne rådighedsret ikke bliver udnyttet- sådan set er det en vikartime - så lad os bare kalde den det - og det er jo noget jeg går ind for!
Men jeg vil indrømme dig, at 4 musiktimer i træk kan være hårdt - især hvis man ikke er musiklærer.
Det ser ud til, at du har haft et rigtigt dårligt begynderskema, det kan jeg se på en tysktime i 7. lektion. Jeg mener, at det er Sauer, der har taget dette problem op i et tidligere debatindlæg. Det bliver desværre nok ikke nemmere for nye lærere fremover i disse sparetider ?
Jeg vil også give dig ret i, at mange ældre lærere i alder og gerning, har sat sig på nogle måske attraktive fag og tilsyn, men det er nu den fordel, man kan erhverve sig ved at være længere tid på samme arbejdsplads. Men der er vel håb forude for unge dygtige lærere, der kan f.eks IT ?

Hej Torben, tak for dine kommentarer til ovenstående - Jeg er ikke begynder - om mine holdninger stammer fra personlige erfaringer er irrelevant - Jeg skriver intet om 4 musik-timer, men der kunne fx stå 2 lektioner idræt efterfulgt af 2 lektioner hjemkundskab - tyskeksemplet er et tænkt eksempel, der kunne også stå matematik i 7. lektion - Det er modne læreres nedsatte tid jeg angriber, ikke deres talent for at få specielle opgaver - i alle fag har modne og erfarne medarbejdere flere chancer for specialopgaver som opfattes spændende, og dette gælder naturligvis også i lærerfaget - Jeg angriber også problemer omkring skemabindinger, som ikke bliver mindre af, at DLF har en holdning som besværliggør - Om jeg arbejder i en privatskole eller folkeskole er irrelevant, og hvor jeg arbejder kommer ikke denne debat ved, min holdning er den samme, og det rager ikke dig hvor jeg arbejder og du skal ikke bestemme hvor jeg skal arbejder. - Torben din holdning omkring hvor jeg skal arbejde er lidt i familie med holdningen: alle som har en holdning som er lidt kritisk, de skal bare skride, er det demokrati? Er det den slags holdninger som giver nytænkning? - Det er en holdning som er meget udbredt i fagbevægelsen og denne holdning giver fagbevægelsen og DLF et stort demokratisk problem - DLF's negative holdning til mellemtimer giver meget svære og bøvlede skemalægningsproblemstillinger, dette forholder Torben sig ikke til - denne skemaproblematik gør samlet set folkeskolen ringere og dermed får lærerne det også sværere DLF's automatikholdning er altid: "flere resurser" Tankeeksperiment: Vi fordobler udgifterne til skolen, hvad sker der så? Bygninger kommer til at ligne paladser og kursuscentre, der bliver undervist i kinesisk i 2. klasse på valgfag, tangokursus for 9. klasse, masser af teaterundervisning og kurser i moderne dans, Modersmålsundervisning i swahili, gratis skolemad af restaurentkvalitet, bedre rengøring. Gode døgnåbne velordnede ungsdomklubber i tilknytning til skolerne, lejrskoler i Chile. Sejlerskole i hele juni måned. Flere skolebusser. 8 ugers ferie til lærerene og masser af efteruddannelse med løn. Alt sammen meget godt, men der er i grunden ikke nogensomhelst garanti for, at eleverne kommer til at lære mere af det som betegnes som central almen dannelse.

Carsten Thrane: Det er for mig svært ikke at se dit indlæg som meget personligt. Du beskriver et skema med 4 praktisk musiske fag mandag formiddag - en tysk time i 7. lektion - og et lærerværelse, hvor lærerne sidder og ryger og dangderer den i mellemtimer med løn - det tyder da på insider viden ?
Hvorfor er det irrelevant, hvorfra du har dine holdninger ?
Jeg skal ikke bestemme, hvor du skal arbejde, men jeg fortæller bare, hvorhenne det er muligt, at få så mange mellemtimer, man kunne ønske sig og det er altså på privatskolerne, selvom jeg dog ikke lige kender lærernes overenskomst der.
At man ikke skal have løn for mellemtimer svarer til Mac Donalds job i Sverige, hvor de ansatte bliver beordret til at holde pauser uden løn, hvis der lige pt ikke er så meget at lave. Det vil da være en total udhuling af lærerjobbet og næppe noget, der kan få flere til at søge uddannelsen ?
Men jeg forstår da på dit nyeste indlæg, at du er imod 7. lektion, det være sig tysk eller matematik eller et andet fag. Men kunne denne 7. lektion ikke være en konsekvens af en lærers mellemtime, altså at hans/hendes skema var rykket en time ?
Så min holdning er altså, at det er en dårlig ide med mellemtimer, som selvfølgelig skal veksles til vikartimer, hvad de i realiteten allerede er.
Nu er jeg jo ikke skemalægger, så måske er det virkeligt svært at lægge et skema, der ikke indeholder mange mellemtimer, men det overlader jeg til professionelle folk, som er uddannet i skemalægning og på de arbejdspladser jeg har frekventeret er det da gået meget godt gennem årene, selvom jeg da har haft 1 mellemtime nogle år, så mon ikke problemet er overdrevet ?
Med hensyn til dit tankeeksperiment synes jeg da, at det skal afprøves, så jeg kan også nytænke !

Du hævder i din leder, at Berlingske Tidende påstår, at eleverne i København er nede på en firedages uge. Nej, det har vi aldrig gjort. Vi har konstateret, at alle klasser – lige fra 0. til 9. klasse – per uge har fire-fem vikar- eller aflyste timer pr uge. Og som noget nyt har vi ikke
bare ringet til lærerne og fået en kommentar fra f.eks. Ole Hein. Det ville have lydt, at det måske var mange, men så var der jo gode vikarer og vupti kører det hele nok alligevel. Vi har som de første spurgt kunderne i butikken – eleverne. Mere end 360 elever! Og de svarer, at vikardækningen er rystende dårlig, og derfor konstaterer eleverne, at det er stort set værdiløst.



Har eleverne taget fejl? Det er jo oplagt for Berlingske Tidende at undersøge, når elevernes påstand er så hård. Så vi spurgte skolelederen på Rødkilde Skole, der forklarer, at han må aflyse mange lektioner i de ældste klasser, fordi det er svært at få vikarer, der har kvalifikationerne til
at stå for undervisningen i bestemte fag på disse klassetrin. Så der bliver 85 procent af undervisningen gennemført i de ældste klasser. Andre skoleledere
i København bakkede op. Blandt andet Tingbjerg. Vikarundervisning er ofte uden den store værdi, hvis kke vikaren er kvalificeret, og så er fire-fem aflyste timer eller vikartimer om ugen vel et problem eller hvad?



Se det er historien. Så i stedet for at skyde på Berlingske, så skulle man måske prøve to andre ting:

1: Få tallet ned.

2. Få bedre vikarer.

Begge dele har borgmester Anne Vang fra Københavns Kommune i øvrigt erklæret, at hun vil arbejde for. Det er bestemt ikke kun i elevernes og forældrenes interesse, men også i lærernes.



Så bliver Berlingske angrebet for ikke at fortælle, hvad der er baggrunden for, at tallet er så højt. Nej, det står der alt sammen i både artiklen og i en boks, hvor det ordret forklares, at det dækker over barsel,
efteruddannelse og sygdom. Og så er det noget sludder, at det er Ole Hein, der i en telefonsamtale gør os opmærksomme på det. I kvalitetsrapporterne fremgår det, at det er timer uden den faste lærer, og vi har talt med flere
skoler, der har forklaret, hvad tallet dækker over hos dem.



Endelig kører især Ole Hein på, at mængden af aflysninger for den enkelte elev svarer til fire minutter om ugen. Her begår Hein en stor regnefejl. Han lader alle klasser indgå i sit regnestykke. Selv 0. klasse og 1. klasse,
hvor timerne som bekendt ikke aflyses, og eleverne i hjemsendes. Ergo er de fire minutter noget sludder.

Så her skulle Hein & co. måske i stedet kigge på Rødkilde Skole. 85 procent bliver gennemført.

Vi har valgt at se på alle skolernes kvalitetsrapporter for at få forskellene mellem skolerne og de enkelte årgange belyst. Det har vi netop gjort, fordi f.eks. et gennemsnitstal for aflyste timer for alle årgange
ikke siger så meget. Det er jo et fænomen, der rammer de ældste elever og ikke de yngste.

Bjarne Steensbeck, Bodil Jessen, Line Oxholm Thomsen, Berlingske Tidende

Jeg havde egentligt ikke tænkt mig at lade mig provokere af dette debatindlæg og indlede en ørkesløs talkrig, da jeg synes, at Bodil Jessens argumenter taler imod sig selv. Men da graden af usandheder grænser til det injuriende, må jeg alligevel lige…

Jeg har på intet tidspunkt hverken over for Berlingskes journalister, i TV 2-News eller i KK (Københavns Lærerforenings medlemsblad), hvor jeg har udtalt mig om sagen, forsøgt at negligere, at eleverne oplever det som et problem, at de har for mange vikartimer, og at de oplever for mange ukvalificerede vikarer. Tværtimod - det må vi naturligvis søge at gøre noget ved.

Men derfra og så til at hævde, at al vikardækning er ukvalificeret – eksempelvis når en lærer er på barsel – er der altså langt at gå. Jeg har såvel overfor Bodil Jessen som overfor Bjarne Steensbeck gjort opmærksom på dette. Men åbenbart uden den store gennemslagskraft.

I den første artikel i serien ’På 2. klasse’ søndag 25. april anvendes udelukkende tallet 4,46 timer uden den faste lærer fra den københavnske kvalitetsrapport som dokumentation på, at eleverne synes, at de har for mange vikartimer. Hvor og hvordan undersøgelsen med mere end 360 elevers besvarelser om vikardækningen dukker op skal jeg lade være usagt. Den er i al fald ikke nævnt i nogle af de omtalte artikler i Berlingske.

Af den københavnske kvalitetsrapport fremgår desuden, at kun 2 pct. af de timer, hvor den faste lærer af en eller anden årsag ikke kan dække undervisningen, ender med, at timerne må aflyses. Derfor er det groft manipulerende, når Berlingske gentagne gange hævder, at knap 5 timer om ugen enten aflyses eller erstattes med vikarer (i nævnte rækkefølge). Det er ganske enkelt totalt useriøst.

Når Bodil Jessen indledningsvist påstår, at Berlingske aldrig har hævdet, at eleverne i København er nede på en firedages uge, må jeg hævde, at hun er på grænsen til det løgnagtige. Med nedenstående citater fra Berlingske kan læseren jo selv vurdere:

Under overskriften 'Folkeskolen nede på fire dages uge' i Berlingskes netavis lørdag 24. april kl. 22.30 (som siden blev bragt i søndagsudgaven dagen efter) står der blandt andet:
'I de københavnske skoler har hver klasse knap fem timer om ugen, der enten er aflyste eller erstattet med vikarer.'
Dette står i indledningen. Videre hedder det:
'De københavnske folkeskoleelever har i realiteten kun effektiv undervisning fire dage om ugen. Skolen er nemlig ramt af vikartimer og aflyste timer i et sådant omfang, at hver klasse i alle københavnske skoler hver uge har 4,6 timer uden den faste lærer, viser en gennemgang af de særlige kvalitetsrapporter fra de københavnske skoler. Det giver én dag om ugen uden den faste lærer. Nogle skoler er helt oppe på otte timer om ugen.'

Under overskriften 'En spildt skoledag' skriver Berlingske i sin leder 27. april blandt andet:
'Som Berlingske kunne påvise søndag, så er folkeskoleelever i København reelt nede på en firedages uge. Som følge af sygdom, efteruddannelse eller andre begivenheder oplever hver skoleklasse på de kommunale skoler i København, at i gennemsnit fem timer ugentligt enten aflyses eller gennemføres med en vikar. Hvilket i praksis er det samme som en aflysning. For mange af de vikarer, der sættes ind, er så ukvalificerede, at eleverne intet fagligt udbytte har ud af det.'

I en faktaboks 6. maj i Berlingske står ganske isoleret kortfattet følgende:
'At de københavnske skoler har 4,6 aflyste eller vikartimer pr. uge pr. klasse.'

Dermed blev denne ’sandhed’ så fasttømret, at også Politiken bed på krogen, og Jacob Fuglsang skrev en uddannelsesanalyse i avisen på denne baggrund.

Derfor valgte jeg at skrive en længere artikel om hele sagens rette sammenhæng i KK, som jeg sendte til såvel Berlingskes journalist, Bjarne Steensbeck, som til Politikens Jacob Fuglsang. Og i modsætning til Berlingske valgte Politiken efterfølgende at korrigere oplysningerne i avisen under ’Fejl og Fakta’ 20. maj.

Det ville klæde Berlingskes journalister, hvis de i samme grad ville forholde sig til sandheden, så vi på den baggrund kan diskutere løsninger på de mange reelle udfordringer den københavnske og den danske folkeskole står overfor i dag.

Ole Hein Christensen, Danmarks Lærerforening

Ole Hein kan heldigvis svare for sig selv, så det vil jeg ikke forsøge at gøre. Der er efter min mening ingen tvivl om, at Berlingske i de afsnit, som Ole Hein citerer, siger, at der er tale om en firedages uge. Det står i øvrigt også i overskriften!
At journalisterne nuancerer dette andre steder, er skam også rigtigt. Det er en helt almindelig måde at skrive på. Jeg gør det samme i min leder, hvor jeg i fjerde afsnit skriver:
"Ret skal være ret. Nogle af historierne om aflyste timer og vikarer er utvivlsomt korrekte..."
Det drejer sig blandt andet om, at vi godt ved, at det økonomiske pres nogle steder betyder hjemsendelser af de største elever - og at vikardækning inden for team-samarbejdet er vanskeliggjort. Men vikardækning er altså ikke generelt det samme som aflysning af timer. Og omfanget er heller ikke en dag om ugen.
Derfor er det alligevel et problem. Som fortjener at nogen diskuterer substans og løsninger på en ædruelig måde.
Emnet egner sig fortrinligt til politisk profilering, hvad også reaktionerne har vist. Det fører bare ikke til en debat, hvor alle parter lytter til hinanden for at finde frem til de bedste løsninger.

Hanne Birgitte Jørgensen, chefredaktør