Hvordan skal der nogensinde kunne opstå en perspektivrig debat om læringsplatformene, når de bliver rullet ud med tvang og lodrette ordrer om anvendelser, der ikke give nogen mening for et overvældende flertal af lærerne? Og det hele foregår i en de facto-undtagelsestilstand, hvor lærerne på femte år kostes rundt i manegen af en flok skolefremmede kommandérsergenter, som ikke vil forstå, at deres reform ikke fungerer og ikke engang kan se rimeligheden af at lærerne skal have en aftale om deres arbejdstid? I lærernes hverdag hænger det hele uløseligt sammen.

"Brugerportalsinitiativet, som læringsplatformene er en del af, blev besluttet et godt stykke tid før lockouten, og det har som samlet, langsigtet målsætning at gøre det digitale landskab mere overskueligt for lærerne. Så lad os prøve at skille tingene lidt ad", siger han. Altså - det må godt nok være suset henover de fleste læreres hoved. "Som et led i den senere års fokus på at gøre folkeskolen mere digital, indgik regeringen og KL en aftale i 2014 om at realisere en fælles brugerportal for folkeskolen. Brugerportalsinitiativet skal bringe den digitale folkeskole et stort skridt videre ved at etablere tidssvarende digitale løsninger, som kan understøtte." Kan vi lige blive enige om at 2014 er efter 2013? "Jeg er selv projektleder i adskillige kommuner. Jeg har oplevet, at man har haft et ønske om, at lærerne deler deres materiale med hinanden, fordi det giver god mening. Men jeg er aldrig stødt på, at man har slået ned på lærere, man ikke mener har levet op til nogle krav om at dele". Nej, det tror da helvede. Man skal være total idiot, hvis man taler imod det at dele materiale - tro mig. Hov Søren - hvad med copyright og det at lægge links op, der er beskyttet af selv samme? "Når jeg er ude på skoler og snakke med lærerne om videndeling, er lærerne mest optaget af, hvordan man sikrer, at de forløb man finder på læringsplatformen har tilstrækkelig kvalitet". Kan vi ikke lige få lidt navne på de skoler? "Sådan kan man sikkert godt kigge på det i teorien. Men i de syv år, jeg var lærer, har jeg aldrig overtaget et forløb fra andre uden at kvalificere det selv. Man kan tage udgangspunkt i noget, men man skal tilpasse det sin egen undervisningsstil og elevgruppen". Lad mig se - du var lærer før L409? Skal vi ikke lige være enige om det er 2 forskellige virkeligheder? Jeg kender ikke så mange lærere, der ukritisk overtager et forløb og bruger det på andre klasser. "Og jeg ser det heller ikke ske ude på skolerne". Nej, for det gør folk ikke. Det er der ikke tid, energi eller overskud til. "Men vi føler her, at vi er blevet taget til indtægt for noget, der i hvert fald aldrig har været vores ambition". Nej, så kan man bare konstatere at i er taget i måsen. Du kan selv vælge. "Den periode tror jeg både kommuner og leverandører har lært af". Nej, det har de ikke. "Men vi ved, hvor vigtigt det er at stille så klare krav op for lærerne som muligt - og de skal selvfølgelig være fornuftige og opnåelige og spille ind i deres virkelighed" Ahva? Er det ikke en anelse selvmodsigende? "Stille krav op for lærerne." Skal vi lige spole baglæns..... "Men jeg er aldrig stødt på, at man har slået ned på lærere, man ikke mener har levet op til nogle krav om at dele" Ehmmmm....... "Nu er vi nået til anden og tredje runde i vores implementeringssamtaler med skolerne, og der snakker vi meget mere didaktik end generel funktionalitet". Nej. For funktionaliteten er ikke-eksisterende. "Men vi ser, at lærerens professionelle råderum på platformen er blevet markant bredere. Nogle lærere ser det som et totalværktøj, som også meget af undervisningen foregår i, og andre ser det som et opsamlingsværktøj efter et forløb. Det synes vi er meget positivt" Kan du ikke uddybe den? Hvor er det prof. råderum? Jeg kan hakke diverse ting af og evt. skrive en kommentar, som der i den grad ikke er tid til. Og råderum? HA! Er du overhovedet klar over hvor mange lærere, der tvinges til at lave forløb, årsplaner, elevplaner, opgaver, lektier, portefølje og cirka alt andet i en portal. Det kan være jeg tager fjel, men det virker ikke som "markant bredere råderum" at man SKAL bruge et bestemt systemt til alt. "Vi er meget åbne om, at vi er positive over udviklingen på målfronten. På den anden del er det klart, at læringsplatformen fungerer bedst, hvis der kommer nogle informationer derind." Som forældre mener jeg det er dybt bekymrende at mine børns data, portefølje, bedømmelser og mange andre data ligger i en database, som I til enhver tid kan sælge til hvem som helst. Det er en dybt bekymrende udvikling i samfundet.

Det er samme omgang som med Wandal og DNT. Man vil som konsulent/projektleder til enhver tid sætte kikkerten for det blinde øje.

Tak til både Niels og Tomas, Vi var udmærket klar over, at ikke alle ville se det samme billede, som vi ser - rundt på tværs af mange kommuner. Men lad os lige holde skidt og kanel adskilt. Jeg finder det som en ganske markant anklage mod mig - og min lærerfaglighed (ja; jeg er stadig lærer, selvom jeg nu arbejder som læringskonsulent - for at hjælpe lærerne) - når jeg bliver beskyldt for at "sætte kikkerten for det blinde øje", Tomas. Søren og jeg er - på baggrund af de ting vi hører og ser på daglig basis - kommet med et indspark til debatten om læringsplatformene, hvor de positive udsagn har trange kår her på siden. Jeg ser her en fast skare af brugere, der lader til at have det rigtigt svært med digitaliseringen på skoleområdet. Det er jeg personligt enormt ked af, som tidligere it-vejleder og it-frontløber i folkeskolen gennem knap 9 år. Jeg er hele 100% på det rene med at it ikke er løsningen på ALT, og derfor står jeg også fast på at "fuldt implementeret" for mig betyder; at man er i stand til begrundet at vide hvornår man med fordel kan bruge læringsplatformen - men også hvornår det giver mest mulig mening IKKE at bruge den. Både Søren og jeg var lærere med lov 409, og vi kender arbejdsforholdene på egne kroppe. Jeg selv har været vidne til markante nedskæringer på skoleområdet gennem min karriere som lærer, og jeg var - bl.a. også af ovennævnte grunde - KÆMPE tilhænger af digitale lærermidler. Jeg sukkede faktisk efter redskaber, der kunne bistå mig ift. elevplaner mm. - især efter den skærpede lovgivning på netop dette område. Når jeg bl.a. taler FOR læringsplatformene, så er det fordi jeg ser et kæmpe potentiale i dem, og især nu hvor lovgrundlaget ER ændret. Vi ser jo netop på muligheder for at elevplaner IKKE længere er bygget centralt op omkring læringsmålene. Det giver netop lærere mulighed for i dén grad at sætte deres professionalisme i fokus, og det glæder vi os over. Jeg plæderer personligt for, at vi øver os i brugen af læringsplatformene, fordi de netop skal være med til at give AULA det meningsfulde indhold på daglig basis. Og lad os så se på at få talt meget mere om HVORDAN vi skal bruge læringsplatformene i stedet for hvorfor.

De herrer læringskonsulenter. Hvorfor skal mine børns date ligge tilgængeligt i et privat firma? Hvis platformene er så gode som de herrer påstår, hvorfor så ikke gøre dem frivillige, alle vil jo komme springende som fluer på en ..... Og hvorfor slår I egentlig et opslag op, hvis I ikke kan tåle saglig kritik? Det er konsulentforvridende snak i nærmest tomgang vi lærere, der stadig underviser i folkeskolen, gang på gang skal stå model til. Og kære Husted, dit sidste svar er en skrup fornærmet standard svar, jeg ved andre ville kalde det et ikke-svar. I ved godt hvordan lov409 fungerer, har selv været lærer, IT-fjendske lærere og jeg ved ikke hvad. Jeg vil væde med at Tomas og jeg benytter mere IT og meget mere varieret end de lærere der lige nu er tvunget til total platform kontrol. Stop med at gøre det til en debat om IT eller ikke IT.

Det er præcis det jeg siger. Jeg kan se, at der er ikke den store grund til jeg tager endnu en omgang. Det har jeg prøvet med Wandal.

Det var nu ikke for at lyde skrupfornærmet. Sådan føler jeg mig ikke. Men jeg kan ikke selv sige det bedre end Thomas Dreisig gjorde det tilbage i 2016: https://www.folkeskolen.dk/585307/it-vejleder-grib-systemet--det-er-dig-der-er-laereren - og jeg ser MASSER af lærere, der gør dette på daglig basis. Det inspirerer mig helt vildt, og disse lærere vil jeg med det ovenstående indlæg gerne give en stemme.

Min kritik af MU's funktionalitet er hård. Det er den, fordi jeg ved, at jeg kan nå mere, hvis jeg får et system, der er bedre indstillet til at fungere på lærerens præmisser. MU er lavet for at please eleverne. Du laver sgu da ikke en bebrillet, skægget mand i rød sweater-kariakatur til professionelle voksne. Jeg kan da ikke tage jer alvorligt. Og du skal ikke bilde mig ind, at jeres programmører sider med vores brugerflade og arbejder. Det er simpelthen under lavmålet. Hvad skal mere end ½ af siden være tom grafik for? Det gør jo, at jeg skal scrolle og ikke kan navigere nemt og hurtigt. Det er jo idioti at tro, at det er funktionelt i en travl hverdag. Se, det er så første del af min kritik, funktionaliteten... Anden del er den pædagogisk/didaktiske. Hvem har nogensinde bedt forældrene om lov til at monitorere deres børns læring? Du får eddermame ikke lov til at gøre det ved mine børn, de er gemt sikkert væk på en friskole. Jeg vil heller ikke bruge jeres system til at slå en fagligt svag elev i hovedet med, når det gennem både indskoling og mellemtrin bliver tydeligt for os i udskolingen, at det her ikke ender i den bedre ende. Der arbejder vi med at kæmpe i trods og på trods. Det ved I jo godt! For slet ikke at tale om det pres, der ligger hos de top-præsterende for at blive ved og ved, når først resultaterne bliver digitaliserede. Det holder ikke, og ingen holder til det i længden. Der skal pause og ro til at både fejle og fortabe sig i fordybelsen, som ikke kan ses i progressionen. Jeg har ingen, som i overhovedet ingen tillid til, at forvaltninger, ministerier og presse har nogen som helst forstand på, hvad almen dannelse og tilhørende pædagogik er. Jeg vil overhovedet ikke have det ind i ligningen. Jeg bruger MU som en digital huskeliste til eleverne. Det er jeg blevet pålagt, ellers havde jeg brugt ugeplansværktøjet i Skoleintra. Det var jeg faktisk godt tilfreds med. Det var kortfattet og overskueligt og let at navigere i. Desværre var der alt for mange kolleger, som havde fået Skoleintra i den gale hals, da det blev implementeret. Nu sker så det samme med MU. Måske er der bare et eller andet ved digitale løsninger, som ikke er særligt tiltrækkende, når det kommer til børns læring, især de yngste. Jeg sidder tilbage med en god følelse i maven over, at jeg ved, at mine børn ikke bruger IT mere end jævnligt i deres skolegang før engang i 5. klasse. Jeg synes simpelthen at læringens modaliteter bliver indsnævrede, når man kaster en skærm ind foran alting. Sansernes indtryk bliver reducerede. Det er bare ikke specielt fornuftigt at gøre ved børn. Vi arbejder i øjeblikket på min skole på at reducere adgangen til IT, specielt mobiltelefoner. Vi er simpelthen på vej væk fra IT-bølgen i et eller andet omfang. Det kan være, den har toppet. Her har vi jo den pædagogiske/didaktiske diskussion, som I efterlyser. Det er ikke et fait-accompli at læringsportaler skal bestå, det ville være en fejl at tro det.

Jeg vil gerne have, at I lige tager et kik på den her hjemmeside: http://kommunernes-teknologispring.dk/omraade/boern-og-laering Jeg hæfter mig ved følgende perspektiver: - Læring bliver individualiseret, decentraliseret og digitaliseret - Underviseren bliver lærings-facilitator Specielt følgende udsagn: "Store, faste klasser og lærere, der skal dække mange fag, er ikke længere en nødvendighed." og "Det er ikke længere nødvendigt, at f.eks. læreren er faglig ekspert i et fag eller forbereder den samme undervisning igen og igen." Velkommen til KL's fremtidsvision! Alene blot ovenstående er nok til at afmontere folkeskolen som institution. Der er mange andre lige så kontroversielle ting på linket. De ting, der står dér, er simpelthen ikke skrevet af mennesker, der ved ret meget om børn og deres udvikling. Det skal efter min mening bekæmpes med vold og magt, og hvis det betyder, at MinUddanelse ryger med i faldet, so be it... Jeg hilser Alexander von Oettingens indspark om undervisning contra læring velkommen.

Der kommer altid en masse bragesnak fra dørsælgere. Det meste er ikke andet end blålys. Nogle skolevæsner falder pladask for de lovede guld og grønne skove, og så har man et alibi som politiker til at flashe sig selv. De samme ledere kan i al den stund, der er indkøring, påberåbe sig en form for immunitet, idet manglende resultater jo skyldes, at man er i omstillingsproces. Miraklet er lige omkring næste hjørne. Nej - Omkring næste hjørne venter en ny politiker, der mangler et projekt. Giv os nu ro til at undervise.

Men har indkøringsperioden for IT i Folkeskolen ikke snart varet i 30 år?

Hvis argumenterne FOR læringsplatformene går på, at det gør arbejdet med elevplaner og årsplaner lettere og forbereder lærerne til brugen af AULA, så er jeg nødt til at spørge: Har I ikke nogle argumenter, som handler om undervisningens kvalitet? Hvad skal eleverne med tiltag, der gør lærerne til dygtigere bogholdere?

Kære alle debattører i denne tråd Der er ikke noget, som de påtvungne læringsplatforme til at sætte gang i en engageret debat. Som chefredaktør for folkeskolen.dk har jeg også lyst til at komme med et indspark. Blandt lærere er der flere holdninger til læringsplatforme end man skulle tro, når man læser denne debattråd. Vi har skrevet om lærere i folkeskolen, som godt kan se en ide i platformene og andre som ikke kan. Se f.eks. her https://www.folkeskolen.dk/623553/laeringsplatformen-begejstrer-i-engelskteamet https://www.folkeskolen.dk/623557/imod-alt-hvad-eleven-goer-skal-maales-og-vejes--og-ansvaret-placeres-hos-eleven Vi aner ikke, hvordan henholdsvis tilhængere og modstandere fordeler sig blandt lærerne. Men at påstå, at alle og enhver, som kender lærervirkeligheden, nødvendigvis er imod læringsplatforme, er forkert og klæder ikke debatten. Det gør personlige angreb for resten heller ikke. Hvor vil det blive trist, den dag folkeskolen.dk kun afspejler et eneste synspunkt - og alle dem, der mener noget andet end flertallet, har fundet et andet sted at debattere, fordi de ikke føler, at de ikke bliver respekteret. Det fremmer ikke en professionelle debat. Hjælp os med at sørge for, at alle , der mener noget andet end du selv, oplever sig respekteret og velkomne. Også selv om de har nogle synspunkter, som er helt i skoven! Mange hilsener og god debat Hanne Birgitte Jørgensen, chefredaktør

Altså, det her er jo ikke et spørgsmål om IT contra blyant og papir. Vi var nogle, der havde gang i Skoleintra og Google Drev inden portalerne. Så kom der et krav om digitalisering. Så er der pludselig en masse, der har set noget lys, som vi andre havde set for mange år siden. Selvfølgelig ser nogle noget positivt i portalerne eller digitaliseringen, men det er da mere, fordi de ikke i forvejen havde styr på deres digitalisering, end fordi portalerne er noget voldsomt godt IT-kram. Ja, det er fedt at kunne tilgå materialer, uanset hvor du arbejder henne. Ja, det er fedt at kunne samle alle afleveringer ét sted. Ja, det er fedt at kunne vise dagens undervisning på tavlen. Men det har vi jo kunnet i årevis før portalerne. Nogle af os har endda syntes, at vi skulle lære at leve med en halvfærdig røver i de portaler og så håbe på, at de snart fik styr på deres ting. Jeg har for mere end et ½ år siden gjort MU opmærksom på mine kritikpunkter via mailkorrespondance, og jeg fik at vide, at det ville blive forelagt deres udviklerteam. Siden er der intet sket. Jeg gør opmærksom på, at indholdet i færdigheds- og vidensmålene er blevet valgfrit, men hvis jeg ønsker at gøre brug af færdigheds- og vidensmål i MU, så er de fortrykte. Det har været sådan i over et ½ år, men det er ikke blevet rettet. Vi sidder 60.000 mennesker og skal bruge det her system hver eneste dag. Vi er nogle, der forlanger kvalitet, men vi får en tegneserieagtig legetøjsportal. Jeg ved sgu snart ikke, hvem der ikke respekterer hvem her, men jeg føler mig ikke hørt og hjulpet, og jeg bruger så meget spildtid om ugen på det her, så jeg faktisk er begyndt at undlade at bruge det. Det kan jo ikke være meningen. Og hvis de ikke vil forholde sig til mine kritikpunkter, så må de for min skyld rende lige derhen, de vil, så bruger jeg bare min tid på at modarbejde MU aktivt. Jeg vil have kvalitet!

Hanne Birgitte Jørgensen: Nu har jeg for en sikkerheds skyld geennemlæst såvel det oprindelige indlæg og kommentarerne - igen. Vil du ikke godt fortælle mig, hvor du ser personangreb?

Den gang, de første computere kom ud i skolerne, var der masser af debat om, hvad denne fantastiske teknologi skulle bruges til - skulle det være til selvstændige eksperimenter og mangfoldighed? Eller skulle det være til kontrol og styring? Nu debatteres der ikke mere i den retning. Enhver kan jo se, hvad det bliver til. pengene investeres i store portaler, der målstyrer, kontrollerer - og gemmer. Eller også investeres de i centrale testsystemer, der giver beslutningstagere datagrundlag for at foretage beslutninger. ikke i programmer, der giver mulighed for eleverne til at følge deres interesser og lege med det, der interesserer dem - men hvis der endelig er programmer, der skal hjælpe læringen, så skal der først måles og placeres og deles op. Efter vurdering ud fra af andre udstukne mål.

Noget rører på sig i græsrødderne, Thora. Vi er nogle på arbejde, der er begyndt at tale pædagogik og didaktik og ændringer af det bestående. Og det går ikke IT-vejen. Nu må vi se, hvor det ender.

Nu kunne man godt få den tanke, at MU er utilfredse med alt den berettige kritik der forekommer her på siden. Går man ind i diskussionen eller går man andre veje? Er der nogen kritik at lærere der benytter MU med glæde, nej det er derbestemt ikke, så lad os få flere på banen. Men vi kan altså ikke have en redaktion der forsøger at inddæmme kritikken som personangreb. Det er desværre en klar tendens der ses i de her år, man kunne jo genlæse Willig og kritikkens U-vending.

Hanne Birgitte, platformene er endnu ikke udfoldet, og bryderierne omkring dem kan synes ude af proportioner. Men alle dødelige sygdomme begynder med relativt harmløse symptomer, og det er dem, vi er på jagt efter nu. Det, der karakteriserer alle de platformspositive, jeg indtil nu har været præsenteret for her (jeg har endnu ikke mødt en i den fysiske verden), er, at ingen af dem bruger platformen på den måde, som man vil have lærerne til efter 1.8.19. Vi er i en indledende fase, hvor lærerne endnu kun skal bruge en brøkdel af platformene og kun i meget begrænset omfang - typisk et par forløb om året. Fx hed en af overskrifterne her: For: »Læringsplatformen svarer bare til de ringbind, jeg havde for fem år siden«. Og den store rapport om platformene, som Misfeldt m.fl. afleverede for ½ års tid siden, viste også, at de slet ikke er oppe at køre endnu - end ikke blandt superbrugerne. Det perspektiv, vi skal foreholde os til i denne debat, er det, der tegner sig efter 1.8.19, hvor AULA skal rulles ud med hele det dokumentations- og kontroldelirium, der er beskrevet i Brugerportalens kravspecifikationer. De, der i dag vurderer læringsplatformene positivt, forholder sig overhovedet ikke til det, der venter dem og os allesammen mindre end to år fra nu. Det handler ikke om en smartere måde at drive det nødvendige lærerbogholderi på eller en lettere måde at lave årsplaner på. Det handler om en helt anden lærerrolle og en helt anden skole, Og det er DET, vi skal diskutere - NU. Om to år er det for sent.

Kære Hanne Birgitte Som andre også har pointeret, er din udmelding om personangreb i forbindelse med denne debat noget overraskende, eftersom der ikke er et eneste personangreb at finde. Set i det lys fremstår din kommentar som uretmæssig kritik af en ellers saglig debat. Mvh Monica Kløppel

Det er som oftest berigende at få et andet perspektiv på et givent emne. I dette tilfælde ændrer det dog ikke ved min oplevelse af MU. Jeg savner at nogen kan tydeliggøre for mig, hvad det er MU kan tilføre, som jeg ikke allerede har i forvejen i andre IT-værktøjer fx Google Drev. Det spørgsmål har jeg endnu ikke oplevet en tilfredsstillende besvarelse af. Samtidig oplever jeg, at mange af funktionerne, som måske nok ligner dem, vi har i forvejen, er langt mere besværlige at anvende i MU. Et eksempel kunne være elevplanerne, hvor jeg på Intra kan vælge, hvornår de skal være synlige for elever og forældre, så er dette ikke en mulighed på MU. Det er uhensigtsmæssigt, hvis man har brug for at koordinere med det øvrige klasseteam om indholdet. I stedet kan man så vælge at skrive elevplanen under noter og sidenhen kopiere disse noter for hver elev ind under elevplanen - en besværlig proces, der udelukkende betyder ekstra arbejde for mig.

Kære debattører Ok, jeg lægger mig fladt ned. Der er mange måder at diskutere på og udtryk som 'dørsælgere', 'de herrer læringskonsulenter', 'du var lærer før lov 409', 'konsulentforvridende snak' og 'blålys' er ikke nødvendigvis det samme som personangreb. Men hvis jeg skal udtrykke mig diplomatisk, er jeg meget glad for de indlæg, som kommer med konkrete indvendinger/argumenter. For eksempel i forhold til, hvilket perspektiv brugen af læringsplatforme tegner for skolen, funktionaliteten i Minuddannelse og så videre. Det er i min optik vigtige konkrete problemstillinger. Mit ærinde er bestemt ikke at lukke ned for en debat - tværtimod. Det er en reaktion på, at jeg jævnligt møder helt almindelige lærere, som ikke tør diskutere på folkeskolen.dk. Jeg vil derfor gøre hvad jeg kan for at fremme, at de mennesker, som stiller op med upopulære synspunkter her på siden ikke kommer til at føle, at det er godt nok sidste gang, de kaster sig ud i den øvelse. Det vil gøre debatten fattig og ensidig. Og hvad værre er: Ingen bliver klogere. Som vi alle i disse digital-debat-tider har måttet sande, kan tingene komme til at virke hårdere end de er ment - bare fordi de bliver skrevet i stedet for sagt. Mange hilsener og fortsat god debat Hanne Birgitte, chefredaktør

Der går et klart skel mellem den form for debat, hvor der gås efter manden, og den, hvor der gås efter bolden. Det sidste er uværdigt, især for lærere, der selv sagt netop skal og må gøre sig umage for at styre fri af al ad hominem argumentation. Men der findes en gråzone, hvor folks personlige forhold er en del af diskussionsfeltet. Hvis fx lærere træder frem med udsagn om deres egen arbejdssituation og erklærer, at de tager afstand fra andre læreres udsagn om deres ditto, så er der ingen vej uden om at få svesken på disken. Så må vi vide, hvilke situationer der tages udgangspunkt i. Og det kan af nogle opleves som ubehageligt, men der er jo ingen vej udenom, når argumentationen tager udgangspunkt i en personlig oplevelse. Så meget desto mere skal vi naturligvis passe på vores ordvalg. Og så er der de situationer, hvor folk er åbenlyst inhabile. Hvor der promoveres tiltag, som man selv er økonomisk engageret i. Her har vi efter min mening i alt for høj grad lidt af berøringsangst. Lærere er pæne mennesker, nogle gange også for pæne, når de fx ikke vil være bekendt at påpege, at der ligger en åbenlys privatøkonomisk interesse og roder et eller andet sted i baggrunden. Det går altså slet ikke! Hvis man er inhabil, er det ens egen pligt at træde et skridt tilbage, og gør man ikke det, er det flovt, at andre skal fremtvinge tilbageholdenheden. Flovt - for den, der har private interesser i klemme, ikke for den, der påpeger det. Endelig er der den situation, der kan opstå, når et medie, fx Folkeskolen, i en prekær debat trækker en person frem, hvis holdning virker provokerende på et stort antal mennesker. Her har mediet naturligvis et ansvar for at sikre dels, at personens udsagn er valide i forhold til ovennævnte problematikker, dels at trangen til at spidsvinkle med henblik på at skabe overskrifter og sætte brand i gaden ikke tager overhånd. Folkeskolen har fundet en god balance, synes jeg. I skal have ros, ikke ris, for jeres bestræbelser på at holde tonen, navnlig fordi I også kan medgive, når I måske har fejlvurderet situationen. Det er et særsyn i dansk presse, hvor journalister ofte giver den i rollen som skallesmækkende mimoser!

Vil det sige, sådan helt konkret i den her sammenhæng, at lærere har kontaktet dig fordi de er glade for MU, men tør ikke tage debatten fordi tonen er for hård? Eller er det fordi aktører tæt på MU har taget kontakt og bedt redaktionen forholde sig til det? Med hensyn til dine eksempler. Blålys, fra ordbogen: "noget eller nogen der ser lovende ud, men viser sig slet ikke at leve op til forventningerne" passer efter min mening utrolig godt på MU. Dørsælgere: Er de ikke sælgere, hvis man arbejder for MU? Vi kan blot ikke længere lukke døren. De herrer læringskonsulenter: Det er min egen, og skulle måske have brugt ordet konsulent uden læring, eller hvad? Du var lærer før lov 409: Er dette ikke også sandt? Hvilket har kæmpe betydning. Konsulnetforvridende snak: Hvis man ikke gider høre på kritikken men blot fremturer med lutter fordel, så er det vel forvridende snak. Nuvel, man kunne have nuanceret ordbrugen her. Og nu har vi stillet det samme spørgsmål til alle der har med MU at gøre. Hvorfor skal alle tvinges ind i dette system, hvis det er så godt, vil alle jo automatisk komme rendende? Hvorfor vil ingen af konsulenterne, firmaerne eller kommunen svare på dette simple spørgsmål? Og jeg ser det sådan. Så længe man konstant undviger den virkelige problemstilling vil dette ikke bridrage til en mildere tone.

Tak for de mange inputs ift. både vores oplæg og ovenstående interview. Som konsulentteamet omkring MinUddannelse oplever holdningerne til IT-landskabet lige nu, er det utroligt nuanceret – også mere nuanceret, end debatten af og til virker her på siden. Vores fornemmeste opgave som leverandør af platformen er fortsat at være i dialog med vore brugere – både dem der ser med kritiske øjne på læringsplatformen og dem, der mere begejstret bruger MinUddannelse til hverdag. Begge parter ER faktisk repræsenteret her på Folkeskolen.dk, og der har også været artikler med glade brugere. (som også redaktøren her på siden linkede til tidligere) AULA rulles ud overalt senest august 2019, og kontrakten er tilsagt af alle kommuner på folkeskoleområdet. Vi har i vores debatindlæg ønsket at løfte debatten op til at kunne rumme denne nye virkelighed, fordi vi mener, det er væsentligt, at skolen (og lærerne) som helhed er informeret om den virkelighed, man skal agere i fremtiden. En af de pointer, vi har forsøgt at få frem er, at målene (de af ministeriet bestemte) og læringsplatformen ikke er ét og samme produkt. Desværre er det sådan mange oplever det, og det mener vi er ærgerligt, for vi er og kan meget mere end at tage os af arbejdet med mål. Har vi i MinUddannelse en motor, der pt. omhandler brugen af Fælles Mål og er den centralt placeret i løsningen? Ja – naturligvis, for det stipulerer lovgivningen på nuværende tidspunkt som et krav. Men - målene er med lovændringen af december under forandring, og det er denne forandring, vi som skrevet ser som en kæmpe gevinst i forhold til at give den professionelle lærer langt større råderum i løsningen. Som leverandør på dette felt, er vi dog nødt til at udforme produktet på baggrund af UVMs to følgegruppers (den for FFM og den for læringsplatformsanbefalinger) arbejde - alt andet ville være hovedløst. De to gruppers arbejde følger vi derfor tæt, for det er i det arbejde, man kommer til at se de nye retninger for arbejdet med læringsplatformene. Når alt er sagt, skal vi huske, at Læringsplatformen kun er i deres spæde start ift. hele IT-arkitekturen, og det er vores håb, at decemberlovændringen kan være med til at skabe et fundament, hvor platformene tydeligere end nu kan fremstå som et værktøj til lærernes planlægning, evt. til gennemførelse og evaluering af deres undervisning, og naturligvis med en indbygget elevplan, man som lærer kan benytte på forskellige måder. I den virkelighed håber vi læringsmål og andre evalueringsmetoder bliver et pædagogisk/didaktisk værktøj, lærerne kan bruge som tilvalg og som en del af deres metodefrihed. Det er ifølge os lærerens opgave at sætte mål op og evaluere, som de finder bedst. Men igen – her må vi afvente arbejdsgruppernes anbefalinger. Loven er til gengæld meget specifik omkring kravene til elevplanen, ligesom EU's persondataforordning på området træder i kraft ultimo maj, hvilket kommer til at betyde enormt meget ift. opbevaringen af data. Mao. er der naturligvis en masse love og krav, vi som leverandører ikke er herre over, og som vi naturligvis til hver en tid lever op til. Om det er lykkedes os at løfte ovennævnte debat, må andre definere - i hvert fald har vi forsøgt :-)

Ja, Søren, hvad vi ser nu, er kun den spæde start, og måldebatten er kun et enkelt hjørne af processen. AULA vil fra 1.8.19 blive påtvunget alle lærere med følger så dybt indgribende, at ingen i dag kan forestille sig det. Og det hele sker uden lærernes medvirken. Lærerne er reduceret til magtesløse tilskuere til en udvikling, de selv spiller en hovedrolle i. Da den store rapport om læringsplatformene kom for lidt over ½ år siden, var professor Morten Misfeldts konklusion bl.a. at der er alt for lidt dialog om dem. De undersøgelser, hans team havde lavet, tog tilmed udgangspunkt i en lille gruppe superbrugere blandt lærerne, og selv her var entusiasmen svær at få øje på. Det viste sig bl.a, at platformene stort set kun blev brugt til udvidet bogholderi. Samarbejde, vidensdeling og kommunikation var næsten ikke til at få øje på. Men dialog er der fortsat ikke noget af. Læringsplatformene bliver kørt ned over lærerne som et ledelsesdiktat, og når du skriver, at holdningerne er utroligt nuancerede, må jeg spørge, hvor du ser det henne? Er der nogen dokumentation her? Jeg kender ikke een lærer, der kender en lærer, som er glad for sin platform - udover en, der sagde, at at den havde hjulpet hende med at frembringe en plausibel årsplan til ledelsens tilfredshed på rekordtid. Ikke fordi hun havde tænkt sig at følge den, men så var det jo overstået, og så kunne hun komme videre med det, der virkelig betød noget. Spørgsmålet er, om I, der i sagens natur, fortrinsvis - eller udelukkende? - arbejder med platformspositive folk har nogen reel føling med lærernes oplevelser af det her?

... giver jeg lige mit besyv med endnu engang. Lad mig først og fremmest slå fast, at jeg er superglad for ALLE de tilbagemeldinger, der er kommet i denne tråd. Jeg vil dog indledningsvist også lige starte med at gøre klart, at hverken indløb eller ovenstående interview diskuterer funktionalitet i platformen, og det kommer vi helelr ikke til at gøre i debattråde her på Folkeskolen.dk - dette har vi helt klare linjer for i vores udviklings- og supportstruktur, som alle brugere af MinUddannelse er meget velkomne til at gøre brug af. Vi lytter fordi vi er afhængige af at systemet passer (bedst muligt) til undervisernes brug af det. Men som med alt andet, så er der altid ting man kan lide, og andre ting man ikke er så glad for. Det er med it som med en bil; der er forskellige mærker og forskellige modeller - og alle har sine egne præferencer. Når det er sagt, så er der andre ting i jeres spørgsmål som jeg meget gerne vil adressere, og det er - i vilkårlig rækkefølge - følgende: TIL JEPPE CHRISTIANSEN: Du skriver specifikt om frivillighed. Hertil vil jeg gerne uddybe, at ift. AULA – som var det vi forsøgte at skitsere – så er det vores klare opfattelse, at ikke alle lærere har været bekendt med den it-arkitektur, man har vedtaget omkring folkeskolen. At læringsplatformene kom FØR AULA giver mening, fordi der er nogle centrale elementer i læringsplatformene, der skal flyde automatisk over i AULA, hvorfor det helt sikkert er godt at kende det ene produkt, før man tager det andet i brug. AULA var skemasat til at blive lanceret i 2016, men er siden blevet udsat – og nu står det klart at den skal være klar til ibrugtagning senest august 2019. Vi havde bestemt ønsket os, at tidsspændet mellem de to løsninger havde været mindre, fordi der herved havde stået et klarere billede af, hvordan hele arkitekturen var tænkt, og at man ikke sideløbende var tvunget til ”dobbeltarbejde” i to portaler. Kritik: Vi møder hver dag både store fortalere for læringsplatformene og kritikere heraf. Begge parter lytter vi til, og forsøger at inddrage i en dialog om dels ovenstående arkitektur og om mulighederne for stadig at påvirke læringsplatformenes fortsatte udvikling. Formålet med dette indlæg var alene at udvide debatten til at tale om HELE arkitekturen, og ikke at tale konkret om udviklingstiltag omkring vort produkt i en tråd her på siden. Det bruger vi vores supportkanaler til. I et andet indlæg spørger du: "Hvorfor skal alle tvinges ind i dette system?" Som både Søren og jeg flere steder har sagt, så er det faktisk helelr ikke det vi siger, Vores pointer er, at man – som lærer/pædagog – skal betragte ”fuldt implementeret” som et spørgsmål om, at man er i stand til at træffe en kvalificeret beslutning om, om man skal bruge platformen eller ej. Det mener vi så man bør kunne, hvis man ved, hvad platformen kan/ikke kan, så derfor er der meget, der taler for at det er en god idé, at man forsøger at lære den at kende, og at man også kigger på den med pædagogiske/didaktiske briller. Nu er læringsplatformen en del af it-arkitekturen, og at diskutere hvorfor man skal bruge den, kan være svært for en konsulent at deltage i, da vi jo (selvsagt) er glade for vores produkt, - selvom vi udmærket ved, at der er flere ting, der kan (brugerønsker) og skal (lovgivningsrammen) udvikles. Men det er i disse dage præcis to år siden jeg slap min lærergerning, for i stedet at gøre en forskel for lærerne på dette punkt. Jeg mener i dén grad at læringsplatformene har en berettigelse, fordi de bistår lærerne med mange af hverdagens opgaver, ligesom mange andre it-værktøjer. Jeg er bestemt fortalte for at vi betragter it-værktøjerne som et diverst landaskab, hvor man skal kunne begå sig bredt. Det er på ingen måde hensigtsmæssigt at børnene efter endt skolegang udelukkende kender til ét værktøj, det være sig så hvad det er, men at de i stedet er klædt på til (også kvalificeret) at kunne træffe valg omkring deres brug af it. Det vil helt sikkert kunne hjælpe dem på både ungdomsuddannelserne og senere i deres uddannelsesforløb. TIL MONICA KLØPPEL: Vedr. de digitale, dynamiske elevplaner: Der er ingen tvivl om, at lovgrundlaget for elevplanerne har rokket ved ”det man kendte i Intra”, fordi kravene til den er meget omfangsrige. Vi har forsøgt at løse dette helt konkret på den måde man kender det nu, hvor man får hjælp til at opsamle data ét sted – i elevplanen. Vi ser dog rigtigt mange ønske sig et ”forsimplet udtryk” til brug ved fx samtaler, hvor lærerne i højere grad ”designer” indholdet. Dette har vi været meget forbeholdne omkring, fordi vi mener det vil pålægge den enkelte lærer/pædogog en endnu større arbejdsbyrde, hvilket vi ikke mener man bør have. Kravene på området er temmeligt entydige, og derfor vil der ikke være "udgivningsfilter" på elevplanen - som den ser ud i dag. Men som vi tolker lovændringen fra december 2017, så er der helt konkrete muligheder i den, der vil gøre, at vi kommer til at se på at udvikle platformen netop ift. målene og elevplanen. Så fortvivl ikke, Monica. Lovgrundlaget skal vi dog lige have lidt flere indikationer fra følgegrupperne omkring, men så er vi parate til at tage fat! TIL NIELS CHRISTIAN SAUER Særligt om vort møde med brugerne: Som skitseret tidligere i dette indlæg, så er det ikke sådan at vi udelukkende møder ”platformspositive” undervisere, når vi er ”ude i marken” hos lærere og pædagoger. Vi møder dog oftest lærevillige mennesker, der er nysgerrige på, hvad produktet kan, og hvordan det kan hjælpe dem med helt konkrete problemstillinger. Du skitserer selv årsplansværktøjet, og det er helt sikkert et af de værktøjer, der gør selv årsplanlægningen utrolig let og simpel. Hvordan man så efterfølgende enten arbejder digitalt eller ikke digitalt er en helt anden sag, som ikke vedrører læringsplatformen. Det handler i højere grad om skolernes rammer osv. og de muligheder, der er i de enkelte skolers succeskriterier for arbejdet med læringsplatformen/digitalisering. Igen: Et begrundet fravalg af digitale værktøjer er også et tegn på ”fuld implementering”, - men det er vel på sin plads at kræve, at fravalget skal være begrundet? Vi mener det er lærernes professionalisme der er i centrum, når lærere ser, vurderer og kvalificerer læringsforløb, hvad enten de er selvskabte, kollegaskabet eller forlagsskabte. Uanset hvad, så vil man med stor sandsynlighed skulle tilpasse forløbet til den elevgruppe man helt konkret er sammen med. Det er dét lærerne er allerbedst til, uanset hvor materialerne så end kommer fra. Og så som en generel afrunding: Formålet med vort indlæg var, at skabe opmærksomhed på at man ikke kan bedømme læringsplatformen alene, men skal se den som en del af en samlet it-arkitektur. Så længe man har et værktøj, der allerede kan noget af det man er vant til (metodisk) at gøre, er det svært at se værdien af en afløser – man ikke selv har bedt om. Står man imidlertid uden det allerede eksisterende værktøj, så kan man i højere grad se muligheder i nye værktøjer, der så yderligere kvalificeres af at kunne udstille relevante informationer de rigtige steder i kommunikationen mellem skole og hjem. Så helt konkret åbnede vi for denne debat for at stille fokus herpå. Så fra vores side er vort formål her sket fyldest. Debatten er åbnet, og vi vil MEGET gerne fortsætte den – så længe det drejer sig om hele arkitekturen. Ellers er vores dør altid åben til debat om produktet også … - men gerne i rette rammer; nemlig ikke på et debatforum omhandlende artikler med andet indhold.

@Husted, mener du stadig man som kommune kan tvinge lærere til at benytte en privat aktørs materiale til skolen, som MU jo er? Jeg har aldrig før oplevet at blive tvunget til at benytte materiale, portaler eller andet i mit virke, det er helt grotesk at sådan noget kan forekomme i 2018, det er egentlig det jeg er mest fortørnet over, og som du slet ikke svarer på. At det så slet heller ikke virker som det skal og at der omlidt kommer AULA, det er sådan set underordnet. Jeg kan høre på dine kommentarer, og også hvad man ellers hører, at brugerne, altså de lærere I sender rundt for at sælge tingene er bliver guidet meget præcist i hvad de må og ikke må sige. Hvad mener du om det?

Kære René, sikke dog en omgang udenomssnak, du leverer her. Du forholder dig jo overhovedet ikke til de ellers ret tydelige spørgsmål, der rejses, først og fremmest om den tvang, lærerne udsættes for omkring platformene. I vil gerne have mere 'perspektiv' ind i debatten om læringsplatformene, men ingen kan da se en hånd for sig i det verbale røgslør, du lægger ud. Jeg har læst dit indlæg flere gange, og det er mig ikke muligt at se nogen klar pointe. Hvad er det, du vil sige?