Kommentarer overført fra tidligere version af folkeskolen.dk (før 7/3-22)
Torben Larsen
05-03-2018 11:47
Anders Bondo ønsker lærerne tilbage i folkeskolen
Andreas Rasch-Christensen er en af landets førende folkeskoleeksperter og forsker på VIA University College. Han understreger, at der faktisk ikke mangler uddannede lærere i Danmark. Problemet er, at omkring 17.000 lærere i de seneste år har forladt folkeskolen. I Danmarks Lærerforening er man enig. Det drejer sig ifølge Anders Bondo Christensen om at få lærerne tilbage. Det er alle de 17.000 lærere, vi skal have til at ønske sig tilbage til det fantastiske job, det er at være lærer i folkeskolen, siger han. Se mere på: https://www.dr.dk/nyheder/regionale/hovedstadsomraadet/hver-sjette-underviser-i-folkeskolen-er-ikke-uddannet-laerer
Torben Larsen
05-03-2018 11:54
Er der 17000 lærere, der har fravalgt folkeskolen - eller er det blot et udtryk for karriereskift?
Lærerformand Anders Bondo påpeger i Politiken, at der ikke er lærermangel. Problemet er, at 17 000 lærere har valgt folkeskolen fra. Men at blive uddannet lærer er vel ikke ensbetydende med, at man skal arbejde som lærer fra sit 25. år og 40 år frem? Journalistik og lærergerning kan føre til alt. Af min årgang, som blev færdig i 1989, er det vist meget få, der stadig arbejder i Folkeskolen. Det var forlagsbranchen, konsulentjob af enhver slags, beboervejleder og ikke at forglemme politik, der trak efter et par år i folkeskolen. Og, ja privatskoler tiltrak en del. Alle disse tiltag til et andet job skete endda før skolereformen af 2014. Bondo mener ikke, at løsningen er at optage mange flere på læreruddannelsen, men forbedre forholdene for lærerne i folkeskolen. Både og vil jeg sige. Ved at optage rigtig mange, kan man håbe på, at der er en hel del, der efter mange år i folkeskolen stadig brænder for undervisning og endnu kan involvere sig i, hvem der har taget hvems viskelæder! Det er jo et paradoks, at så mange ikkeuddannede lærere, der sikkert brænder for folkeskolen, underviser, samtidig med at de uddannede lærere forlader den! PS: Genbrug af kommentar fra 18. januar 2018
Tomas Hansen (tidligere debattør.)
(Lærer)
05-03-2018 13:07
Fjelslutning.
Ja, nogen lærere har forladt folkeskolen efter 2013. Nogen af det "sædvanlige" praksischok, det har altid været der, nogen er gået på tidlig pension og nogen har bare generelt forladt skolen.
Men, uanset hvor meget man forbedrer forholdene, selv med lærere, der går kl 11.30, kun arbejder 16 lektioner iøvrigt ikke evner at lære eleverne noget - der kommer de 17.000 jo ikke strømmende tilbage.
Portaler, platforme, DPU, friskoler og meget andet trækker lærere væk fra folkeskolen.
Der er 100.000 elever i friskoler, det er løst anslået 5000 elever. (100.000 / 20) - hver klasse har vel i omegnen af en lærer, lavt sat - dvs. der er kun 12.000 tilbage, der ikke arbejder i folkeskolen. De kommer jo ikke tilbage.
Der optages lad os bare være generøse og sige 5000 om året på læreruddannelsen.
Af dem, der forlader 40 %'ish uddannelsen. Af de resterende 3000, der forlader 20 % jobbet indenfor det første år.
Alt andet lige.
De 17K lyder rigtig godt, men måske det ikke lige kun er L409 ect, der er grunden.
Og helt enkelt - når man har forladt et arbejdsområde, kommer man sjældent tilbage.
Niels Chr. Sauer
(Skribent, folkeskolelærer emeritus)
05-03-2018 13:29
Der blev i 2017 optaget ca. 2600 på læreruddannelsen. Produktionen af læreruddannede, der bliver lærere, er under det halve af, hvad der skal til at hindre lærermanglen i at vokse yderligere.
Torben Larsen
06-03-2018 09:35
Hvad med at ansætte nogle af de "ældre" lærere?
Sidste år, da der også blev skrevet om lærermangel, var der flere ” ældre” lærere, der skrev på DLF Facebookside, at de mente, at der fandt en vis aldersdiskriminering sted, da indtrykket var, at de ikke engang kom til samtale trods det, at kvalifikationerne var i orden.
I Statistikbanken kan man se, hvad ledigheden var for januar 2018.
I januar 2018 var der på landsbasis 1318 ledige lærere. Herunder er ledighedstallene for hver aldersgruppe, så kan man selv danne sin konklusion.
Fra 16 til 24 år er 28 ledige
Fra 25 til 29 år er 198 ledige
Fra 30 til 39 år er 278 ledige
Fra 40 til 49 år er 285 ledige
Fra 50 til 59 år er 378 ledige
60 år og derover er 154 ledige
Ser man udelukkende på de ”ældre” lærere fra 50 til over 60 år, udgør de i alt 532 ledige. Altså over 40 % af de ledige.
Skolerne påstår, at de ikke kan få læreruddannede, men ud fra tallene fremgår det, at der er mange ledige uddannede lærere at tage af!
Kilde: https://www.statistikbanken.dk/10316
Christian Koustrup
(Lærer)
06-03-2018 11:28
Forholdene er ikke gode nok!
De fleste lærere der har muligheden, gider ikke komme tilbage til folkeskolen.
Arbejdsforhold: Reformen og dens Lange skoledage sammen med dårligt vedligeholdte skoler og så nogle sprængfarlige inklusionsforhold har ændret folkeskolens hverdag til en lang kamp for overlevelse for mange.
Derudover er metodefriheden stærkt presset af smarte læringsportaler og syn udefra med økonomiske incitamenter.
"Hvis jeg havde 20-30 år tilbage i folkeskolen var jeg væk for længe siden" Citat fra erfaren kollega og nu pensionist!
Desværre
Torben Larsen
06-03-2018 21:14
Re: Er der 17000 lærere, der har fravalgt folkeskolen - eller er det blot et udtryk for karriereskift?
Jeg får lyst til at kramme mig selv, når jeg tænker på min første uge som lærer
Mød tre kendte danskere med en fortid som lærer.
Titusindvis af danskere er uddannet som lærere. Mange er lærere for livet, for andre er jobbet blevet et trinbræt til noget helt andet. Se mere på : https://politiken.dk/indland/uddannelse/undervisningsprisen/art6368341/Jeg-får-lyst-til-at-kramme-mig-selv-når-jeg-tænker-på-min-første-uge-som-lærer
Lars Johansen
(Lærer)
27-03-2018 19:28
Uddannede lærere
Jeg sidder og prøver, med forskellige procenttal, at udregne det absolutte fald i uddannede lærere . Fra 2009 til i dag. Men kan ikke finde oplysninger om antal uddannede arbejdende lærere i 2009.
Jeg har regnet mig frem til at der måtte være Ca 39500 arbejdende uddannede lærere i 2017. Hvor mange i 2009 vides ikke, men der arbejdede vist Ca 55350 lærere hvoraf en ukendt procentdel var uuddannede. Men måske de Ca 50000 var uddannede. Altså et reelt fald på 10000 ud af 50000..
Har mine tal rod i virkeligheden så kan man bekymre sig lidt om mangt og meget i en skole som skal gøre alle børn så dygtige de kan blive. Inklusive de inkluderede.
Måske nogen kan finde de manglende oplysninger. Min kilde har været folkeskolen.dk
Vh Lars
Torben Larsen
02-04-2018 09:26
Re: Hvad med at ansætte nogle af de ældre ledige lærere?
Fire ud af ti: Seniorer bliver diskrimineret på min arbejdsplads: Pædagoger, lærere, socialrådgivere og sygeplejersker oplever, at ældre kolleger bliver fyret først, og at jobansøgere med gråt hår bliver sorteret fra. Offentlige arbejdsgivere smider det grå guld på gaden, vurderer ekspert. Erfaring, faglige kompetencer og grånende tinder er tilsyneladende en dårlig cocktail, hvis man drømmer om et nyt job.
En ny undersøgelse fra FTF-fagbevægelsen viser, at fire ud af ti pædagoger, sygeplejersker, lærere og andre på over 60 år på offentlige arbejdspladser oplever, at der sker aldersdiskrimination ved nyansættelser og afskedigelser i skoler, børnehaver og på hospitaler. Se mere på: https://www.avisen.dk/fire-ud-af-ti-seniorer-bliver-diskrimineret-paa-min_491532.aspx