I denne skitserede debat ovenfor aftegner der sig et besynderligt videnskabeligt reduktionistisk mønster i kausale overspringshandlinger. På baggrund af Keld Skovmands udmærkede PhD afhandling fremstiller Lene Tanggaard den hypotese, at de nye forenklede Fælles Mål har medført en sænkning af det faglige niveau i folkeskolen. Tanggaard når frem til den opsigtsvækkende konklusion med henvisning til de 'fund', som Keld Skovmand har gjort i sin PhD afhandling. Der hersker ingen tvivl om, at Skovmand i sine diskursanalyser har leveret en fremragende og tankevækkende kritik af Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning, også på et systematisk og videnskabeligt grundlag. Dette vil jeg ikke anfægte. Derimod stiller jeg mig meget skeptisk over for Tanggaards og Skovmands påstand om, at de nye Fælles Mål har betydet en sænkning af det faglige niveau ud fra en gennemtælling af ord og ytringer mere eller mindre isoleret fra en kontekst både på makro - og mikroplan. Ordenes redundans og antal angiver naturligvis en tendens i de intentionelle sproghandlinger bag Fælles Mål, men det er ikke det samme som at hævde, at modtagerne af meddelelserne - lærerne m.fl.- opfatter disse sproghandlinger som afsendt som departementale ordrer fra Undervisningsministeriet. Det holder ikke vand at gå fra disse ytringers antal til en kausal forståelse og virkning på den pågældende modtager og dennes faglighed. Mange læreres faglighed er naturligvis ikke alene bundet op på en læreplan og mere eller mindre fiktive konstruktioner om intentionelle mål. Man bliver heller nødvendigvis mere voldelig at se voldelige film. Der kan aldrig være tale om en 'passiv transfer' af meddelelsen og bagefter kan man så foretage et kvantespring i ens bevidsthed og tilegnelse af et ord, en ytring, en talehandling, en teksthandling. Sådan kommunikerer vi ikke sammen. Der er altid tale om, at modtageren fortolker det kommunikative udtryk ud fra den sproglige viden og det sproglige register, som modtageren er i besiddelse af. Fx kan vi diskutere fortolkningsbegrebet i mange forskellige videnskabsteoretiske iklædninger, fx i forhold til fænomenologisk og hermeneutisk filosofi ( jf. fx Gadamers "Sandhed og metode"). Begrebets forståelse er ikke så éntydigt endda. Og nogle forskere - fx Gunther Kress (2010) argumenterer for, at al kommunikation er allerede fortolket på forhånd. Sådan definerer og afgrænser Kress kommunikationsbegrebet. Hvis ikke begrebet var afsendt som et fortolket budskab i sig selv, hævder Kress, så kunne der ikke er være tale om kommunikation, men muligvis noget andet. Afsenderens interesser og motiver ligger allerede bag den fortolkede kommunikative sproghandling. Inden for genren læreplaner arbejdes der som regel med sproghandlinger, som er normative og handlingsanvisende, men dette er igen ikke ensbetydende med, at vi uden medieringer kan foretage konklusioner fra udsigelsen til modtagelsen - og ydermere hævde, at vi kan se, at det faglige niveau er sænket. Det holder hverken sprogvidenskabeligt eller metodologisk (metodologisk design). Det holder heller ikke, selvom vi kan rubricere ordene efter taksonomiske skalaer. Problemet er ganske enkelt: Skovmand har ikke spurgt lærerne om, hvordan de bruger Fælles Mål - hvordan de fortolker læreplanens sproghandlinger i forhold til planlægningen og gennemførelsen af deres undervisning. I en dansk sprogvidenskabelig sammenhæng læser Skovmand Fælles Mål uden fordobling og inferens. Det er alene bogstaveligheden - den simple ytring- som tilskrives en værdiladning, som ordene, ytringerne slet ikke kan bære i en større kommunikativ kontekst. Jeg er enig med Jeppe Bundsgaards kritik af Skovmands dekontekstualisering af læreplanens ytringer - eller ord. Hvad mangler vi så af oplysninger for at vi kan drage de vidtgående slutninger, som Skovmand og Tanggaard når frem til: 1. For det første kan man ikke slutte bogstaveligt fra en udsigelse til et radikalt abstrakt udsagn om faglig niveausænkning 2. 'Måske bliver du det du spiser', men så simpelt er vi næppe indrettet. Tanggaard og Skovmand laver cirkelslutninger uden de nødvendige mellemregninger - mellemled. Der foretages i videnskabelig forstand en overspringshandling eller der er tale om en række metodologiske fejlslutninger 3. Måske kunne det være en god idé at udvide undersøgelsesfeltet til at omfatte en kvalitativ undersøgelse af lærernes brug, opfattelse og fortolkning af Fælles Mål 4. Måske kunne det også være en god idé at undersøge kvaliteten af lærernes undervisning i fx dansk under de nye Fælles Mål 5. Måske kunne det også være spændende at undersøge lærernes faglige kompetence. Kan der fx påvises et fald i lærernes faglige niveau? 6. Endelig kunne det også gavne undersøgelsen, hvis den ønsker en større validitet, at inddrage lærernes undervisningsmaterialer, tekstbøger, læremidler, undervisningsplaner etc. Min konklusion er, at Skovmand og Tanggaard ikke har substantiel eller videnskabelig belæg for at drage de slutninger, de foretager alene på baggrund af en systematisk optælling af ordforekomster. Jeg savner flere undersøgelsesparametre i denne sammenhæng - og ikke blot skal der flere parametre i spil, men disse skal samtidig også korreleres - ellers er der mere tale om taskenspillerkunst end substantiel videnskabelighed. Bogstaverne eller ytringer kan ikke gøre arbejdet alene med al respekt for Skovmand og Tanggaard (som jeg ellers plejer at være enig med:). Kompleksiteten er her reduceret til positivistisk optælling og talmagi.

Kære læsere Konteksten for denne diskussion mangler. Konteksten er for det første målet med forenklingen af Fælles Mål, for det andet mit akademiske arbejde. Målet med forenklingen var at hæve det faglige niveau, således at det første mål med skolereformen kunne nås. Som bekendt er det, at alle elever skal blive så dygtige, som de kan. Mine udsagn er talt ind i den kontekst. Jeg skrev til journalisten: Konteksten for mine målinger er disse udsagn af Rasmussen & Rasch-Christensen & Rasmussen, som begge stammer fra "Folkeskolen efter reformen": "Men da folkeskolereformen har som sigte at løfte det faglige niveau, så er normalen, hvorom eleverne forventes at fordele sig, populært sagt rykket mod højre. Det er gjort ved at fastlægge målene på et niveau, der ligger over middel (Rasmussen & Rasch-Christensen 2015: 121)." For at de reviderede Fælles Mål kan bidrage til det ønskede faglige niveau, er de som hovedregel formuleret på et taksonomisk niveau, der ligger over middel (Rasmussen 2015: 18 f.). De to forskere må kunne redegøre for, hvordan de har fastsat niveauet i Fælles Mål 2009, og hvordan målene i Fælles Mål 2014/15 er blevet fastlagt på et taksonomisk niveau over middel. Hvordan er den omtalte hovedregel blevet etableret? I vejledningen i læringsmålstyret undervisning står der noget lignende, som potentielt udhuler niveauet også i karaktersystemet: "Fælles Mål er fælles læringsmål for alle elever. De nye mål er dog formuleret på et taksonomisk niveau, der ligger over middel. Baggrunden er, at elever, som leverer en fremragende præstation, det vil sige på udtømmende vis med ingen eller få væsentlige mangler, ifølge 7-trinsskalaen skal have højeste karakter. En udtømmende opfyldelse af de nye Fælles Mål svarer således til et niveau over middel (Undervisningsministeriet i samarbejde med UCC, VIAUC, UC Sjælland og Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet 2014: 6)." Jeg gik ud fra, at disse citater var med i den færdige artikel, hvad jeg desværre kan konstatere, at de ikke er. Med andre ord har jeg forholdt mig til en politisk præmis og en påstand om, at det faglige niveau i skolen er blevet hævet via en justering af det taksonomiske niveau i opadgående retning: fra middel niveau til et niveau over middel. Kritikere af min metode og mine fund bedes forholde sig hertil. Hvis de er uenige, bedes de anvise andre metoder, der kan give andre resultater. De kan starte med at beregne (eller blot fastsætte) niveauet i Fælles Mål 2009 og så gå videre til Fælles Mål 2015. Hvis man som Bundsgaard har den opfattelse, at min metode er for maskinel, fordi den ikke repræsenterer den konkrete kontekst, måltermerne optræder i, så må man jo gå de 2.145 kompetence- og færdighedsmål i bekendtgørelsen efter én for én og bagefter se, om det samlet set giver et andet billede. En sådan undersøgelse vil jeg hilse velkommen. Jeg har ikke selv haft den fornødne tid til rådighed. Hvis Bundsgaard og Benny fx mener, at niveauet i læreplanen for dansk er blevet hævet til et niveau over middel, må de jo prøve at eftervise det. Her holder generelle forbehold ikke. Der må kunne frembringes et alternativ. Jeg siger intet om hverken undervisningens eller elevernes niveau, men alene om læreplanens. Det mener jeg at vide noget om. Det alene forholder jeg mig til. Venligst Keld

Kære Benny. Jeg udtaler mig på ingen måde om folkeskolens undervisningspraksis, men siger sådan set alene, at det er bekymrende, hvis niveauet i Fælles mål er faldet. Det gør Keld til genstand for analyse i sin afhandling. Det er et bidrag, og det kan naturligvis diskuteres. Hvis man mener, at metoden skal være anderledes, så må man jo diskutere det med Kelds tekster i en akademisk, publiceret form, sådan som vi plejer, når vi udvikler og diskuterer ny viden. Udover det vil jeg anbefale, at man læser Kelds afhandling, hvor det er den overordnede analyse og kritik af læringssproget, som er interessant. Her bygger Keld på bl.a. Biestas arbejde og en kritik af uren pædagogik (mine egne bidrag bl.a.). Her er tale om et substantielt bidrag til udvikling af et bredere læringsbegreb forankret i noget uden for sig selv. De empiriske analyser af, hvordan mål bruges i undervisning ville jeg elske at læse. Rune Hansens kommende afhandling om brugen af mål i matematikundervisning ser jeg eksempelvis meget frem til. Jeg synes desværre, at ovennævnte artikel lider af, at journalisten ikke har læst afhandlingen (det fremgår i hvert fald ikke), og derfor pilles en enkelt konklusion ud (som sådan set allerede er beskrevet i bogen Uden mål og med) og gøres til genstand for en temmelig kontekstløs diskussion. Det er naturligvis i journalistens interesse at indlede en diskussion mellem os her ved at sætte tingene så skarpt op. Da jeg forleden talte med en række lærere om mål i folkeskolen fortalte de mig, at målene opleves som abstrakte og for talrige. De sagde også en række ting om, hvordan de bruges og især ikke bruges i undervisningen, og det savner vi mere viden om. Kelds afhandling udsiger så absolut intet om det, så læs afhandlingen og forstå dets konklusioner indenfor den ramme. Og lad os håbe på flere empiriske studier af den faktiske undervisning i skolen, og hvad eleverne oplever at lære.

Kære Lene og Keld, Jeg beklager naturligvis, hvis jeg har misforstået det reelle indhold i artiklen ovenfor, som jo i sin overskrift accentuerer, at en forsker mener (måske Lene), at Fælles Mål har betydet et fald i fagligheden. Det følges også op med artiklens henvisning til Lenes bekymringer for det fremtidige kundskabsniveau i folkeskolen. Det er på den baggrund, at jeg skriver en forholdsvis kritisk kommentar. Efterfølgende viser det sig, at I begge argumenterer for, at det er selve læreplanens faglige deprofessionalisering, det er galt med. Og Keld understreger her, at artiklen ikke har indoptaget nogle centrale informationer. Det er noteret. Det er også noteret, at Keld alene føler sig forskningsmæssigt ansvarlig for analysen og kritikken af Fælles Mål. Det har jeg også forstået, og har tidligere rost afhandlingen for netop at levere en flot kritisk diskursanalyse af Fælles Mål. Jeg vil gerne diskutere den forskningsmæssige og uddannelsespolitiske rækkevidde af afhandlingen og dens implikationer, idet jeg antager, at den ikke kan give et bud på lærernes omsætning af målene. Det ved vi ikke noget om. Det er naturligvis fint, at der en afhandling på vej, som netop fokuserer på denne omsætning (jf. Lenes henvisning til en afhandling inden for matematik). Rasch og Bundsgaard kan heller ikke dokumentere, at Fælles Mål har styrket fagligheden i skolen. Hvad kan vi så diskutere, når I ikke ønsker at forholde jer til påstanden om den sænkede faglighed? Er det forskningsmæssigt interessant at strides om ord og optællinger i de nye Fælles Mål contra de gamle? Kan man alene gennem en sproglig mikro-analyse på ytrings- og ordniveau bevise, at der er sket et tab af et samlet intellektuelt refleksionsniveau i de nye Fælles Mål, fordi forekomsten af refleksionsbegrebet og fortolkningsbegrebet er blevet devalueret i de nye mål eller at begreberne ikke optræder med en større frekvens? Al forskning er interessant i sig selv i min optik, og det er naturligvis fuldt ud legitimt alene at undersøge målstyringsdokumenterne i forhold til Fælles Mål. Men helt interessant bliver det vel først, når vi vurderer resultatet af afhandlingens resultater i et større forsknings- og uddannelsespolitisk perspektiv. Men jeg synes her, at Keld især trækker stikket og alene føler sig ansvarlig for sine resultater. Man kan også udtrykke det sådan, at han går i pindsvinestilling. Det er ellers ikke den oplevelse, jeg har af Keld som en fortræffelig debattør i mange forskellige sammenhænge - også især i kølvandet på hans meget omdiskuterede debatbog "Uden Mål og Med - forenklede Fælles Mål? (2016). Men hvad er det i grunden, jeg efterlyser også set på baggrund af ovenstående artikel? Jeg efterlyser det samme, som Janus Neuman (folkeskolelærer) kommenterer på sin blog (et andet sted på folkeskolens sites) med titlen: "Fælles mål og strid om ord". Han siger bl.a.: "Med det forbehold, at jeg ikke har læst Skovmands PhD afhandling, ville jeg i højere grad være interesseret i at vide noget om, hvordan læreren omsætter målene til undervisning fremfor frekvensen af bestemte ord" Jeg er som sagt enig med Janus Neuman i sine betragtninger. Det bliver nemlig først interessant, når vi inddrager lærernes perspektiv - og for så vidt også elevernes. Hvis jeg må tillade mig her på sitet at komme med en beskeden kritik af Skovmands afhandling og dens 'fund' - også selvom Lene beder mig om at diskutere Kelds tekster " i en akademisk, publiceret form, sådan som vi (hvem er vi? Er det forskersamfundet!) plejer, når vi (igen) udvikler og diskuterer ny viden" (Tanggaard ovenfor). Jeg deler ikke her Lenes forskningsideal. Jeg publicerer selv peer-reviewed forskningsartikler og bøger, og det ville da være dejligt, hvis der var nogen, der gad diskutere min forskning med mig udenfor forskersamfundets autoktone miljøer. Jeg hælder mere til Bo Jacobsens forståelse af, hvordan og for hvem man bruger sin forskning: "Når det drejer sig om indflydelse på den fortsatte forskning, er et afgørende kriterium, om forskningen bliver taget op af folk, forfatteren ikke selv har berøring med. Ikke hvor meget, man selv sender ud i verden, men hvor meget andre modtager og anerkender, hvad der tæller (Jacobsen, 2001:21) Og her vil jeg da godt rose Keld, for det er han ret god til:) Men tilbage til min kritik, hvis jeg må være så fri: I et uddannelsesforskningsperspektiv savner jeg en sammenhængsforståelse i Kelds afhandling. Der mangler 'constructive alignment' (jf. Biggs & Tang, 2011, Ball, 2003, Ulriksen, 2014 m.fl.) mellem centrale uddannelsesparametre. Det er ikke tilstrækkeligt i sig selv at isolere undersøgelsen af Fælles Mål til et spørgsmål alene om målenes bæredygtighed i en aktuel uddannelsespolitisk diskurs. Målene indgår naturligvis i en større uddannelsespolitisk kontekst end en diskursanalyse med lille 'd' (jf. Gee) - en sproglig mikroanalyse af frekvente ord og ytringer i læreplanen. Jeg anerkender naturligvis Kelds fokus og undersøgelsens analytiske kvaliteter. Ingen tvivl om det, men det bliver vel først interessant at forholde sig til læreplanens mål og styringsredskaber i forhold 1) lærernes omsætning og brug af målene i deres undervisning 2) en indkredsning af lærernes faglige kompetence, herunder et fokus på deres forringede arbejdsvilkår (tab af forberedelsestid siden 2012) 3) Elevernes oplevelse af målene i undervisningen, herunder undervisningens faglige indhold 4) undersøgelse af undervisningens kvalitet set i lyset af de nye mål og endelig 5) hvilke bedømmelsesformer/prøver knytter målene an til? Striden om ord og deres frekvens i Fælles Mål lukker os inde i en boble af styringsregulativer, som ikke nødvendigvis fremmer den uddannelsespolitiske debat om skolens formål, dens indhold og dannelse. Jeg ved godt, at Keld og Lene gerne vil følge dette spor. Så lad os diskutere dette i stedet for at vende tilbage til endnu en opslidende debat om Fælles Mål! God påske!

Kære Benny. Blot et par præciseringer. Det er Keld, der omtales om forskeren, der mener. Når jeg henviser til afhandlingen, så er det egentlig blot for at sige det, jeg plejer at sige til vores studerende: Lad os mødes over teksten. Så bliver det nemmere at være saglig og konkret. Det er da oplagt at gøre dette på et tidspunkt, gerne med perspektiveringer til skolens praksis. Man kunne læse udvalgte dele af afhandlingen og diskutere/kritisere. Læreplaner og vejledninger fra ministeriet er udover det ikke bare ‘dokumenter’, men også praksis. Den praksis fortjener bestemt opmærksomhed. Kelds ‘tælleri’ fylder meget lidt i Ph.d.-afhandlingen, selve bidraget handler om analyserne af læringssprogets dominans. Der foregår flere steder, også i den internationale forskning, spændende diskussioner om, hvorvidt denne bevægelse giver tilstrækkeligt grundlag for, at skolen kan realisere høje, faglige ambitioner. Jeg tror ikke nogen af os er i en position til at kunne afgøre det, men jeg glæder mig over, at vi ser flere forskningsbidrag på dette område, også i DK. Her må forskellige metoder og tilgange meget gerne supplere og udfordre hinanden. God påske.

I forbindelse med min bachelor kunne jeg godt tænke mig at læse Keld Skovmands afhandling. Hvor kan den findes? På forhånd tak. :)