Med sin højlydte, nærmest proklamerende meddelelse om egen imødekommenhed på et specifikt punkt bryder Løhde tavshedspligten omkring de løbende forhandlinger i forligsinstitutionen, så vidt jeg kan se. MÅ hun det? Dermed sender hun et signal om, at nu er det modpartens tur til at give sig på et af de andre to områder, hvoraf hun kun nævner et, nemlig lærernes arbejdstid. Hun forsøger at splitte 'musketereden' om opgøret med L409 - dvs aftaleretten vedr. arbejdstid. Det trækker sammen til nervekrig om aftaleretten. Det må fastholdes, at L409 var - OG FORTSAT ER - en klar tilsidesættelse af aftaleretten, sådan som påtalt af bl.a. ILO. Får L409 lov at stå med det indhold, som blev gennemtrumfet ved lov - med et komma eller to flyttet og ikke andet - så har aftaleretten fået et grundskud, som vil ramme hele fagbevægelsen. Så er brugen af overenskomst'forhandlingerne' som et et 'integreret redskab i udgiftspolitikken' (citat: Moderniseringsstyrelsens hjemmeside) de facto cementeret.

Må og må - vi forventer vel ikke, at konen bliver sat i fængsel. De andre siger jo også noget uden direkte at referere. De siger vel det, der ligger inden for grænserne af den aftale, de har med forligsdamen. Det kunne tænkes, at strategien er at give så megen lønstigning, at Mette C sender et mæglingsforslag til afstemning med en arbejdstidsaftale der ligner 409 uden væsentlige ændringer, med eller uden forhandlernes godkendelse, og satse på at medlemmerne stemmer den hjem. Det er så lidt interessant, hvad der sker med kravene til stramninger af sygeplejerskenes arbejdstidsaftale. Problemet er lidt, at det nok ikke er alle offentligt ansatte, der kan se sig selv i den problematik lærernes arbejdstidsaftale udgør - sygeplejerskene kan vist nok til en vis grad.

Løhde satser på at få gjort lærernes arbejdstid til et anliggende for dem alene. Hvis det ikke i tilstrækkelig grad er lykkedes at få gjort hele fagbevægelsen klart, at det handler om, hvorvidt arbejdsgiverne efter forgodtbefindende skal kunne fjerne centrale dele af aftalestoffet i overenskomstforhandlinger fra forhandlingsbordet, ser det sort ud med musketereden. Det er aftaleretten, der er på spil, og hvis finansministeriet kan købe den for en ret linser, er det billigt. Med bruddet på tavshedspligten viser Løhde blot endnu en gang regeringens totale mangel på respekt for den danske model.

Formelt er der nok ikke meget at komme efter i SL's udtalelser, da det vel ikke er nogen hemmelighed, at lærernes arbejdstid er en del af de kommunale forhandlinger, men medgivet - den kan sagtens forstås som et signal, og kan også sagtens være tænkt som et sådant. Bestemmelsen i forligsmandsloven vedr. tavshedspligt: 7. Parternes tavshedspligt Parterne har som udgangspunkt tavshedspligt med hensyn til, hvad parterne har oplyst eller foreslået under forhandlingerne ledet af mæglingsmænd og forligsmænd. Det gælder såvel under forhandlingerne som efter deres afslutning. Begge parter vil ikke sjældent have et vist behov for løbende at kunne orientere sine medlemmer om årsagen til udviklingen i forhandlingerne og om baggrunden for et eventuelt sammenbrud. På den baggrund bør en part på forhånd søge råd hos forligsmanden om, hvilke oplysninger om forhandlingerne, der må videregives til medlemmerne og til pressen. Navnlig i forbindelse med sammenbrud af forhandlingerne drøfter forligsmanden normalt med begge parter, hvad parterne må meddele deres medlemmer og offentligheden om indholdet af forhandlingerne og årsagen til sammenbruddet. http://www.forligsinstitutionen.dk/forligsmandsloven.aspx

"Parterne har som udgangspunkt tavshedspligt med hensyn til, hvad parterne har oplyst eller foreslået under forhandlingerne ledet af mæglingsmænd og forligsmænd". Denne bestemmelse tillader ikke, at parterne meddeler offentligheden de tilbud om imødekommenhed, som de måtte fremlægge. Og meningen hermed er selvfølgelig, at alle tilbud lægger et pres på modparten og skal forstå i et totalbillede, hvor der gives og tages. Ingen skal bagefter kunne udstille de studehandler, der er lavet. Der er ikke skygge af tvivl om, at SL har overtrådt denne spilleregel med det formål at lægge pres på lærerne.

Jeg tror hun vil forsøge at komme en del af faggrupperne i møde, hvad angår mere i lønposen, i håb om at de så vil stille sig tilfredse. På den måde vil deres lyst til at bakke op om lærernes primære krav om en arbejdstidsaftale være mindre. De forholdvis få penge det vil koste er langt billigere, end den problematik der er med lærerne. Faktum er, at hverken KL eller regeringen reelt kan give lærerne hvad vi ønsker, uden enten at skulle trække folkeskolereformen tilbage, hvilket ville være det åbenlyse at gøre, eller også betale den ekstraregning på et par mia kr. som flere lærere ville koste, lærere som der i øvrigt er mangel på. Jeg tror vi ender i en konflikt, og det har jeg troet på hele tiden. Tror desværre ikke den problemstilling kan løses i forligsinstitutionen.

Det var godt at høre Winther i Politikken bakke op om de 3 hovedkrav, specielt med fokus på spisepause og lærernes arbejdstid. Ingen tvivl om hvad Løhde forsøger og sikkert også derfor forligskvinden har udsat konflikten, hun vil se om KL kan komme lærerne i møde på lørdag eller i næste uge. Og når dette ikke sker vil hun afbryde forhandlingerne og bum 5 dage senere konflikt.

Hvis de lockouter skolerne fra den 28. april, så rammer det afgangsprøverne først i maj. Det kommer ikke til at ske, så den bliver meget kort denne gang. Løkke har skrevet talen allerede...