Det her vil afstedkomme to ting. For det første en voldsom vækst i antallet af indberetninger udfra princippet "Better safe than sorry", og for det andet en massiv medarbejderflugt fra alle de områder, der på nogen som helst måde kan karakteriseres som udsatte. Hvem ville turde arbejde et sted, hvor man risikerer at komme i fængsel for ikke at indberette noget, der senere kan vise sig at have konsekvenser? Et eller andet sted må der være gået en sikring hos forslagsstillerne. Der lugter stadig brændt.

Hvis jeg var klasselærer, så ville jeg lave underretninger på samtlige mine elever.... bare for at være sikker. Det skulle jo nødig hedde sig...

"Skræmmende. Sådan betegner Socialpædagogernes formand Benny Andersen tal fra den første opgørelse af underretninger til kommunerne om udsatte børn og unge. Den viser, at i hver fjerde sag foretager kommunerne sig ingenting, og at der er endog meget store forskelle på, hvordan kommunerne reagerer på underretningerne." Ja. Det er skræmmende. Vi har været vidne til flere sager om omsorgssvigt og overgreb, hvor der på trods af mange underretninger ikke blev handlet fra kommunernes side af. Det er skræmmende, at det unormale er blevet normalt. At pædagoger og lærere fortæller om underretninger, der ikke fører til nødvendig hjælp til barnet. Og det er systematisk. I eksemplet fra artiklen er der tale om 25% hvor kommunerne INGENTING foretager sig. Det er skræmmende. Og hvad gør regeringen ved det? Man vil indføre en lov, så de fagprofessionelle kan straffes, endda med fængsel. Det er skræmmende i sig selv. Men det bevidner også om et politisk system som har kastet håndklæder i ringen og kun kan straffe - endda det forkerte sted! http://socialpaedagogen.sl.dk/arkiv/2015/underretninger-hver-fjerde-foerer-til-ingenting/

En anden aldeles skræmmende ting ved det her underretningssystem er, at vi, når vi har underrettet, simpelthen ikke har krav på at høre nærmere om, hvad kommunen foretager sig i sagen, end ikke om de har foretaget sig noget. Det er dybt godnat, at vi kan råbe op om alskens problemer, men vi aner ikke om, hvad socialrådgiverne foretager sig i langt de fleste tilfælde. Det her bliver 'better safe than sorry' og en tæppebombning af systemet ved bare den mindste bekymring. Og hører vi intet, så har vi i det mindre gjort opmærksom på problemet. Mon ikke vi får en skabelon, hvor vi bare kan krydse af...