Den aftale fra 2005, der beskrives i faktaboksen, kom i 1999. Den var ekstremt kontroversiel, fordi den ophævede koblingen mellem undervisning og forberedelse, således at lærere med få undervisningstimer fik ligeså meget tid til forberedelse som lærere med mange undervisningstimer. Det resulterede i, at de mest undervisende lærere også var dem, der fik forøget deres undervisningforpligtelser mest, mens de, der underviste mindst, kom til at undervise endnu mindre. Samtidig blev alle lærere - også de nu ALLERmest undervisende lærere - påtvunget en 155 timers pulje til 'udvikling'. Lærere, der havde 16 uv-timer om ugen, kunne således gå ned til 12, mens lærere, der havde 23 kunne ryge op på 30. Og det gik hovedstyrelsesflertallet med til! Det var det, der fik undertegnede til at gå fra katederet og ind i hovedstyrelsen i 2000. Det var også det, der fik borgerkrigen i DLF til at bryde ud i lys lue, og det endte med Bondos overtagelse af formandsposten i 2002.

Lærerne har for mange undervisningstimer, for mange opgaver og for lidt forberedelsestid. Hvorfor taler man så kun om en årsnorm?

Men... vi vil i så fald også mangle økonomi til vikarer. Som det er nu får vi besked når vi møder ind, om vi skal ind og undervise en klasse eller ej - hvilket “tages” af forberedelsestiden. Det er dermed en stor del af forberedelsen der ryger på år til at dække sygdom, barns sygdom osv. Hvis vi skulle få kvartalsopgørelser, kræver det en større konto pr skole til vikarer. Hvis man kan finde nogle. Det samme gælder formolanæagt fravær. Feriefridage, omsorgsdage, lægebesøg, kurser m.m.

Lederen har fået den fulde ledelsesret, så kan de bare svinge retten. Men det betyder altså ikke at vi skal fravælge en kvartalsnorm fordi der er for lidt penge i folkeskolen. Nu vil det blive meget tydeligt for forvaltning og ledelse hvor stærkt vi løber og hvor lidt tid der er ud over undervisning. Det er op til politikerne at putte de penge in det kræver, det er altså ikke en del af en overenskomstaftale at løse folkeskolens finansielle problemer. Det er altså ikke en arbejdstidsaftale der er skyld i skolens problemer, det er manglen på realitetssans fra både kommunal og landspolitikere. Det er jo også ret tydeligt hvor meget der er sparet gennem de sidste 5 år, hvis moderniseringsstyrelsen selv beretter om beløb på 750 mio.kr.

Jeppe, hvad mener du? 'Vi vil i så fald mangle penge til vikarer'. Du mener vel DE vil mangle penge osv. Lærerne er ikke en del af ledelsen. De har intet med den sag at gøre.

Det er jeg da helt med på. Og er helt enig. Men hvis vi får hvad vi ønsker/kræver/har brug for - bl.a mere tid at gennemføre forberedelsen - kræver det et efterspil ifht økonomi. Min - måske skjulte - pointe er derfor, at det kan være det der afholder dem fra at imødekomme ønsket. At det bliver for dyrt et andet sted. Men vi skal selvfølgelig stadig kæmpe for det.

Tidligere blev lærere rekrutteret fra intelligensreserven i den del af befolkningen, hvor der ikke var tradition for boglig uddannelse. Det er ændret til, at lærerstuderende i lange perioder er rekrutteret blandt unge med en så dårlig studentereksamen, at de har svært ved at blive optaget på andre uddannelser. Det underbygges af indberetninger fra censorformandskabet for de lærerstuderende, som taler om et utilfredsstillende fagligt niveau. Nedturen er forstærket af "rundkredspædagogikken", hvor ingen er klogere eller ved mere end andre. Den udvikling har I som gruppe og DLF ihærdigt støttet. Standsbevidsthed og stolthed over faglig kunnen er afløst af en fagforeningskultur, som er fokuseret på arbejdstidsregler og modstand mod løndifferentiering. Det var så sent som i 1993, at de ulykkelige arbejdstidsregler blev indført med opdeling af arbejdstiden i undervisning, forberedelse og øvrig tid. Resultatløn, som kunne give dygtige, energiske unge lærere lidt ekstra i posen, skal effektivt bekæmpes. Kun anciennitet tæller ifølge DLF – med utallige højtlønnede, jobsikrede udbrændte overlærere og frustrerede, lavtlønnede energiske unge lærere til følge. I startfirserne foretog Københavns Kommunelærer Forening (KKF) blandt foreningens medlemmer en skriftlig, anonym spørgeskemaundersøgelse for endegyldigt at fastslå, at lærerne arbejdede langt mere end de 37 ugentlige timer, de fik løn for. Undersøgelsen blev hastigt lagt i skuffen. Næppe en eneste af de adspurgte nåede op på bare tilnærmelsesvist 37 ugentlige timer.

@Ditlev Den 3. April indsendte du den samme tekst. Her blev du bedt om at svare på et par påstande. Dine svar venter vi stadig på!

Vi er flere, der venter på de svar, du aldrig kom med.

Kære Niels Chr. Sauer jeg husker den skændige aftale fra 1999 som gjorde fx tillidsmanden til en næste undervisningsfri person. Det er også let at se at man med få timer kunne komme ned på færre timer, men gider du at forklare hvordan man kunne komme op på 30 timer pga af 155 timers-reglen. På forhånd tak.

:) Det har du ret i teknisk set. "Vi" er med udgangspunkt i en fælles skole.

Jens P.H; Når lærere under ok99 kunne ryge op på - og over, faktisk - 30 ugentlige lektioner, var det ikke pga. 155-timerspuljen. Det var fordi de mest undervisende lærere, der før ok99 havde 23/24 lektioner, med et slag gik fra 690/720 timers tid til 'opgaver i tilknytning til undervisningen til 375 timer. Det 'frigjorde' hundredevis af timer, som kunne konverteres til undervisning. En del af 155 timerspuljen blev faktisk - efter en tur i forligsen og en ny urafstemning - øremærket til ekstra forberedelsestid til de mest undervisende, men det rakte som en skrædder i helvede. Og reelt blev 155-timerspuljen en stressfaktor for de fæleste lærere, der udover svimlende undervisnmingsbyrder blev tvangsindlagt til meningsløse udviklingsprojekter, fordi de SKULLE bruge det, der var tilbage af de 155 timer efter at de havde fået måske 40 rimer til ekstra forberedelsestid til udviklingsarbejde eller efteruddannelse. I DLF-toppen anså man det af uransagelige grunde for en lille sejr, at lærerne havde fået denne pulje. Det var katederunddragernes glansperiode. I løbet af de efterfølgende to-tre år blev de tårnhøje undervisningstimetal rullet tilbage. Det var simpelthen for vanvittigt til at kunne fortsætte. Men det var jo længe inden Moderniseringsstyrelsen tog fat...

Ikke "...en stressfaktor for de FÆLESTE lærere", men for de FLESTE lærere, selvfølgelig, undskyld den ufrivillige komik :-)

Kære Niels Christian, Du har ret - springet fra U-Ø- og F til 2005-aftalen var for stort - jeg har tilføjet en kort beskrivelse af aftalen fra 1999. Bedste hilsner fra Maria Becher Trier

Tak for "Arbejdstid over tid", så burde udviklingen være synlig for alle. I 1993 fik vi U,F og Ø-tid, da der fra arbejdsgiverside var mistanke om, at lærerne arbejdede urimeligt lidt. Man må mene meget skidt om administrationensbyrden ved aftalen; men hvor var den da god til at anskueliggøre lærerarbejdets mange forskellige opgaver og samtidig meget retfærdig, fordi man netop fik tid til disse opgaver. 20 år senere var der igen mistanke/utilfredshed med lærernes få undervisningstimer, og ikke mindst var der et økonomisk hul mht. skolereformen - lov 409 blev det jammerlige resultat. I dag ønsker hverken KL eller Moderniseringsstyrelsen en professionsaftale, hvor opgaverne tildeles tid, fordi de ER helt klar over, at det vil koste kassen at give lærerne en fair aftale, de ser sandsynligvis U,F og Ø - tid som et mareridt.

Elever i folkeskolen er Danmarks fremtidige ´råstof,´ som senere skal ud på arbejdsmarked og overtage mange, forskelige opgaver. - Dét er et perspektiv, som jeg synes, at de senere års OK forhandlinger for lærere i folkeskolen har undladt at forholde sig til fra arbejdsgivernes side. Hvis lærerne i folkeskolen ikke har den nødvendige tid i deres arbejdsdag for at bidrage til elevernes alsidige udvikling m.m. , så vil der følge en regning med til dem , der efterfølgende skal "overtage" eleverne. Livet må nødvendigvis leves forlæns - men forstås bedst baglæns!

https://www.folkeskolen.dk/1844399/operationen-lykkedes-men-patienten-doede Kom så, Anders Bondo