Kommentarer overført fra tidligere version af folkeskolen.dk (før 7/3-22)

Thora Hvidtfeldt Rasmussen (Lærer emeritudse) 04-05-2018 11:02
Husk nu, når I læser om Århus Kommunes læreraftale, at det er en af de aftaler, der intet værn har i forhold til lektionstallet eller forberedelsen - heller ikke i forhold til andre opgaver. Den giver lærerne et antal timer, de selv kan råde over tid og sted til - og det er nok meget godt, for Århus har ikke givet selvstændige arbejdspladser til lærerne, kun fælles forberedelsesrum med fælles skriveborde. I Århus Kommune er det meget forskelligt, hvor stort presset er på lærerne i forhold til lektionstallet - for kommunen har en temmelig stor skævdeling ud fra sociale kriterier. Men altså intet fælles aftalt loft over lektionstallet eller lignende.
Niels Chr. Sauer (Skribent, folkeskolelærer emeritus) 04-05-2018 13:49
Problemet med lektionsantallet er og bliver det store dyr i åbenbaringen, fordi det koster penge, og fordi det handler om folkeskoleloven. Kommunernes muligheder for at finde de fem mia., det vil koste at ansætte det antal lærere, der skal til for at bringe lektionstallet ned til det niveau, det lå på før reformen, er lig nul. Men de kunne måske finde nogle af pengene, og de kunne luge ud i lærernes opgavemængde. De kunne åbne for en mere udstrakt anvendelse af 16b, de kunne pålægge skolelederne at sikre en mere jævn fordeling af undervisningsmængden (fx ved at fastsætte, at alle lærere skal ligge omkring gennemsnittet +/- en lektion), og de kunne gøre læringsplatformene frivillige - det sidste har Bundsgaard vist i øvrigt gjort i Århus? Men hvad nu, hvis kommissionen kommer frem til, at problemerne er uløselige pga den lovfastsatte undervisningsmængde? Skal den så ikke have lov til at sige det højt: Det er totalt absurd, at Danmark skal have verdens længste skoletid, når vi ved, at der ingen sammenhæng er mellem mængden af undervisning og elevernes dygtighed?
Henrik Breilev (Lærer) 04-05-2018 14:34
@ NCS Du skriver: "Men hvad nu, hvis kommissionen kommer frem til, at problemerne er uløselige pga den lovfastsatte undervisningsmængde? Skal den så ikke have lov til at sige det højt: Det er totalt absurd, at Danmark skal have verdens længste skoletid, når vi ved, at der ingen sammenhæng er mellem mængden af undervisning og elevernes dygtighed?" Kommissionen har ikke lov til at komme med forslag udenfor rammen - og det er KL helt klar over. Derfor risikerer vi at spille et meget stærkt kort i hænderne på vores arbejdsgiver via kommissionen. Den skal nemlig KUN afdække, hvordan vi kan få mere kvalitet ud af vores eksisterende rammer. Javel, den skal også undersøge, hvordan vi synes, at vores lokale administratorer håndterer midlerne INDENFOR rammen. Bliver svaret negativt her, er det jo åbenlyst simpelt at pege på de steder, det gøres FANTASTISK og anbefale, at alle gør som dem. Og der vil være kommuner, hvor de ansatte i de kvantitative datasæt får sat krydserne et hak højere end de måske mener. Nu har de i 5 år været udsat for hidsig overstyring og en retorik, der lukkede kæften på dem. Det er vist noget, DLF kender til gennem en serie sager. At kalde det forsøg på hjernevask er nok for meget sagt, men kraftig påvirkning til at tage ja-hatten på, er ikke. Jeg tror ikke længere på, at en kommission vil bibringe os alt godt fra havet. Jeg tror, at den vil bibringe os smarte måder at arbejde mere effektivt indenfor eksisterende ramme. Der er jo altid en kollegial samtale at skære i på en skole.
Thora Hvidtfeldt Rasmussen (Lærer emeritudse) 04-05-2018 14:39
Jo, Niels Christian - hvis du stoler på, at en kommission kunne få lov til at komme med en sådan udtalelse, og hvis du ser muligheder for, at denne kommission vil sige det - så er det da et meget godt sats. Men ellers ...
Henrik Breilev (Lærer) 04-05-2018 14:44
Jacob Bundsgaard skriver: "Vi er helt konkret forpligtet [...] til at indgå i et forløb [...] om, hvordan vi udvikler folkeskolen, så vi sikrer, at der er størst mulig fleksibilitet i det, der bliver leveret klasseværelserne". ..."så vi sikrer, at der er størst mulig fleksibilitet i det, der bliver leveret klasseværelserne" ..."så vi sikrer, at der er størst mulig fleksibilitet" ..."størst mulig fleksibilitet" ..."fleksibilitet" Der står intet om størst mulig fleksibilitet i aftalen, men jeg ved, at det parameter oftest er i arbejdsgiverens interesse. Hvad betyder ordene? Det hele virker så tomt, synes jeg. Det er bekymrende. Hvorfor skal vi have en "stærk" skole? Det ord brugte Per B. også om skolen. Hvorfor ikke en "god og varm" skole? Hvordan kan både Ziegler og Bundsgaard tale varmt om muligheder for lettelser i lærerlivet, fremstå som dårlige eksempler og tro, at det vækker tillid i en gruppe, der er blevet brugt til at tørre op efter finanskrisen? Jeg havde håbet på bedre signaler.
Trine Nielsen (Lærer) 06-05-2018 10:29
Endnu en reklame for KL.