Glimrende anekdote. Jeg mener nu, at vi skal torpedere betonbunken, hvis de kommunale chefer samt politikerne og deres departementcheferne tror, at de kan bede os klappe i og gøre honnør, fordi vi har fået en kommission. Det har jeg oplevet én af dem forklare mig i debatten. Det er efter mine beregninger nu "kun" ca. 7.000 lærere, der skal findes ved en nedsættelse af det gennemsnitlige undervisningstimetal med 5 lektioner om ugen. Dog stadig et problem, granted. Anyway, samme budskab, stem ja, ellers ryger strejkekassen, muligheden for brødkrummer og det blafrende lys i mørket. Jeg er stadig i tvivl om det er værd at give konflikten ro, for jeg kan se, at nogle chefer i alle fald synes, at de skal bruge aftalen til at slå fast, at nu HAR vi fået en aftale, og klappe i. Jeg mangler nok bare at høre fra nogen flere chefer.

Jep, analogien fejler bestemt ikke noget. Jeg ville nu undervejs have hældt mere til at have blikket på vejen hele tiden, og nøjedes med at lytte lidt efter GPS'ens anvisninger. Det er mere sikkert, og mit syn fejler nu heller ikke noget. Ved ankomsten til betonklodserne er der en tilgroet mudret vej, der fører langt, langt til højre. Måske fører den i mål - måske ikke. De små mudrede veje er prøvet før, og hver gang har det endt med en desperat opringning til Falck Vejhjælp - midt om natten: "Vi skal bede om en adresse, før vi kan komme og hjælpe", siger de. "Men, jeg ved jo ikke hvor jeg er!", stammer jeg. "Jeg er abonnent, og jeg har altid haft tillid til at I kommer hjælper!". "Beklager meget Hr. men vi har ikke bemandingen til at blindt sende en vogn ud, hvis vi ikke er sikre på adressen" (sagt med udpræget århusiansk accent). I stedet tager jeg fat i vejvæsenets chef på stedet: "Hør her kammerat. Du kan vel nok se, at mit ærinde er legitimt, og at det er urimeligt at du hindrer kørsel på den her offentlige vej, på ubestemt tid. Nu flytter du de klodser pronto, og så taler vi ikke mere om den sag. Hvis ikke, så sørger jeg for at få dig fyret i næste besparelsesrunde". Chefen får flyttet klodserne mens hun brokker sig lidt til højre og venstre (jow jow, politisk korrekt analogi - lige ansat for nylig). Sagen er klaret, jeg når mit mål, og måske har den chef i vejvæsnet lært et eller andet.

Ja, den der chef, som mener, at nu HAR vi fået en aftale, han og hans evt. ligesindede skal da bare tale en lille bitte smule højere, så er nej'et sikret. Jeg håber ved gud der er tale om en enlig tosse. Uanset hvad skal der bruges rigtigt mange ny lærere, hvis problemet i dets grundvold skal løses. Mit regnestykke er ganske simpelt. Ca 48.000 lærere underviste i snit 650 timer før reformen, 780 efter, 130 timer pr. lærer, i alt 6.240.000 timer mere årligt. Hvis vi skal ned på 650 igen, svarer det til 9600 fuldtidsstillinger.

...tja, vi kunne vel starte med at ringe til alle de kolleger der smuttede mod noget bedre, tilbage i '13? :-) Du har helt ret Niels Christian. Det er ikke nogen let opgave. Personligt så jeg helst reformen rullet tilbage grundet manglende evidens. Den har aldrig rigtigt slået igennem på de private skoler, for her kunne man ikke se formålet trods alle anstrengelser.

Nej, det er jo sjovt. Vi får hele tiden at vide, at vi skal lære af privatskolernes succes. Men de kunne jo aldrig drømme om at følge reformen.

Nye toner fra Ziegler. https://politiken.dk/oekonomi/arbejdsmarked/art6494262/%C2%BBDen-tilstand-vi-har-haft-de-seneste-fem-%C3%A5r-det-g%C3%A5r-jo-ikke-...%C2%AB

Nye toner? Der er ligesom i -15 nøjagtig lige så lidt at hænge sin hat på med de udtalelser han kommer med her. Det må jo ikke koste penge (ikke noget der batter i hvert fald): "Jeg har fuld tillid til, at den kommende kommission vil have en grundlæggende forståelse af, at man ikke bare kan udskrive en milliardregning til kommunerne." og "Ultimo 2019 kommer der så nogle anbefalinger, som vi må kigge på, men vi har jo ikke afgivet vores forhandlingskompetence. Og med tanke på formandens egen baggrund er jeg sikker på, at der også vil være et blik for den slags konsekvenser. Forudsætningen for at kommissionsarbejdet kan bruges til noget er jo, at det er realistisk at kunne bruge i en overenskomst". Lige så lidt ABC kan og vil afgive noget til kommissionen lige så lidt vil KL. Der er kun ét sted, hvor der kunne have været noget at komme efter - nemlig dér, hvor pengene i sidste ende bevilges fra - Folketinget. Muligheden for at få dem på banen har vi effektivt spillet os af hænde ved at gå ind i den blindgyde kommissionstankegangen er. Vi havde muligheden for at få de politiske partier ud af deres flyverskjul. Nu er vi - som i -13 "bare en flok lærere, der piver". Og hvis vi stemmer ja, kan de forblive i deres skjul - langt væk fra slagmarken. Uanset om det bliver et ja eller et nej, så er vi igen kanonføden. Med et nej vil konflikten, der kommer så blive stoppet af et lovindgreb, der ingenting løser. Og med et ja, kan jeg se frem til en folkeskole, hvor medarbejderne bliver slidt op som i skyttegravene for 100 år siden. En rigtig loose - loose situation. Lad ikke politikerne gemme sig - tving dem frem - stem NEJ

Aldrig drømme om at følge reformen Niels Christian? Kunne du det - hvis du altså var praktiserende? Var der én eneste lærer i det her land der drømte om den skolereform? Privatskolerne fulgte den ikke, dels fordi der ikke var evidens for den, men især fordi den var tåbelig, og de behøvede ikke følge en åndssvag trop. Hvorfor klandre dem for det?

Det er ikke nye toner. Det er præcis det samme han altid har sagt. At mene det er nyt er at have mistet sin korttidshukommelse....

Stort set alt i din tekst fra " Men situationen er en helt anden nu end i 15" og frem." ser jeg som en god argumentation for, hvorfor vi skal stemme Nej. Det er nu eller aldrig.

Hvad vil lærerne få ud af at stemme nej? Sammenlignet med Sosu-assistenter, sygeplejersker, politibetjente og pædagoger, så tror jeg, at flertallet af danskere synes, vi har det meget godt. Befolkningens (aner jeg : lille) sympati vil afløses af uforståenhed, hvis lærerne starter en konflikt, eller ligefrem vrede, hvis konflikten ramler ind i 9. klasses eksamenen. Hvordan vil folketinget reagere på konflikten? Jeg gætter på, at Lov 409 vil fortsætte, måske med et par skønhedsændringer, men noget, som lærerne næppe får indflydelse på. Så er det da bedre med en kommission. Skolereformen er kommet for at blive en rum tid endnu, men rundt om i landet har kommuner og lokalkredse indenfor de givne økonomiske rammer fundet løsninger, der har gjort det lidt nemmere at være lærer – og elev. Sådanne løsninger kunne kommissionen tage op og brede ud til løsninger for hele landet. Men det er selvfølgelig kun et håb, og, synes jeg selv, et spinkelt en af slagsen. Alligevel vil jeg hellere stemme for håbet end for en protest, som jeg er sikker på, ingen vil tage alvorlig.

Thomas, jeg må have udtrykt mig uklart. Jeg klandrer bestemt ikke privatskolerne, at de ikke har fulgt reformen, tværtimod. Jeg konstaterer det blot. Hvis den lange skoledag havde været frivillig, tvivler jeg på at en eneste skole ville have indført den i indskoling og mellemtrin. Lars, jeg forstår ikke, hvorfor du vil udfordre arbejdsgiverne på deres hjemmebane, konflikten - når du kan udfordre dem på vores hjemmebane, forhandlingen?

Niels Christian, Beklager. Det gik godt op for mig da jeg genlæste det du skrev, og det var mig der misforstod. Du var bestemt ikke uklar.

Niels Christian, du skriver: "Nej, det er jo sjovt. Vi får hele tiden at vide, at vi skal lære af privatskolernes succes. Men de kunne jo aldrig drømme om at følge reformen." Det er ikke korrekt, for mange frie grundskoler følger jo reformen, eks.: https://www.folkeskolen.dk/630152/folkeskolereformen-har-smittet-af-paa-de-frie-skoler Desuden er elementer som Synlig Læring etc. også indført på en del frie grundskoler. Desuden: Jeg er enig i, at metaforer har deres begrænsning. Metaforer, vil jeg tilføje, kan også være farlige. At sammenligne et nej med en overlagt ulykkessituation (frontalt ind i klodserne) og indikere, at nej-sigere vil være på galt spor, fordi de ikke har opdateret deres gps. Jeg synes jeg ser en tendens til, at motivforske og/eller placere hhv. nej- og ja sigere i særlige positioner. Som om, deres hhv. ja og nej skyldes én særlig årsag. Dette er jeg stærkt uenig i. Der kan være mange, helt legitime grunde til et ja og et nej. Jeg synes derfor det er en uskik at fokusere på hvorfor nej sigere "handler forkert" ved hjælp af en metafor, hvor et ja er "det rigtige". Det imødekommer ikke den kompleksitet som problematikken indeholder.

Ganske udmærket skriv, der viser, at en nej-stemme (eller for den sags skyld en ja-stemme) aldrig må gives som en automatreaktion, men bør overvejes nøje. Der er muligheder og vanskeligheder i begge valg. Omdrejningspunktet for OK18 er rent ud sagt, at vi skal stole på KL. Stole på, at de lige pludselig er kommet til fornuft og har set lyset i, at medarbejderne har en viden, som med fordel kan inddrages. Du nævner selv OK15, hvor vi fik bilag 4 - som er den største gang varm luft siden forrige sommer - som vi stolede på, men intet fik ud af. Nu skal vi til at vise KL tillid igen. Men hvordan kan vi det? Kan vi det, blot fordi de bruger ordet "forpligtende"? Det er et "fluffy" ord, særligt når det ingen konsekvens har, hvis det ikke følges. Kan vi vise dem tillid, bare fordi de trækker sig fra en implementeringsgruppe, der ikke har lavet noget i lang tid, og slår sig stort op på det? Jeg er oprigtigt i tvivl om jeg stemmer ja eller nej. En ja-stemme kan komme hvis jeg får god grund ti lat have tillid til KL - men det ser sgu lidt sort ud pt.....

Anette: Nogle af privatskolerne har pillet enkelte rosiner ud af reformkagen og ladet skroget ligge. Nogle af dem har forlænget skoledagen en lille smule, men de ligger langt under folkeskolens 12.000 timer i hele forløbet pr. elev. Formentlig under 9000. Jeg har heller ikke hørt om privatskoler, der kører tvungne læringsplatforme eller test- og målstyringsregime. Mange privatskoler har stort set intet ændret i elevernes skoleliv. Jeg vil fastholde min påstand om, at privatskolerne ikke kunne drømme om at følge reformen. MIn metafor er et forsøg på at tydeliggøre, hvordan jeg selv opfatter situationen - ikke et forsøg på argumentation endsige neutral fremstilling. Hvad motivforskning angår, er nej- og jasiden lige gode om det. Dog med en overvægt til nejsiden, der argumenterer ekstremt følelsesbetonet - det vil jeg have lov at sige. Men min metafor står jo ikke alene. Jeg underbygger billedet med en række betragtninger om faktuelle forhold. Det er selv sagt der, metaforen skal stå sin prøve. Det giver ingen mening at diskutere en metafor, enig. Vi skal have argumenter omkring de faktuelle forhold og vurderinger heraf på banen i stedet.

Tobias: Jeg er ikke enig i, at vi ikke fik noget ud af bilag 4. Vi fik 72 lokalaftaler og vi fik en måde at styre udenom en ren kamikazekonflikt i 2015. Med bilag 4 in mente kan vi nu gå til KL og sige med vægt, at fromme hensigtserklæringer ikke har nogen interesse, vi skal have noget, der holder i byretten. Og de kan ikke snakke udenom det faktum, at de løb fra deres løfter i 2015. Så bilag 4 var ikke ligegyldig.

Jo. Bilag 4 var og er totalt ligegyldig. Det burde selv NCS være mand nok til at indrømme i stedet for sidestille dem med at være en forudsætning for lokalaftaler.Hvem siger det har betydning for lokalaftaler Andre end dig selv og de andre ja-sigere fra 2015? Kunne man ikke indgå lokalaftaler uden de latterlige hensigtserklæringer, I fik narret medlemmerne til at stemme ja til dengang i stedet for en konflikt. Selvfølgelig kunne man da det. Og her 3 år efter prøver I minsandten igen at undgå at tage kampen for lærerne men overlader dem endnu engang til sig selv. Hurra for fagforening!!!

Nikolaj. KL lavede en 'fatwa' mod lokalaftaler i 2013, og antallet af lokalaftaler eksploderede, da fatwaen blev ophævet i 2015. Mht kampen er det lærerne selv, der skal ud i en konflikt med alt, hvad det indebærer. Den kamp kan DLF ikke 'tage for lærerne.

Jeg kan - uanset prisen - ikke acceptere, at løgn og bedrag skal belønnes med tro og tillid. Vi har endnu ikke hørt skyggen af en indrømmelse fra de virkeligt ansvarlige i folketinget eller KL. Jeg kan heller ikke bare acceptere, at den hovedstyrelse, som spillede hasard med mine virkelige ønsker og tabte, beder mig om at sige ja til et sidste, desperat forsøg på at undgå konflikt i 11. time. Jeg kan slet ikke acceptere, at "utilfredshed" nu lægges til grund for folkeskolens problemer i skriv fra KL og delvist og fra DLF. "En ny Start" forekommer mig at være en ny, desparat DLF-satsning på velvillighed fra dem, der aldrig har erkendt, at de har snydt og bedraget os. Lige nu loves der guld og grønne skove. Lige nu er ord gratis. Formanden er valgt og ham har jeg ikke tillid til. Han vælger først resten af udvalget, når vi har sagt ja eller nej - jeg tør ikke tænke på, hvem der ellers skal sidde i det udvalg.

Jeg ville i den grad ønske, at det er rigtigt tænkt og troet, at kommisionen bliver en milepæl på vejen mod folkeskolens redning. Der hvor jeg mangler forklaring er placeringen af de berømte betonklodser: nogen har jo sat dem der! Hvis det er KL, hvorfor nægtede de totalt at flytte klodserne? IHandlede det til sidst ikke blot om, hvorvidt årsnormen skulle opgøres årligt eller kvartårligt? Et vigtigt værn for lærerne, men vel ikke ruinerende for kommunerne? Hvis klodserne derimod var støbt og placeret af Moderniseringsstyrelsen: hvorfor har KL så på intet tidspunkt "ledet opad" og gjort opmærksom på Moderniseringsstyrelsens katastrofale indflydelse på overenskomstforhandlingerne og folkeskolen? Med andre ord: et ja forudsætter fornyet tillid til det KL, som tilsyneladende opførte sig som massive betonklodser igennem hele overenskomstforløbet. Eller???

Det værste der kan ske ved et NEJ er at lov 409 fortsætter i 3 år. Og det gør den også ved et JA. Et NEJ er der større muligheder for et resultat nu og her. Et stort flertal i Folketinget har undsagt lov 409. Så opfordre alle til at stemme NEJ

Der er altså kun 40.000 lærere tilbage nu Niels. Tjek tallene for i dag. 10% er ikke lærere. Bemandingen er ikke det store problem.

SAUER..... plejer at give dig 100% ret. Ikke denne gang. Jeg tror ikke, du er ærlig....NEJ

Henrik, hvad mener du med at 'hovedstyrelsen spillede hasard med dine virkelige ønsker og tabte'? Det lyder umiddelbart modsat den kritik, der almindeligvis kommer mod HS - at den ikke satser, at den er for tilbagelænet eller hvad man skal kalde det? Du har ret i, at der kun er ca. 40.000 lærere tilbage - jeg tænkte på de 48.000 lærerstillinger. Torben, nej det værste der kan ske ved et nej er ikke, at der kommer tre år mere med L409, men at man skal begynde helt forfra i 2021, så de tre år bliver til seks. Gitte - det er muligt, at jeg tager fejl, men jeg lyver altså ikke :-)

Udsigten til tre år mere med lov 409 hvor nogle lærere vil gå ned med stress, andre vil søge nye græsgange eller gå til privatskoler. Enkelte kan måske blive ansat i LØKKE-fonden, hvor der måske endda er tid til forberedelse og færre elever i klasserne. Nu skal vi glemme at arbejdsforholdene i mange tilfælde undergraver lærerne helbred. Lærerne skal være robuste, for ellers er det bare ærgerligt. Det er i mine øjne naivt at kommissionen ændrer ved konkurrencestatens magt der fortsat skal sikre, at samfundets små soldater marcherer i takt til de krav, som ligger i lov 409. Det er nu vi må sige fra...NEj, NEj og atter NEJ.

Nikolaj: bilag 4 gav os i kredsene mere indflydelse på udarbejdelsen af planlægningsgrundlag o. lign.

Det lader til at DLF alene har fremsat forslag ifht. ændring af vores arbejdstid. Staten og KL har sat en betonklods op. Hvad siger det om fremtiden? Det betyder, at vi bare skal falde til ro og komme frem med den løsning, vi bedst kan leve inden for rammerne af lov 409. Andet er ikke til diskussion iflg. Sauer og KL. Vi kan lige så godt tage konflikten nu. Det er formentlig det mindst dårlige tidspunkt at gøre det. Udfaldet af konflikten vil så kunne fortælle de tilbageværende lærere, hvor glade deres arbejdsgivere er for dem. Det er nu og det skal være tydeligt, at vi ikke fortsat vil slæbes rundt i manegen af KL. Skulle det blive et ja, vil alle omkring os sige, at det var godt at vi faldt ned - for det er jo gode arbejdsbetingelser vi har: lang ferie og korte arbejdsdage - hvorfor give afkald på de privilegier. Gå nu bare tilbage til arbejdet og lad være med at brokke jer så meget. Kommuneskolen lever i bedste velgående også om 100 år. Blot for en sikkerheds skyld: Jeg stemmer nej fordi ødelæggelsen af grundlaget for en professionel og fremtidssikret uddannelse skal stoppes. Det bliver den ikke ved kommunal nej-sigen, men ved samarbejde og gensidig respekt

Niels, du spørger, hvad jeg mener med, at DLF gamblede med vores forberedelsestid for at undgå konflikt. Jeg hentyder til, at fællesskabet ikke kunne acceptere en fælles konflikt på vores arbejdstid, da det ville blive for dyrt. I stedet skubbede vi på normalisering i håb om at kunne presse KL til at veksle til forberedelsestid. Det lykkedes ikke, og derfor opstod kommissionen som en nødbremse fem minutter i tolv. Endnu en satsning efter min mening. Var strategien lykkedes, ville vi alligevel ikke have fået tilstrækkeligt til, at det kunne spises. Vi burde ikke så tidligt give strategisk køb på vores kerneønske, så skulle vi hellere have stået udenfor fællesskabet og konfliktet. Vi malede os selv op i det hjørne, vi står i og det er et resultat af tro og håb, ikke forståelse af realpolitik. Nu gentager vi illusionen om at få mere forberedelse via en omvej. Det vil snart gå op for alle, at også denne omvej er lukket og den eneste vej frem er, at rulle ærmerne op, fatte hakken og banke betonklodserne i stykker. Tro og håb kan flytte bjerge, men ikke KL og politikere.

Et par år siden snakkede jeg med en onkel som er en pensioneret økonom. Han undrede sig over at hvorfor kalder vi ikke tingene med de rigtige navne. Hvis 'reformen' og lov 407 dækker over en BESPARELSE, så er det DET vi skal kalde det! ERGO, hvis denne 'problem' skal løses, skal der FLERE PENGE på bordet! Alt andet er jo bare at starte forfra i ludo (for at holde mig i metaforsporet). Vi kommer ikke i mål! Flere lærere koster flere penge. Det er det der er problemet med den nuværende 'aftale', lærerne har for mange arbejdstimer og de bliver syge af det, eller flygter. Alternativt kan man så reducere timeantallet i skolen til at det svarer til det antal lærere som der er til en lavere uv-timetal. Men det vil jo være en prestigetab for politikerne og og kræve en lovændring. Til Niels: Der er skoler som frivilligt har haft heldagsskole i indskolingen; jeg har selv arbejdet på en ('ghettoskole', almindelig folkeskole). Vi gjorde det som forsøg sammen med en håndfuld andre. Og resultaterne derfra har sikkert været med til at påvirke Antorinis iver efter at lave en heldagsskole. For det VAR en succes. Men... Det kom 'nedefra', vi selv ønskede det! Ghettobørn skulle høre mere dansk i længere tid. Der fulgte (i begyndelsen) penge med og vi havde dengang stadig støttetimer til to-læreretimer, klasserne var mindre, lærerne havde mere forberedelsestid. Alt dette blev dog forringet år efter år, først klassestørrelsen og støttetimerne. Vi forkortede dagen når pengene ikke rakte længere og også fordi det at eleverne var det til kl. 16 viste sig allerede efter første år være en fejl. Det kunne de ikke holde til. (for lærerne var det lige meget da man havde jo det samme antal lektioner, men mødte bare senere, vil havde jo ikke 'tilstedeværese') Vi havde alt det som reformen 'ønsker'; meget nytænkning, mere dansk og matematik, udeskole, ekstra idræt og svømning, besøg ud af huset, kreative emneforløb, og meget mere. Vi fandt ud af at både økonomisk men også elevernes konsentrationsmæssigt var kl 14.30 passende sluttid. Og et par faste mødetider til lærerne om ugen, med 'tilstedeværelse'. Når denne slags evalueringsrapporter så havner i ministerens bord tror hun at 'one size fits all'. Hvilket jo ikke er rigtigt. Jeg ville ikke have sendt mine egne børn i den 'lange skoledag'. Det var designet til at løse vores 'ghettoproblematik'. Det ville stadig virke! (håber Lars Løkke læser dette) MEN, tingene fungerer kun når de rette betingelser er til stede. Og det er bl.a det ting jeg nævnte i begyndelsen. Ud af huset kræver MEGET forberedelse og koordinering. Lange dage kræver MEGET forberedelse for at de ikke bliver 'mere af det samme'. God skole kræver at ALLE ER MED i planlægningen og føler sig hørt. Det er mit bud på opgaver til den ny kommissorium... ;-) (Niels du efterlyst facts, dette her er selvfølgeligt følelsesladet for mig da jeg følte vi opnåede noget godt, men det er kun facts jeg har beskrevet her)

Er det afgjort ved et simpelt flertal af de afgivne stemmer, eller er der andre måder at afgøre resultatet?

Henrik G: 'Falde til ro indenfor rammerne af L409', siger du - ja, det er i mine øjne netop risikoen ved en konflikt. Så får lærerne raset ud og igen bekræftet, at de ikke har en sk** at skulle have sagt, hvorefter alt fortsætter i samme gænge. Men kommissionen har jo netop til opgave at tilvejebringe grundlaget for en FORTSAT forhandling om L409. Henrik B., 'fællesskabet ikke kunne acceptere en fælles konflikt på vores arbejdstid, da det ville blive for dyrt.' Skriver du. Men det var ikke fordi det ville blive for dyrt. Det var fordi der simpelthen ingen forståelse - og dermed støtte - er til lærernes krav om tid til forberedelse og loft over uv-timetal. Så den konflikt var vi kommet til at stå helt alene med. Og det ville da netop være hasarderet. DLF gik efter noget realistisk og har rent faktisk fået banket en støtte op til lærerne, som ingen havde troet mulig. Ja, der var velfungerende heldagsskoler før reformen, og alle forventede, at Antorini ville forsøge at udbrede dem i de boligområder, hvor de gav god mening. De var rasende dyre i udgifter pr elev - op mod det dobbelte af landsgennemsnittet - men det gav pote. Og så pludselig skulle det være alle skoler i hele landet, og på helt andre discountvilkår end dem, der havde været gældende for de velfungerende heldagsskoler. Komplet vanvittigt. Marina: Simpelt flertal af afgivne stemmer.

Skal falde til ro inden fir disse urimelige rammer, for de vil ikke give os en tøddel. Vi skal stemme nej og skabe al den uro vi bare kan indtil kommuner og KL igen begynder at samarbejde om og på et rimeligt grundlag. Historien om besparelser, mislykket inklusion og markant ringere undervisning skal fortælles tydeligere og KL kommunerne skal stå til ansvar for disse eget dyre indgreb. Vi skal skabe uro!

Så vil det stærkeste signal vel kunne sendes, hvis alle som er i vildrede lader være med at stemme, og dermed lader de SIKRE "JA" stemmer afgøre resultatet??? (Medmindre man ønsker konflikt, selvfølgelig!?!)

Kan vi egentlig stemme nej, men lade være med at konflikte?

Henrik, jamen det med uroen får jo hurtigt en ende, hvis et lovindgreb lukker det hele ned. Hvorimod Kommissionen og de deraf følgende anbefalinger vil holde gryden i kog. Henning: Et nej er konfliktudløsende, så enkelt er det.

Niels, det er næsten værre, at hovedstyrelsen vælger at ignorere sine egne medlemmers hovedkrav frem for at erkende, at man er nødt til at gå i konflikt, når der er hermetisk lukket - med betonklodser. Det er også en sær fornemmelse, at se DLF promovere KL-folk og gøde så meget olie på vandene, at man fornemmer en miljøkatastrofe. Mener du ligesom KL, at "det er fuldstændig nødvendigt at få stoppet den ødelæggende krig om folkeskolen"? Det er retorikken - og den er fuldstændig forfejlet. Det er sgu da ikke krigen, debatten eller uenigheden, som ødelægger folkeskolen. Det er GRUNDENE: Overstyring, økonomi, ensretning, testtyranni og måltyranni. Jeg bliver mere og mere overbevist om, at kommissionen ender som en slet camoufleret mundkurv på kritikere og blot kitter betonklodserne stærkere sammen, mens vi render rundt med hovedet under armen på en sti, der kører i ring.

Niels, du skrev dette under forhandlingerne: "Kan arbejdsgiverne – nu for tredje gang – slippe afsted med at nægte lærerne en overenskomstmæssig ordning af deres arbejdstid, så er princippet cementeret, og så er det udelukkende et spørgsmål om tid, inden vi vil se det bredt ud over hele det offentlige arbejdsmarked." Jeg forstår derfor ikke, at du på nogen måde kan argumentere for, at vi skal acceptere et forlig, der ikke indeholder en arbejdstidsaftale - at du ikke er villig til at torpedere betonen.

Henrik: Undskyld jeg kommer til at gentage, men altså: et ja er ikke en nedlukning af kampen mod L409, og det er ikke en accept af at arbejdsgiverne nægter lærerne en arbejdstidsaftale. Et ja er en fortsættelse af kampen mod L409, i første omgang ved forhandlingsbordet. i anden - hvis der ikke kommer noget ud af det - på den overenskomstmæssige slagmark i 21. Jeg er villig til at torpedere betonen, men jeg vil klart foretrække, at KL kører gummigeden ud og fjerner den selv. Og skal vi torpedere den, så vil jeg gerne have armeret vores karosseri med nogle kommissionsanbefalinger. Ja, jeg mener bestemt, at det er nødvendigt at få stoppet krigen om folkeskolen. Men det kan først ske, når arbejdsgiverne ændrer signaler og tager fat om de grunde til krigen, som du peger på, og det er naturligvis kommissionsanbefalingerne, der skal tvinge dem til det.

Desuden tænker jeg mere på den uro der vil opstå når stadig flere lærere begynder at eksperimentere med hvor de ønsker at være ansat, hvor de vil udvikle sig og deres elever. Eller den uro der opstår i forlængelse at skolebestyrelser der påpeger at der ikke er de fornødne ressourcer. Altså den uro sandheden om skolens virkelig hed fører med sig. Vågner forældrene for alvor mister KL GRUndlaget for deres misinformation om os.

@Marina, Niels Christian. Jeg er usikker på det med det simple flertal. På min fagforenings hjemmeside, står der bla.: (https://www.fsl.dk/aktuelt/sadan-stemmer-vi-om-aftalen/) "Når medlemsorganisationerne på statens område har stemt, er det Lærernes Centralorganisation, som ud fra en politisk vurdering af afstemningsresultatet meddeler modparten, om overenskomstaftalen er godkendt eller forkastet." En politisk vurdering er vel ikke det samme som simpelt flertal. Og DLF er jo også med i LC. FSL har ikke for vane at melde noget ud de ikke har undersøgt grundigt, men her tager de måske fejl. Jeg ved det ikke.