Altså: Vi har tillid til lærerne - men ikke til den enkelte lærer. Derfor må vi tæmme lærerne og standardisere deres tilgang til undervisning under dække af det vi kunne kalde "fagprofessionens konstruktive bud" - så alle underlægger sig den samme mekaniske forståelse af læringsprogression, der dominerer KL's horisont.

P.t. hører man i dagspressen, at Danmark er røget lidt ned på listen over "lykkelige lande". Forskere fortæller at en væsentlig grund til vor hidtidige placering er, at vi generelt har meget stor tillid til hinanden. Folk gør det der forventes af dem. New public management er angreb på den tillid! Hele KL´s og flere centralt placerede embedsmænds og politikeres ageren over for folkeskolens ansatte viser klart, at "tillid er godt, men kontrol er bedre". Kjeld Johansen, pensionist.

Kontorchefen: "Hvordan følger man op på en klog og begavet måde, så lokalpolitikerne kan følge med og hjælpe og gribe ind, når det er nødvendigt?" Kære Peter Pannula: Lokalpolitikerne vil aldrig nogensinde kunne" følge med og hjælpe og gribe ind, når det er nødvendigt". Det er totalt misforstået, det kan aldrig blive deres opgave. De er ikke fysisk tilstede, de er ikke fagfolk, de kan overhovedet ikke hjælpe. De kan gå i vejen, de kan afspore og de kan vende det døve øre til, og de skal som udgangspunkt blande sig lige så lidt i lærernes arbejde som i elektrikernes, lægernes og advokaternes.

Lærerne har levet med evindelige skift og brændende platforme, uden at nogen som helst arbejdsgang bundfælder sig, før en ny tager over. Hovskisnovskibeslutning efter hovskisnovskibeslutning følger hinanden som perler på en snor og udtrætter i den grad arbejdsstyrken. Tydelig ledelse vil i sammenhængen her, betyde det samme som "benhårdt diktat". En tømrer, der slår søm i huse udmattes, hvis hvert søm skal føres til rapport (vel at mærke inden for normal opsætningstid). Det samme kan man sige om platforme. - Når tiden ikke er til journalføring (og til hvilken nytte?), så er det snublende nært at konkludere, at indtastet data nok ikke helt har den validitet, som man kunne ønske sig. Proformadata til hvilken gavn? Jeg kan kun se, som situationen er nu, at platformsælgere og embedsmænd i gensidig symbiose har fundet sig en pengekasse, der vil oppebære deres løn.

...når vi nu ikke kan få dem afskaffet og pengene flyttet til formål, hvor de gør gavn: Gør dem frivillige for den enkelte lærer.

Hvordan man kan følge elevernes progression "så det ikke bare er de enkelte dygtige læreres forskellige tilgange" der er garanter for et retvisende billede? Det kan man måske - jeg er ikke lærer - men omfattende datahøst er næppe den vej frem mod målet, som en del politikere og andre beslutningstagere åbenbart har fået indtryk af. UVM har i årevis tumlet med problemet, at "We have not yet solved the issue of assessing, documenting and describing students’ progression in a standardized way transferable from one system to another across learning resources and platforms." (Leo Højsholt-Poulsen) http://www.laceproject.eu/blog/the-state-of-art-of-learning-analytics-in-danish-schools/ Alligevel blev der lavet kravspecifikationer til læringsplatforme mm. på netop dette tidspunkt (2015) - jeg ved ikke, hvordan samarbejdet fungerer mellem KL og UVM/STIL, men det virker lidt besynderligt, hvis der er blevet iværksat så meget datahøstende infrastruktur med udgangspunkt i luftige løfter om 'progressionsmåling'.

Der sidder simpelthen nogle mennesker, Henning Wettendorff, som ikke er deres løn værd. I nogle tilfælde kan de endda være direkte kontraproduktive.

https://www.facebook.com/Radio24syv/videos/10213768045209561/