Glimrende beskrivelse af hovedproblemet og jeg kan kun være enig med dig i løsningen. Vi må råbe Christiansborg op, så de kan se meningsløsheden i skoledagens længde. Jeg har overvejet, at se nærmere på, hvor meget lærerens øgede undervisningstimetal reducerer muligheden for samarbejde rent skemateknisk i folkeskolen. Årsagen er, at jeg selv har haft meget svært ved at få parallel forberedelse med relevante kollegaer, så vi kunne samarbejde - hullerne har været for små og blokeringerne for mange. Jeg venter. Hvis vi får en kommission, regner jeg med, at den ser på det.

Henrik Breilev: Problemerne omkring manglende tid til samarbejde er afdækket allerede, eksempelvis i 2017: https://bupl.dk/nyhed/paedagoger-og-laerere-mangler-tid-til-samarbejde-i-skolen/ Sauer, jeg synes din metafor er problematisk, af flere grunde: 1) Bjerge, og bjergtoppe er forholdsvis statiske (ihvertfald i forhold til menneskeliv, bevægelser i bjerge skal tælles i millioner af år). Virkeligheden, politik og mennesker er ikke statiske og relativ uforanderlige, men dynamiske. Ved at bruge denne metafor er der kun én vej; tilpasning i forhold til noget allerede eksisterende. 2) Metaforen kan også kritiseres i forhold til, at hver ny bjergtop kommer som en overraskelse. I så fald kunne det være udtryk for mangel på planlægning. 3) Bjergbestigning kan være livsfarlig og er en ekstremsport, som kræver uhyre detaljeret planlægning, og alligevel kræver liv hvert år. Mht. metaforen kræver folkeskolen tusinder af stressede lærere, demotiverede medarbejdere og svigtede elever. At bruge tanken om, at der blot er endnu en top forude kan kritiseres for at ignorere at situationen allerede nu er helt uholdbar. For at bruge din metafor; selvom bjergbestigere dejser omkuld om ørerne på en, beder du flokken om at fortsætte.

Anette, enhver metafor har sin begrænsning, medgivet. Bjergmetaforen her sigter på, at vi kommer til at gøre os klart, at der er lang vej forude og at vi næppe har oplevet den sidste skuffelse. Ikke så meget pga manglende planlægning, men fordi vi ikke ved, hvad der ligger bag næste bjergkam. Jeg skal ikke have foregøglet nogen, at vi er ved vejs ende.

Vi ved ikke, hvad der er forude, nej, men er det ikke bedre at være på for- end på bagkant og hele tiden skulle samle stumperne op?

Hans, øh ... jo selvfølgelig, Hvad mener du?

Anette Lind: Den undersøgelse, du henviser til, er ikke helt tilsvarende den, jeg har i tankerne. Dels handler den om samarbejdet mellem pædagoger og lærere, som indeholder sine egne præmisser, dels er mit motiv at få belyst, hvordan det er matematisk umuligt at udarbejde en skemaplan, der tilgodeser blot et minimum af relevant samarbejde mellem samtlige medarbejdere på en given folkeskole med den nuværende normering. Lige nu er det min oplevelse. Det ville være relevant at få det dokumenteret.

KL sætter elevernes timetal ned og vupti er der ikke længere lærermangel.

Hvert år siger vi farvel til dygtige kollegaer, som har valgt en anden rute - det bliver ikke anderledes i år.

Vi ser masser af skræmmende eksempler ude i verden på, hvor galt det kan ende, hvis arbejdsgiverne nægter at lytte til lærerne og bare kører på som blinde grise med deres npm-styring i skolerne. Sverige er et uhyggeligt nærliggende skræmmeeksempel: https://www.folkeskolen.dk/605174/over-halvdelen-af-nyansatte-svenske-laerere-har-ikke-eksamen Det store Lärarförbundet, der også organiserer pædagogerne, har desværre et betragteligt medansvar for miseren. De har i modsætning til DLF slet ikke haft paraderne oppe i kampen om ledelsessynet og den kollektive lønprofil. https://www.folkeskolen.dk/597407/sverige-ulige-loenstigninger-splitter-laerervaerelserne

Nu skal man jo ikke tro på at alt, hvad der står i aviserne, afspejler virkeligheden. Men nedenstående fra Berlingske afspejler nok udmærket lærernes professionelle dilemma omkr. at afgive sin stemme ved OK 18. En nylig Gallup i Berlingske siger, at 75% af lærerne er utilfredse med OK-forliget. 17% er tilfredse. Men... 51% vil stemme ja, mens 19% vil stemme nej- Det siger jo noget om, hvor politisk fastklemte lærerne er blevet i forhold til at have indflydelse på egen hverdag i folkeskolen. Et demokratisk svigt i et demokratisk samfund, dét er sandelig en svær opgave ´at løse´ på en stemmeseddel!

Yup Kirsten - muligheden for at stemme blankt er en no-brainer i den sammenhæng.