Jeg har læst lidt i bogen. Fibæk Laursen forsøger i sit eget bidrag at sætte sig på en form for mellemposition, midt mellem den overdrevne målstyring og det han kalder en "dannelsesorienteret og målfri" skole. Han mener vist, at bl.a. jeg selv taler for en skole uden mål. Det ved jeg ikke helt, hvor han har fra. Det virker som om han ikke kan se muligheden af andre former for mål end læringsmål; enten er der læringsmål, eller også er der ingen mål i skolen. Det er lidt det samme, som når Lars Qvortrup tror, at alternativet til statslige læringsmål i skolen er tilfældigt "guitarspil". Og det holder jo ikke. Nå, men bl.a. derfor synes jeg ikke det lykkes så godt med mellempositionen. Fibæk får ikke gjort op med læringsmålstænkningen, muligvis fordi han ikke vil give slip på sin idé om, at meningen med undervisning er, at eleverne lærer noget bestemt. Samtidig tror jeg Fibæk kan være helt rolig, for vi er lige nu på vej ind i den form for læringsmålstyring, som han betragter som en mellemposition: De adfærdsbeskrivende kompetencemål får lov at bestå, og dermed styres skolens undervisning stadig efter statslige output-mål.

At der hos visse politikere og i dele af den pædagogiske kredse tales om dannelse nu fremfor læringsmålstyring medfører bestemt ikke, at "læringmålstyring er døende". Næsten tværtimod, for begrebet dannelse er ved at blive overtaget af målstyringen, hvor også elevernes karakteregenskaber, adfærd etc. skal opfylde nogle opstillede målsætninger, som er defineret ved nogle idealer der er opsat via policy. Fibæk nævner heller ikke betydningen af ændringen af læreruddannelsen, og at vi nu får nyuddannede lærere ud som stort set kun kender til (lærings)målstyring. Desuden nævner han heller ikke KL's betydning i forhold til folkeskolen. Så jeg mener bestemt ikke, man kan sige, at "læringsmålstyringen er døende". At man formelt fjerner en betegnelse medfører ikke et opgør med en hel ideologisk tilgang som er indført fra policylaget og ned i de enkelte skoler. Desuden er målstyringstilgangen helt nede på institutionsniveau. Et helt aktuelt eksempel er ghettoaftalen, hvor børn i vuggestuer nu skal i "læringstilbud" og man taler om "undervisningspligt" i institutionsregi.

ANETTE skriver: "Fibæk nævner heller ikke betydningen af ændringen af læreruddannelsen, og at vi nu får nyuddannede lærere ud som stort set kun kender til (lærings)målstyring." Og hun har helt ret. Jeg bliver færdig på læreruddannelsen i slutningen af denne måned og det er min oplevelse af færdigheds- og vidensmål er ligeså centrale i undervisningen nu som for et halvt ud siden.

Det er en smule karikeret fremstilling, at læreruddannelsen kun uddanner til læringsmålstyring. Læreruddannelsen har naturligvis fokuseret på nogle af de tiltag som reformen (og inklusionsloven) medførte; men denne fokusering er ikke alene på målstyring og evaluering. Det er elementer som den åbne skole, varierende undervisningsformer i en længere skoledag, inklusionsmekanismer, mv. OG de dannelsesmæssige konsekvenserne af disse tiltage. Læreruddannelsen tilbyder fortsat en kritisk stillingtagen og forholden til folkeskolens overordnede formål. Ikke alle studerende er faldet på fødderne for læringsmålstyret undervisning. Langt fra. Blot min erfaring.

Hej Mathias Jeg skrev ikke, at læreruddannelsen "kun uddanner til målstyring" (ment som, at der ikke er andet i læreruddannelsen). Konteksten er, at (lærings)målstyring påståes at være døende, og det opponerer jeg imod. Jeg henviser her til selve ændringen af læreruddannelsen og dens indhold. Den indeholder ikke længere særskilt pædagogik, psykologi og didaktik. På min egen læreruddannelse (som var mellem den forrige og den nye) oplevede jeg, hvordan målstyring blev indført i didaktik. Vores underviser pointerede dog, at vi skulle udvikle egne tilgange til didaktiske modeller. Omkring mål: I og med FFM er som de er (kompetencebaserede og output) så medfører det, at lærerstuderende skal arbejde ud fra dem. Det får en konsekvens. Egen anekdote: Jeg oplevede både at arbejde med Fælles Mål 2009 og Fælles Forenklede Mål i løbet af min læreruddannelse. Spørgsmålet er også, hvor godt lærerstuderende klædes på til at reflektere kritisk overfor egen praksis og det efterhånden stigende antal konceptualiseringer, projektitis etc. som skolen er blevet udsat for gennem de sidste 10-15 år. Jeg fornemmer, det er meget forskelligt på læreruddannelserne (tidsfaktor har også en væsentlig betydning). Eksempelvis: Har man gennemgået tidligere Fælles Mål og diskuteret forskellene og bevægelserne? Har man diskuteret forskellige tilgange i forhold til at opsætte mål for sin undervisning? Har man diskuteret forskellige didaktiske modeller? Har man fået kendskab til kritik af outcome tilgang (eks. fra forskning)?

Måske afhænger det af hvor vi studerer? Hvor studerer du, Mathias?

Anette: jeg giver medhold i, at uddannelsens struktur (i hvert fald hvad angår lu13) har en øget grad af fokusering på bl.a. læringsmål og at dette naturligvis får konsekvenser. Vi må blot være varsomme med at lave én 1-til-1 parallel mellem struktur og indhold. De fleste af mine undervisere (både i undervisningsfagene og i de pædagogiske fag) har ydet en bemærkelsesværdig indsats på både at undervise om de nye forhold som kom med reformen, men ligeledes at undervise i de konsekvenser, som dette "læringssyn" medfører. Jeg har siddet som medlem af uddannelsesudvalget i 2 år og været formand for vores lokale studenterråd i halvandet år. Der har vi hyppigt diskuteret alle disse forhold omkring læringssynet i uddannelses struktur. Desuden fået ændret på strukturen bl.a. som konsekvens af et for ensidigt syn på reformens elementer :-) Dog er dette kun et eksempel fra en enkeltstående læreruddannelse, men jeg håber da i den grad på, at lignende ting bliver diskuteret på resten af landets læreruddannelser. Stefan: Jeg studerer på Absalon (tidl. UCSJ) i Roskilde.

Mathias, jeg selv er også tidligere studerende fra UCSJ/Absalon. Vi bør nok skelne mellem "bemærkelsesværdig indsats" og hvilken struktur og indhold der er generelt på læreruddannelsen. Vi bør også skelne mellem "ordinære" lærerstuderende og studerende, som engagerer sig i eks. uddannelsesudvalg, formandsposter m.m. En ting, nu vi er ved læreruddannelserne (generelt) er undervisernes metode- og ytringsfrihed. Jeg er i kontakt med en del undervisere på læreruddannelserne som fortæller om øget pres om "ensretning" og om, at de er blevet pålagt at undervise i, og deltage i projekter med koncepter som de ikke selv kan stå inde for fagligt. Man skal ikke undervurdere markedsgørelsen, bestiller/leverandør - "Fra forskning til faktura" - topstyring i den offentlige sektor. Flere elementer får en betydning i forhold til problematikken. Alene at fokusere på ét element (som jeg mener Fibæk giver udtryk for) fjerner forståelsen af hvor dybtliggende og udbredt tilgangen er.

Anette, vi må ikke underkende de "ordinære studerende", som du siger. De er den store gruppe af studerende som dygtiggører sig og i øvrigt ikke gør stort væsen ud af sig. Der er i øvrigt intet andet end ordinært ved min indsats. Min pointe med referencen var blot, at ét er vores respektive oplevelser af den virkelighed, vi har taget del i. Noget andet er, hvordan den virkelighed reelt ser ud. Og det kan selvfølgelig være svært at give en fyldestgørende billede af. Dog er det bare ikke det, at de undersøgelserne som jeg haft indsigt i, viser. Det tegner et helt andet billede af den "ordinære" studerendes faglighed (i Absalon regi). Der er selvfølgelig polerne, men de repræsenterer ikke det store gennemsnit - selvom fortællingerne ude på Campus kunne give et andet indtryk. Det sidste element er en spændende diskussion, som jeg ikke vil gøre mig klog på. Det ved du helt sikkert mere om end mig. Det ville være en spændende og vigtig opgave at få det afdækket!

Stefan, ingen her underkender de "ordinære studerende". Jeg ved ikke hvorfor du skriver det? Din pointe omkring virkelighed er vigtig. Jeg lytter til undervisere på læreruddannelserne, lærerstuderende, forskere og lærere i praksis (foruden forældre og elever). Og enig i, at det er et broget billede. Der er dog nogle overordnede tendenser som vi skal være opmærksomme på, og forholde os til.

Jeg har vist intet skrevet om "ordinære studerende".