Kommentarer overført fra tidligere version af folkeskolen.dk (før 7/3-22)

Karsten Bräuner (Pensioneret folkeskolelærer) 04-06-2018 12:51
Et klart numerisk ja
Med 74,6 procent ja-stemmer er der numerisk set en massiv numerisk opbakning til OK18. Men hvor mange stemte ja i jubel? Næppe ret mange - om nogen overhovedet. Den reelle entusiasme er omvendt proportional med den formelle opbakning udtrykt gennem stemmeafgivelsen. Sjældent har så mange stemt ja til noget, som de synes var så ringe. Af dem, jeg har talt med, er der ingen, der har tillid til, at der kommer noget konstruktivt ud af den forkætrede kommission. KL (og regeringen) smadrede lærerne i 2013, så hvorfor skulle de levere noget af rovet tilbage nu? Skuffelsen venter forude, forudbestemt som det dramatiske højdepunkt i en græsk tragedie.
Jeppe Christiansen (Folkeskolelærer) 04-06-2018 13:11
Hvad siger de næste gang der heller ikke kan indgås en aftale? 3 år mere.....
Gitte Mailand (Lærer) 04-06-2018 13:12
Fra fagforening til interesseorganisation
Så blev det et forventet ja til OK18 og dermed er vejen banet for nedsmeltningen af min fagforening. En kommission der skal vurdere, hvordan mine arbejdsvilkår kan understøtte god undervisning. Det svarer til at husbyggere og tagstensfabrikanter vurderer håndværkernes overenskomst -mon ? Vi ved endnu ikke, hvem der kommer til at sidde i kommissionen -et gæt har været en forældrerepr. og måske en elevrepr. Det bliver "spændende" at følge sådant et samarbejde. Det mest positive der kan siges er, at vi må spare de store kongresser med kravopstilling -de laves jo i samarbejde med kommisionen. Kontigentet må derfor sættes ned ! Tror ikke interesseorganisationer normalt koster ret meget at være medlem af ? Ældresagen som er ret magtfuld er vist noget med små 500 kr pr år ;)
Per Ravn (Lærer) 04-06-2018 13:27
Nedsættelse af kontingentet
Jeg er helt enig med Gitte Mailand. Nu hvor vi ikke skal i konflikt, men har sagt ja til endnu tre år med vindfrikadeller, skysovs og Lov 409 er der ingen grund til yderligt at styrke vores strejkekasse. Den er i forvejen bugnende fuld af penge og vi har en af Danmarks højeste kontingenter. Jeg forventer at DLF de næste tre år, som minimum, sætter kontingentbeløbet kraftigt ned. Jeg vil også godt love, at sker det ikke relativt hurtigt, så er min udmeldelse af DLF en realitet. Jeg kan sagtens bruge de 6.000 kr. jeg årligt betaler til DLF på noget andet. Noget, hvor jeg rent faktisk får noget for pengene, hvilket jeg absolut ikke har følt jeg har fået siden 2013.
Martin Agervig (Folkeskolelærer) 04-06-2018 13:49
Kommission=syltekrukke
Kommission=syltekrukke. Man skal vist være mere end naiv for at tro, at der kommer noget ud af den kommission i sidste ende...
Lisbeth Jakobsen (lærer) 04-06-2018 14:07
Nedsættelse af kontingent
Ja tak, og gerne hurtigt. Og så synes jeg, man bør afsætte Bondo som forhandler. Resultaterne taler for sig selv, der må nye kræfter til. Syltekrukken har jeg ingen forventninger til.
Jette Hansen (Lærer) 04-06-2018 15:17
Nedsættelse af kontingent..Glem det!
Det er en utopi. Stop klynkeriet! vi har en kæmpe oppustet organisation på en af Danmarks dyreste adresser, med masser af medarbejdere der laver rapporter, som ingen gider at læse. Vi har også luksus Sinatur Hoteller, hvor de heldige medlemmer (ca. 2 stk), en gang om året kan vinde et weekendophold. Det er meget dyrt at holde kørende, så der er desværre ikke råd til at udbetale konfliktstøtte til medlemmerne. Jeg hørte i TV-news at Bondo og hovedstyrelsen, nu vil arbejde hårdt frem til sommerferien. God ferie!
Niels Chr. Sauer (Skribent, folkeskolelærer emeritus) 04-06-2018 15:22
Må jeg komme med en appel her? Hvad med at vente med at håne kommissionsarbejdet og DLF's fortsatte kamp mod L409, indtil vi ved, hvad der kommer ud af det? Givet er det i hvert fald, at hvis vi nu allesammen skruer forventningerne ned under gulvbrædderne, indstiller os på, at KL intet vil give tilbage, resignerer i forventning om kommende skuffelse, indstiller os på at kommissionen bliver en syltekrukke og på at bøje nakken om tre år, sætter kontingentet ned, afsætter vores formand og melder os ud af foreningen, ja så kan KL's hardlinere virkelig triumfere, så vinder defaitismen, så er alt på forhånd tabt.
Mette Kølbæk (Lærer) 04-06-2018 16:18
Der er absolut INTET klart ved det JA!!
Men kan allerede nu se, hvor positivt det udlægges i pressen!
Thomas Søby (Lærer) 04-06-2018 16:44
Helt fair Niels Christian. Jeg lover ikke at håne kommissionsarbejdet og den fortsatte kamp mod 409, før vi ved om der kommer noget som helst konkret ud af det. Er det så ikke også fair at appellere til at ingen lovpriser kommissionen og har skyhøje forventninger til udbyttet heraf, førend resultater foreligger?
Thomas Søby (Lærer) 04-06-2018 16:47
Men skidt nu med det afstemningsresultat, og over til det som valget egentlig handlede om:
Hvem får kage???? :-)
Zeki Laurent Sadic (lærer, IT-ansvarlig) 04-06-2018 17:53
Tillykke....
...til alle de, der har tillid til endnu en "vi taler om det senere"-aftale og stemte ja. Håber ikke de bliver skuffede når/hvis den samme sang synges igen om tre år. I medierne fremlægges det på følgende måde: "lærerne er utilfredse med aftalen, men stemmer alligevel ja" Kunne man forestille sig nogle stemme nej til en aftale man er tilfreds med? Et NEJ havde signaleret nok-er-nok. Der er absolut ingen grund til at give DLF og dets medlemmer nogle som helst indrømmelser i fremtiden, når mantraet hele tiden har været "undgå konflikt for enhver pris."
Niels Chr. Sauer (Skribent, folkeskolelærer emeritus) 04-06-2018 19:39
Thomas, jeg har ikke set nogen give udtryk for skyhøje forventninger til kommissionens anbefalinger. Jeg mener, at forventningen om, at kommissionen i et eller andet omfang italesætter problemet med mangel på tid til forberedelse og alt for høje undervisningstimetal må angive minimumsforventningerne. Zeki, det forhold, at et flertal ikke mener, at konflikt er vejen frem på nuværende tidspunkt er ikke ensbetydende med, at de ønsker at 'undgå konflikt for enhver pris'.
Jan Thrane (Folkeskolelærer, tegner) 04-06-2018 20:29
Vi skal ikke vente i 3 år.
I Deadline i dag mandag d.4. juni sagde Anders Bondo, at han forventer at kommissionens anbefalinger er klar længe før 2021. Der er i ingen tvivl om, at der nu er et stort pres på DLF for at levere et resultat som lærerne samlet kan se sig selv i. Lykkes det ikke går jeg stærkt udfra, at vi får vores indbetalte fagforenings-kontingent for de seneste år tilbagebetalt ... (satire kan forekomme) God kongres på torsdag.
Zeki Laurent Sadic (lærer, IT-ansvarlig) 04-06-2018 20:55
Niels C Sauer
Jeg vil gerne indrømme at jeg tog grueligt fejl. For nogle måneder siden synes jeg at jeg mærkede en voldsom kampgejst fra lærerne. Både blandt kolleger og foran Forligsbygningen. Det var nu det skulle være. En for alle alle for én. Nok er nok. Nu skulle lærerne have en arbejdstidsaftale. Så kom Bondo smilende ud af døren. Få timer senere bredte skuffelsen sig, da vi fandt ud af at han havde ladet sig spise af med en eller anden kommision som skal "se på tingene." Lidt over en måned senere. og efter utallige remindere om at "Hovedstyrelsen og din TR anbefaler et ja", skulle der så stemmes. På tærsklen til mundtlige afgangsprøver, afslutning af skoleår og sommerferie. Og her må jeg så give dig ret: et flertal mente alligevel ikke at en konflikt eller en konfrontation var vejen frem. Spørgsmålet er om det nogle sinde bliver tilfældet. Jeg fejlvurderede situationen. Næste gang vil jeg huske at ord alene ikke koster sved.
Jan Thrane (Folkeskolelærer, tegner) 04-06-2018 21:01
Deadline = Dr2 Dagen kl.17.00
For god ordens skyld. Anders Bondos udtalelse – ang at kommisionens anbefalinger forventes at være klar længe før der er gået 3 år – er fra: DR2 Dagen mandag d.4..6. kl.17.00. Kan ses i DRTV´s arkiv.
Thomas Søby (Lærer) 04-06-2018 21:28
Niels Christian. Jeg vil mene at Anders er en smule ude på et overdrev desangående i sine forventninger. Jeg tænker nu nok vi to kan lande på en enighed om at kommissionen nok skal 'italesætte problemet i et eller andet omfang', og så er der jo heller ikke lovet for meget. Men har de mon ikke hørt om implementering af målstyret arbejde?? Jeg håber KL skal lede den kommission, for de skal dælme nok få Per B & co. banket på plads, så de får lavet noget, de dovne hunde. Lidt en midsundelsesværdig jobbeskrivelse i øvrigt. Jeg ville da elske en kontrakt der sagde: 'skal italesætte undervisning i et eller andet omfang'. Det kunne jeg nok klare, selv uden forberedelsestid :-) Gad vide hvad de får for det, og hvor kan man ansøge om at komme med??
Teija V.-Pedersen (lærer) 05-06-2018 12:33
Jeg protesterer over overskriften. Det var langt fra et 'klart ja' til overenskomsten! I hvert fald hvis man har fuldt lidt med i de tidligere år og set hvordan lærere plejer at have tal over 90% i afstemninger. Nu var det kun knap over halvdelen af de STEMMEBERETTIGEDE som sange JA! Der var mange som IKKE STEMTE, og trods alt 25% af dem som gjorde som sagde NEJ! Det er helt nyt i DLFs historie!
henrik iversen (lærer-efterlønner) 12-06-2018 10:13
Regeringskommission om kollektive aftaler!
Sådan, kommission til tiden: https://politiken.dk/indland/art6576559/Ekspertgruppe-vil-have-opgør-med-overenskomster-i-det-offentlige
Niels Chr. Sauer (Skribent, folkeskolelærer emeritus) 12-06-2018 11:22
Henrik Iversen, ja, kollektive aftaler er so last year, som de siger. Og det har de været de sidste tyve år, hvor den kollektive lønprofil er blevet eroderet efter noder til fordel for individuel del-og-hersk-løn. Forbavsende ofte med fagbevægelsen som medspiller. Dog ikke, hvor DLF har været inde. Folkeskolelærerne er vel nærmest det eneste område, hvor arbejdsgivernes stormløb på den kollektive lønprofil er blevet holdt stangen. Vi vil bare ikke have ødelagt vores psykiske arbejdsmiljø på den måde. Ledelseskommissionens omkvæd er det samme som Produktivitetskommissionens, der går igen i alle npm-folkenes sange: Overenskomster og aftaleret hæmmer ledelsesretten. Ja sådan må det være: Enhver form for aftale indgås jo mellem to eller flere parter, der hver for sig accepterer en begrænsning i deres frie råderum til gengæld for det fælles bedste. Det er sådan set civilisationens grundprincip. På den måde er npm ikke bare so much last year, men tilbage til trætoppene og de bananer, man kan nå fra den gren, man sidder på. Og det ændres ikke af, at man kalder det 'modernisering'. Det er civilisationsnedbrydning, slet og ret,
Niels Chr. Sauer (Skribent, folkeskolelærer emeritus) 15-06-2018 01:52
Jeg tillader mig at henvise til min blog: https://www.folkeskolen.dk/637665/oenskes-en-modig-kommission#637707