Nu er kommunerne pænt ligeglade med anbefalinger om §16b fx. - så hvorfor skulle de lytte til den her del? Nu er Meeeebook, Min Udannelse og lignende jo købt, så skal de også bruges. Kan vi ikke få lov til at passe vores arbejde? Vi ved godt hvad vi foretager os.

Altså; var der ikke også frihed til at vælge indhold og materialer før? Det er vel netop hele idéen i den læringsmålstyrede undervisning, at målene er givet centralt, og at det så er op til lærerne at udvælge indhold og metoder, som indfrier målene. Jeg har svært ved at se forskellen fra før til nu. Jo, man kan evt. starte et andet sted end ved målene, men eftersom kompetencemålene er bindende, og man skal levere på dem, er det vel ikke ret mange, der vil turde gemme dem til sidst?

Igen en pessimistisk kommentar fra dig, Niels. Kan du slet ikke se en grund til at glædes over at vi er på rette kurs? Rom blev, som bekendt, ikke bygger på én dag. ;)

Jeg forsøger at beskrive det jeg ser. Og jeg kan ikke helt se, at vi er på rette kurs, for på trods af de fine ord i anbefalingerne, står det grundlæggende læringsudbytteri ved magt. Og jeg hedder Niels Jakob. Blot til orientering ;)

Fint, hvis det er sådan du ser det, Niels Jakob. Jeg ser noget andet. Jeg ser flere medstuderende på læreruddannelsen som mere eller mindre er blevet indoktrineret til at tage udgangspunkt i færdigheds- og vidensmål når de planlægger undervisning. Dette som en konsekvens at at disse målpar var obligatoriske. Nu hvor målene ikke længere er obligatoriske og hvor der er nye toner i form af pejlemærker og mere fokus på formål vil denne indoktrinering i at tage udgangspunkt i målpar forhåbentlig fortone sig. Når/hvis det sker bliver undervisningen markant anderledes, under forudsætning af at undervisningen på læreruddannelsen følger med.

Bare for en god ordens skyld, det er ingen ny ting på seminarierne - det skete også for 10 år siden.

Tomas, hvilke mål tog man udgangspunkt i på læreruddannelsen inden FFM?

Stefan, er dit spørgsmål retorisk, eller mener du det? Før FFM var der Fælles Mål 2009, fagenes formål og stadig folkeskolens formålsparagraf. Ellers er der didaktisk mange måder at arbejde med formål og mål. En gammel kending er Carl Aage Larsens tre: - Det kognitive, viden, materialt - Færdigheder, psykomotorisk, formalt - Holdninger, affektivt, etisk Som kan omsættes til mål i lærerens undervisning. Men bemærk, det er ikke læringsmål.

Som Anette så korrekt skriver, der var Fælles Mål. Mål i FS er der intet nyt i, spørgsmålet er hvordan de forvaltes og udmøntes. "Fælles Mål 2009 indeholdt ligesom målene fra 2003 trin- og slutmål samt vejledende læseplaner og undervisningsvejledninger til fagene. Fælles Mål 2009 var i mange fag formuleret som mål for undervisning. Faghæfterne for Fælles Mål 2009 bestod ud over de bindende trin- og slutmål af vejledende læseplaner samt undervisningsvejledninger." Præcis det som man ønsker tilbage - ironisk nok, der er "FFM" ved gud ikke forenklede, tværtimod. De er så udpenslede, at man har ikke en chance for at bruge dem i det daglige. https://uvm.dk/folkeskolen/fag-timetal-og-overgange/faelles-maal/historisk/historisk-oversigt Personligt, der mener jeg du skulle tage nogen år i FS inden du læser videre, det vil være ganske lærerigt.

Tak for svar, Tomas. Jeg kender til målene for folkeskolen, men ikke til hvordan de blev inddraget i undervisningen på læreruddannelsen. Det var derfor jeg spurgte ind til det. Jeg har undervist og eksamineret i folkeskolen i flere år, men tak for tanken.

Som lærerstuderende? "Kapitel 4 Lærere og øvrigt undervisende personale § 28. For at kunne varetage undervisningen i folkeskolens 1.-10. klasse skal underviseren have gennemført uddannelsen til lærer i folkeskolen eller anden læreruddannelse, der er godkendt af undervisningsministeren i denne henseende, jf. dog stk. 2 og §§ 29 a, 30 og 30 c. Godkendelsen kan betinges af, at de uddannede består en prøve ved en professionshøjskole, der af undervisningsministeren er godkendt til at uddanne lærere i folkeskolen. Stk. 2. Der kan ansættes personer med særlige kvalifikationer til at undervise i enkelte fag." Jeg kan ikke lige se, hvordan du lovligt kan have været eksaminator, med mindre jeg ikke kan læse loven. Det er udelukkende en undren, men det lyder ret mærkeligt. Det undrer mig også en god del set i forhold til de indlæg du er kommet med her på siden. Du burde i så tilfælde alt andet lige også være bekendt med FM. "Tomas, hvilke mål tog man udgangspunkt i på læreruddannelsen inden FFM?" Yderligere, der er de 3000 delmål heller ikke gjort "ikke-obligatoriske", den del er ikke vedtaget endnu. De er gjort "frivillige". Der er nedsat et kommissorium, men der er intet vedtaget omkring ophævelse af dem og så længe de er "frivillige" - well.............. Du kan sammenligne det med §16b, der har skiftende ministre svinget den store pisk, alligevel er der modstand mod det i en god del kommuner. (Plus DSE.)

Tomas, læs venligst hvad jeg skriver. Jeg er bekendt med FM, men ikke med hvilken rolle de spillede på læreruddannelsen. Hvem er det, bortset fra dem der har gået på uddannelsen i den pågældende periode? Jeg har undervist på folkeskoler siden 1999, så hvis det er ulovligt har flere skoler brudt loven ved at ansætte mig.

Jeg vil da afgjort gå ud fra at både uddannelsen og lærerne er gået ud fra FM - det er alt andet lige de man skulle. Og ja, jvf. loven, der har skolerne brudt loven - ikke mindst hvis du har ført elever til afgangsprøve, det lyder for mig helt sort, med mindre du har helt specielle kvalifikationer til at undervise i enkelte fag jvf. loven.

De 3800 mål er _anbefalet_ som at værende frivillige. Der er ikke vedtaget nogen lov om ophævelse, hvilket grundlæggende heller ikke kan lade sig gøre. Kommunerne driver skolerne og kan dermed bestemme indenfor folkeskoleloven, så med mindre man decideret forbyder at bruge andet end de 800 mål, der kan kommunerne fint bestemme de 3800 skal bruges OG bruges på en platform - dette kan man heller ikke lovgive om - eller det kan man, men det vil være et ret groft indgreb i det kommunale selvstyre og en decideret detailstyring. Kommunerne har aftalt at bruge platformene, selv Århus, hvor Medom taler imod har ikke valgt at stoppe dem. Platforme, hvor udviklerne har 3-cifrede millionbeløb ude at svømme og vi taler ikke om 100 millioner, men mange millioner. Århus havde også købt en platform af Ramboel, som man så valgte at skrotte/blive opkøbt - det er alt andet lige ikke småpenge man smider i den slags projekter. (Der kan googles en del om de beløb.) Min Udannelse er iøvrigt langt fra færdigudviklet og har voldsomme indbyggede problemer - fx. sker det at forløb forsvinder. Man forventer - berettiget eller ej - at brugen af målene forsvinder, bare fordi, der er andre toner fra UVM - bemærk, det er ikke kommunerne, KL, S eller V, der kommer med de toner - men grundlæggende UVM, i en "aftale", hvor de er "frivillige" og hvor der er nedsat en syltekrukke. Helt simpelt - forestil jer at Annette Lind er undervisningminister i en kommende S-regering.........

Tomas, du skriver: "Jeg vil da afgjort gå ud fra at både uddannelsen og lærerne er gået ud fra FM - det er alt andet lige de man skulle." Fint. Jeg foretrækker dog at være sikker, fremfor at antage.

Der er mange andre måder at opnå de nødvendige kompetencer for at undervise og eksaminere i folkeskolen end en læreruddannelse. Faktisk er der nogle undersøgelser der viser at vi ikke bliver bedre lærere af at tage en læreruddannelse. Det har en i hvert fald én amerikansk undersøgelse vist.

Det kan være, men læs lige loven en gang mere - den er altså ret enkel. Du skal være uddannet lærer - punktum. Jeg skal blankt indrømme, at det ryster mig en anelse, hvis man som skoleleder lader en ikke-læreruddannet føre elever til afgangsprøve. Mildt sagt. Ellers skal lederen eddermame have gode argumenter. Eller nej. "Kapitel 4 Lærere og øvrigt undervisende personale § 28. For at kunne varetage undervisningen i folkeskolens 1.-10. klasse skal underviseren have gennemført uddannelsen til lærer i folkeskolen eller anden læreruddannelse, der er godkendt af undervisningsministeren i denne henseende, jf. dog stk. 2 og §§ 29 a, 30 og 30 c. Godkendelsen kan betinges af, at de uddannede består en prøve ved en professionshøjskole, der af undervisningsministeren er godkendt til at uddanne lærere i folkeskolen. Stk. 2. Der kan ansættes personer med særlige kvalifikationer til at undervise i enkelte fag."

Apropos dømmekraft, som artiklen handler om, så bør vi vel også have tillid til ledernes dømmekraft, ikke? Så hvis en leder vælger at ansætte en der ingen læreruddannelse har, så har de vel haft gode grunde. Men lad nu ikke denne tråd handle om mig, men om artiklens indhold.

Nej, en leder kan ikke have dømmekraft til at ansætte en ikke-uddannet lærer fast og slet ikke til at føre elever til FSA. Læs loven. Punktum.

Mon ikke de gør det med reference til §28, stk. 2?

Hvad er det, der gør dig kvalificeret til at eksaminere elever i FS uden en læreruddannelse, som du skal have jvf. loven? Jeg er altså ret imponeret over at ledere har ansat dig i 19 år uden en læreruddannelse, især hvis det er fast - det har jeg ikke oplevet før og jeg er ikke helt sikker på din lokale TR ville acceptere det.

Jeg har haft andre ikke-uddannede kollegaer der har gjort det samme. Heldigvis. Nogle har været mere kvalificerede end andre nogensinde bliver med en læreruddannelse i bagagen. Det sidste spørgsmål bør du nok rette til dem der har ansat.

Hvad er det, der gør dig kvalificeret til at eksaminere elever i FS uden en læreruddannelse, som du skal have jvf. loven? DU har søgt stillingerne, DU mener du er bedre kvalificeret. Kom nu - du må da kunne svare på den del. Hvad er dine kvalifikationer. Jeg må altså indrømme, at jeg tvivler mildt sagt på der er ret mange, der fører elever til FSA uden en læreruddannelse - i så fald er der godt nok en del TR'er, der ikke er specielt vågne. Jeg har trods alt været en del steder de sidste 10-12 år og jeg kender ingen fastansatte i udskolingen, der ikke har haft papir.......

Hvor mange her kender til "lærere" uden en uddannelse, der har ført elever til FSA?

Jeg har arbejdet sammen med flere. De har alle været utroligt dygtige, skal dog siges de havde minimum en kandidat inden for faget. Det er da naivt at tro, at når folkeskolen har svært ved at finde uddannede lærere, at der ikke er uuddannede, som fører til afgangsprøve. Nu skyder jeg sku mig selv og min profession i foden og postulerer, at den underfinansierede og forældede undervisning jeg fik fra seminariet er outdatet og for mig at se irrelevant. Selvfølgelig bruger jeg brudstykker fra teorier fra seminariet, men hånden på hjertet, jeg er blevet en pissegod lærer fordi jeg vil mine fag og ikke mindst børnene. Fagene formål og slutmål ændrer sig hele tiden og den gode lærer (også dem uden papir) holder sig opdateret. Burde vi have en bedre læreruddannelse? JA. Vil jeg sige nej til kolleger, der brænder for deres fag og børnene fordi de har deres kompetencer et andet sted fra end mig? NEJ

Det er en dårlig fugl, som skider i egen rede - og hvis du Thomas Jacobsen har oplevet "forældet", outdated" og "irrelevant" undervisning på seminariet, så husk venligst på, at du var studerende da du gik der. Denne status indebærer et medansvar for udbyttet af uddannelsen - ensidigt at klandre institutionen virker ret umodent. Men åbenbart har du fundet melodien, som man siger - en "pissegod" lærer(vi takker og bukker). Bortset fra det, må og skal vi naturligvis kræve, at en lærer har en læreruddannelse - alt andet er og bliver uholdbart, både fagligt og fagforeningsmæssigt.

Gunnar du behøver ikke at takke og bukke. Som studerende fandt jeg det svært at vide hvilke kompetencer jeg skulle bruge i mit virke som folkeskolelærer. At jeg burde vide bedre end mine undervisere er svært for mig at se. Jeg svarede på et spørgsmål fra en længere debat mellem Tomas og Stefan om ikke læreruddannede og deres virke i folkeskolen. Jeg står dog fuldt og fast på min oplevelse af mit uddannelsesforløb og den virkelighed jeg mødte. Jeg har heller ingen kvaler med at kalde mig selv pissedygtig. Den lærer, der ikke føler det sådan,vil jeg på ingen måde have som kollega. Mit arbejde er sku for vigtigt til middelmåghed.

Gunnar skrev: "Bortset fra det, må og skal vi naturligvis kræve, at en lærer har en læreruddannelse - alt andet er og bliver uholdbart, både fagligt og fagforeningsmæssigt." Dette postulat er kun sandt hvis vi antager a) at læreruddannelsen kvalificerer til lærergerningen og b) at der ikke er andre veje til denne kvalifikation. Begge præmisser forekommer dog uholdbare. Det giver langt mere mening at kræve at en lærer der ansættes er kvalificeret, end at han eller hun har et særligt stykke papir.

Stefan Hansen - hvis vi skal have tillid til ledernes dømmekraft, hvorfor skal vi så ikke have tillud til dømmekraften ude på læreruddannelserne - og tillid til de mennesker, der har defineret uddannelsens grundlag? Er det en ganske særlig egenskab hos skoleledere, der kvalificerer den særligt til at kunne bedømme læreres evner - og uden papirer? Hvordan forestiller du dig, at man ved ansættelsen skal bedømme, om en lærer er kvalificeret, når det er lige meget, om han eller hun har "et særligt stykke papir"? Hvorfor nævner du selv i din præsentation dine uddannelsesminister kvalifikationer - "lærerstuderende, (snart stud.pæd.phil)" ? Hvorfor vil du studere til pæd.phil., når det er lige meget med papirstykker? Har du tænkt at kalde dig cand.pæd., når du er færdig - og regner du med, at det kvalificeret dig tilnoget? Eller er det papir og den titel også ligegyldig? Skal du for resten være færdig med lærerstuderende først, eller er det lige meget? Hvad med den undervisning, du siger, du leverer - er det også lige meget, om eleverne deltager i den - er det ligegyldigt, om de bagefter kan dokumentere nogen viden om det, er var emnet? Der er jo dog mange andre måder at kvalificere sig på, ikke?

Thora, når der er undersøgelser der peger på at en læreruddannelse ikke nødvendigvis gør os til bedre lærere, bør vi forholde os skeptiske overfor denne uddannelse. Det kan du vel kun være enig i, ikke?

Stefan, du lader undtagelsen bekræfte reglen - en logisk fejlslutning. Fra, at der kan være lærere uden læreruddannelse som underviser, og det går godt, til, at man derfor bør forholde sig skeptisk til læreruddannelsen er altså ikke logisk.

Fejlslutningen er din, Anette. Du antager at der er tale om en undtagelse. ;)

Det ville for øvrigt være en spændende undersøgelse at foretage på dansk jord. Det kunne fx gøres ved at tage ud på nogle skoler og observere en masse lærere og vurdere hvor gode de var og så derefter sammenholde disse vurderinger med om de havde en læreruddannelse eller ej.

Man skal have en læreruddannelse. Punktum. Har man ikke det bryder ledelsen loven, uanset hvor meget man vil bortforklare det. MEd mindre SFU, UVM eller kommunalbestyrelsen har godkendt en. Længere er den ikke.

Stefan, du er nødt til at medtage den lille ;) - for du ved vel godt, at den ikke helt holder. Og så foreslår du, at "man" tager ud og skal observere lærere og "vurdere hvor gode de var og så derefter sammenholde disse vurderinger med om de havde en læreruddannelse eller ej.". Hvordan vil du måle, hvor "gode de var"? Efter hvilke vurderingskriterier? Og ville denne vurdering kunne indeholde hvilke forhold og vilkår der iøvrigt hersker? Et sådan foreslag, vurderer jeg, er meget reduktionistisk og hviler på nogle primitive antagelser.

Tomas, der er to forskellige spørgsmål her. Det ene handler om hvordan vi kan opnå de fornødne kompetencer, mens det andet handler om den juridiske del af sagen. For mig er det første af disse spørgsmål mest interessant. Men mht. loven, så står der også: "§ 30 c. I helt særlige tilfælde, hvor det ikke er muligt at ansætte personer som nævnt i §§ 28, 29 og 30 b til at varetage undervisningen i børnehaveklassen og i 1.-10. klasse, kan kommunalbestyrelsen fravige lovens § 28, stk. 1, 1. pkt., § 29, 1. pkt., § 29 a, 1. pkt., og § 30."

Det er IKKE en undtagelse lærere har en læreruddannelse, det har de. Undtagelserne, det er netop de, der er nævnt i loven, børnehaveklasseledere, som man iøvrigt arbejder voldsomt på at opgradere, eller i enkelte fag, her er især tysk og musik undtagelser. Det kunne faktisk være et ret spændende koncept at udbrede til andre fag, regeringen vil også være lykkelig for ikke at skulle punge ud med en 120-150-000 kr for at uddanne folk, de kan jo bare starte i deres job hvis mester nu mener de gode nok. Det giver bare ingen logik i forhold til 2020-ambitionen, her sender man selv meget erfarne lærere på kursus for de kan opfylde 2020. Jeg kender til en del _lærere_, dem med papir, der har undervist i 15-20 år i fag uden liniefag, men som alligevel skal på helt eller halvt kursus i de fag. Vi taler om lærere, der med papir, har ført 100'ere, for ikke at tale om 1000'er af elever til afgangsprøver og som har været ude som censor - alene på 4 år har jeg været ude som censor til 125 elever og haft cirka samme antal til prøve. Jeg må igen sige, at det er en meget dårlig TR og skoleleder, der lader en uden papir føre elever til afgangsprøver. For ikke at tale om hvordan en TR normalt "nudger" ikke-medlemmer af DLF til at blive medlem, med en organisationsprocent på cirka 97 er der trods alt ikke så mange uden medlemskab og tro mig - TR VED hvem der er lærer og ikke lærer.

Anette, den undersøgelse jeg læste (som jeg desværre ikke kan finde nu) konkluderede at der ingen sammenhæng kunne påvises mellem hvor dygtige lærere var og om hvorvidt de havde en læreruddannelse eller ej. Der var derimod en sammenhæng mellem hvor mange år de havde undervist og hvor dygtige de var. Der var stort set ingen forskel på hvor dygtige lærerne var og om de havde undervist i 2 eller 20 år. Der var derimod meget stor forskel på om de havde undervist i 2 år eller 0-1 år. Konklusionen var at det er i løbet af de første to år i rollen som lærer at lærerne dygtiggør sig. Om de havde en læreruddannelse eller ej gjorde derimod hverken fra eller tid. Der var alså ikke tale om en undtagelse.

At sammenholde en lærers kvaliteter med uddannelsen vil være brødløst, for det kan man ikke. Der skal for det første en længere observationsperiode til - i tidligere job, der har vi regnet med mindst 25-30 klokketimer, før man kan lave en bare nogenlunde bedømmelse af folks kvaliteter, det skal man så holde op mod den enkelte lærers undervisere, mål for uddannelsen og erfaring og det skal så komme ud med en bedømmelse af læreruddannelsen? Nah. Jeg har masser af kollegaer og medstuderende, der har scoret hobevis af 12-taller, men som mildt sagt er pivringe lærere, hvordan skal det sættes op i forhold til uddannelsen?

Læs den igen. "rlige tilfælde, hvor det ikke er muligt at ansætte personer som nævnt i §§ 28, 29 og 30 b til at varetage undervisningen i børnehaveklassen og i 1.-10. klasse, kan kommunalbestyrelsen fravige lovens § 28, stk. 1, 1. pkt., § 29, 1. pkt., § 29 a, 1. pkt., og § 30."" Kan du ikke forklare, hvordan du er helt specielt kvalificeret til at varetage undervisningen og vel at mærke i andet end enkelte fag? Du har sprunget ret let henover det, eller rettere ikke forklaret hvorfor. Og endelig, bemærk: "kan kommunalbestyrelsen" er du godkendt af kommunalbestyrelsen? Jeg siger det igen - det er lovbrud, med mindre du er godkendt af en af de 3 instanser, uanset hvor meget du taler udenom.

Tomas skriver: "Undtagelserne, det er netop de, der er nævnt i loven, børnehaveklasseledere, som man iøvrigt arbejder voldsomt på at opgradere, eller i enkelte fag, her er især tysk og musik undtagelser." Men lovteksten lyder: "...at varetage undervisningen i børnehaveklassen og i 1.-10. klasse". Så det er også lærere i 1.-10. klasse lover taler om.

Det er ikke læreruddannelsen, men limiefag du taler om. ;-) Der er ret stor forskel - ikk? https://www.kora.dk/aktuelt/nyheder/2017/laerere-med-linjefag-har-begraenset-effekt-paa-elevernes-faglighed/

Anette, jeg er helt enig i at en sådan vurdering er svær. Det forekommer mig dog mere hensigtsmæssigt at vurdere hvor god en lærer er ved at observere dem i et klasserum end ved et eksamensbord, på samme måde som et giver mere mening at vurdere hvor dygtig en fodboldspiller er ved at observere ham på banen ved at snakke med ham om fodbold i træningsrummet. Kan vi blive enige så langt?

Det giver ingen mening at forsætte, men bare lige - er du godkendt af STF, UVM eller kommunalbestyrelsen?

Det er trist, at du ikke lige kan finde den undersøgelse, du læste - det gør det jo lidt vanskeligt at diskutere ud fra den. Men har du nogen form for erindring om, hvordan man der vurderede, hvor gode lærerne var? Hvilke kriterier brugte man? Hvor foregik det i øvrigt - hvor i verden havde man et tilstrækkeligt stort sammenligningsgrundlag; det er jo da ikke alle steder, man har ret mange lærere uden uddannelse, der har undervist i over 20 år?

Stefan,du fik ikke svaret på, hvorfor du vil uddanne dig til cand.pæd., når "et stykke papir" ikke er vigtigt - du fik heller ikke rigtig fået frem, hvordan skolelederne skal bedømme læreransattes kvalifikationer, eller hvorfor vi skal have mere tillid til ledernes bedømmelse end til uddannelsesinstitutionerne. Kunne du ikke prøve at redegøre for det?

Tomas, din insisteren omkring min person undrer mig. Min person er ikke interessant. Det er derimod en diskussion om hvad der kvalificerer os til at varetage rollen som lærer. Dette er grunden til at jeg undlader at svare dig yderligere. Som jeg har skrevet tidligere bør du rette spørgsmålet til de ansvarlige for en sådan ansættelse. De har næppe brudt loven, da det langt fra er et særtilfælde at en ikke-uddannet lærer ansættes som lærer på en skole. Desuden kan en af os åbenbart ikke læse, da vi læser den samme lovtekst forskelligt, så en fortsat diskussion om loven virker som tidsspilde. Mere interessant forekommer det mig derimod at du giver udtryk for at der ikke er den store sammenhæng mellem at have modtaget høje karakterer på læreruddannelsen og det at være en dygtig lærer. Det er relevant for en saglig diskussion med henblik på i fællesskab at blive klogere. Det vil jeg langt hellere bruge min tid på, da jeg ikke diskuterer for at få ret, men for at udvide min horisont og bidrage til at andre gør det samme.

Thora, det var en amerikansk undersøgelse. Ang. dine spørgsmål om min person, er mit svar det samme til dig, som det var til Tomas. Lad os hjælpe hinanden med at blive klogere ved at holde os til det saglige og ikke spilde tiden med det personlige. Det kan vi snakke om hvis vi mødes over en kop te. Dog, ganske kort, da min tidligere formulering var upræcis. Jeg har ikke undervist i alle årene fra 1999, men fik min første ansættelse på en folkeskole i 1999, men har kun undervist nogle få år i denne periode.

Selvfølgelig er dine kvalifikationer interessante, især når du vedholder en uddannelse ikke er nødvendig. Yderligere et svar på om du er godkendt af STF, UVM eller kommunalbestyrelse relevant, ikke mindst når du fremturer med du kan ansættes jvf. de paragraffer, der ENTYDIGT siger du skal være det. Jeg kunne, igen, godt tænke mig at vide, hvilken skoleleder, der har ladet dig eksaminere elever, eller bare i hvilke fag. Det er ret slående, at du gerne vil slå på dine kvalifikationer, men du vil ikke fortælle om dem. Sådan er det jo.......

Tomas, DU snakker - igen og igen om mine kvalifikationer. Jeg har på INTET tidspunkt påstået at have særlige kvalifikationer. Læs hvad jeg skriver, tak og lad os have en saglig diskussion.

"Stk. 2. Der kan ansættes personer med særlige kvalifikationer til at undervise i enkelte fag." Du har undervist OG eksamineret i følge egne udtalelser, ergo må du have særlige kvalifikationer. Jeg kan kun undre mig over du ikke vil fortælle hvorfor du er kvalificeret til at undervise og eksaminere i FS.

Stefan - det er ikke i den forstand spørgsmål om din person. Det er faktisk spørgsmål om dine meninger - og hvordan de hænger sammen. Det er da interessant at få at vide, ud fra hvilke kriterier du vurderer - ikke? Jeg vil stadig gerne vide, hvordan skoleledelsen skal vurdere kvalifikationerne, når du ikke mener, at uddannelsesstederne kan. Og stadigvæk - ud fra hvilke kriterier blev lærerne i undersøgelsen vurderet? Det er ret essentielt for diskussionen, dermed kriterierne.

Tomas, du bliver nødt til at skelne mellem begreber. Når en skoleleder vælger at ansætte en ikke-uddannet som lærer må det, jf. den lov du henviser til, være fordi skolelederen vurderer at ansøgeren har særlige kvalifikationer. Det betyder dog ikke at ansøgeren har disse særlige kvalifikationer, eller at ansøgeren selv mener at have dem. Derfor kan jeg ikke svare dig på dit spørgsmål, uanset hvor stædigt du stiller det. En vurdering af kvalifikationer er ét. De reelle kvalifikationer er noget andet. Hvis lederens vurdering var god er der overensstemmelse, ellers er der ikke. Jeg ønsker ikke at udtale mig om mine kvalifikationer. Det lader jeg andre vurdere.

Thora, hvis jeg finder undersøgelsen giver jeg dig besked. Indtil da vil jeg ikke udtale mig yderligere om den, da jeg ikke ønsker at sige mere end det jeg er sikker på. Mht. skoleledernes vurdering af en lærer kontra den vurdering af de kommende lærere som foretages på læreruddannelserne er der stor forskel. Vurderingen af de lærerstuderende bygger stort set kun på deres evne til at skrive og tale om teori og praksis. Der er dog ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem dette og det at være en dygtig praktiker, som Fibæk bl.a. har påpeget, med reference til Joyce og Showers (1). En skoleleder har derimod mulighed for at vurdere praksis over en tre måneders prøveperiode. Det mener jeg bestemt giver et bedre grundlag for at vurdere om de nødvendige kvalifikationer er til stede eller ej. Er du ikke enig i det? Kilde (1) https://www.youtube.com/watch?v=mw7XtXMm2K4&t=600s

Stefan, du spurgte: "Anette, jeg er helt enig i at en sådan vurdering er svær. Det forekommer mig dog mere hensigtsmæssigt at vurdere hvor god en lærer er ved at observere dem i et klasserum end ved et eksamensbord, på samme måde som et giver mere mening at vurdere hvor dygtig en fodboldspiller er ved at observere ham på banen ved at snakke med ham om fodbold i træningsrummet. Kan vi blive enige så langt?" Dit spørgsmål forekommer mig at være et side/fejlskud i forhold til spørgsmålet, jeg stillede dig. I konteksten undervisning, gav du udtryk for man ved at observere kunne vurdere hvilke lærere der var "gode" og bagefter sammenholde det med, om de var læreruddannede eller ej. Så er det, at jeg, og jeg kan se at Thora også har forsøgt, beder dig om at beskrive efter hvilke kriterier der skal vurderes efter. Også, om man alene ved at vurdere en lærer uafhængigt af konteksten kan udlede noget om læreren er "god" eller ej, og også at sammenholde det med en eventuel læreruddannelse. Dit eksempel gælder jo for så vidt for alle uddannede. En uddannelse forbereder folk til et langt lærerliv, hvor teori og praksis er sammenvævet. Det vigtigste er, at man kan begrunde sine valg fagligt og pædagogisk. For at kunne gøre dette, må man have en vis teoretisk viden. Ellers bliver det egne værdier, man møder eleverne med. Der er vel en grund til, at vi har en læreruddannelse, ligesom vi også har andre uddannelser. Men vil du forklare mig hvad du eksempelvis ved om udviklingspsykologi? Om didaktiske modeller? Om mål (hvis vi ser bort fra FFM). Udviklingen af mål gennem de sidste 20 år? Om fagdidaktikken indenfor dit område? Blot nogle eksempler som er omfattet af læreruddannelsen. Jeg anerkender fuldt ud, at du og andre kan være gode lærere, men så er det samtidig jeg gerne vil høre fra dig hvad du mener gør en god lærer?

Anette, diskussionen om hvad der gør en lærer god er interessant, men hvorfor spørger du hvad jeg ved om dit og dat? Burde jeg spørge dig om det samme inden vi fortsætter?

Du behøver ikke at svare. Det er blot eksempler på, hvad læreruddannelsen indeholder. Eksempelvis: Med mindre man har en uddannelse som overlapper, så formoder jeg de fleste ikke kender til udviklingspsykologi, med mindre de er uddannet indenfor det? Og vi taler vel at mærke en kontekst der hedder skole, undervisning, pædagogik og didaktik? Men du har stadig ikke svaret på mit spørgsmål til hvad du skrev: "Det ville for øvrigt være en spændende undersøgelse at foretage på dansk jord. Det kunne fx gøres ved at tage ud på nogle skoler og observere en masse lærere og vurdere hvor gode de var og så derefter sammenholde disse vurderinger med om de havde en læreruddannelse eller ej." Jeg ser frem til dit svar / dine svar. Jeg gentager: "Så er det, at jeg, og jeg kan se at Thora også har forsøgt, beder dig om at beskrive efter hvilke kriterier der skal vurderes efter. Også, om man alene ved at vurdere en lærer uafhængigt af konteksten kan udlede noget om læreren er "god" eller ej, og også at sammenholde det med en eventuel læreruddannelse."

Naturligvis behøver jeg ikke svare, men det undrer mig at du spørger, da det ikke er relevant for diskussionen. Men da jeg dimitterer i denne uge ved vel som minimum lige så lidt som andre med en læreruddannelse bag sig. Jeg skriver lige så lidt, da niveauet på læreruddannelsen - i min optik - er skræmmende lavt. Præcist hvilke kriterier vi bør vurdere en lærers kvalifikationer på tør jeg sgu ikke sige, men det er nødvendigt først at have nogle klare kriterier for hvad lærerens rolle er. Igen kan vi prøve os frem med en analogi til fodboldens verden. Hvordan vurderer en klub hvilken spiller der er værd at købe? De har i hvert fald et veldefineret mål, nemlig at spilleren må øge sandsynligheden for at klubben klarer sig godt. Er det defensiven der halter på holdet ser de på forsvarsspillere fra andre klubber for at finde den de mener der vil være den bedste tilføjelse til holdet. For at vurdere om en lærer er bedre end en anden bør vi på samme vis først definere hvad lærerens rolle er. Ser vi lærerens rolle som udelukkende at være at fremme elevernes chancer for at præstere godt til eksamen (et ensidigt fokus på kvalifikationsdimensionen, for at bruge et Biestas begreb) vil lærer A måske være bedre end lærer B. Ser vi derimod lærerens rolle som værende en anden, fx at levere en undervisning med balance mellem undervisningens tre funktioner (kvalifikation, socialisation og subjektifikation) vil B måske ses som værende bedre end A. Altså afhænger vurderingen i høj grad af hvad vi vægter og hvad vi ser som lærerens og skolens opgave.

Nej, Stefan, jeg mener ikke, at tre måneders prøveperiode på en skole kan erstatte en læreruddannelse – eller at det ville give en bedre bedømmelse af lærerens dygtighed. En skoleleder har i virkeligheden uhyre lille indsigt i, hvad der foregår ude i klasserne – en meget almindelig vurderingsmåde ville være at se på, om der er bøvl med den lærer. Har vedkommende plaget lederen med at berette om problemer? Har eleverne rendt ud på gangen og forstyrret de andre? Har der været forældreklager? Nej, og han siger selv, at det går rigtig godt – fint, han er en god lærer. Udover, at en leder på ingen måde har tid til at sætte sig ind i, hvordan lærernes pædagogiske niveau er, så har de kun inden for begrænsede områder mulighed for at bedømme lærerens fag- faglige dygtighed. En lærerudddannelse giver naturligvis ikke nogen garanti for, at man er en god lærer. Men den sikrer, at man har lagt interesse for faget i at tage en uddannelse; man har bevist et vist niveau af evne til at sætte sig ind nogle grundlæggende, vigtige emner - man har bevist et fagligt niveau i de linjefag, man har valgt. først og fremmest sikrer den, at man igennem nogle år har været tvunget til at gøre sig overvejelser om lærerens opgave, om skolens formål og om elevernes udvikling. Og det er en god begyndelse til et liv som lærer.

Thora skrev: "Nej, Stefan, jeg mener ikke, at tre måneders prøveperiode på en skole kan erstatte en læreruddannelse...". Det mener jeg heller ikke og har aldrig sagt. Det er en stråmand og den slags fører til usaglige diskussioner. Det vil jeg ikke bruge tid på.

Nu ved jeg ikke, hvad der er Stefan Hansens begrundelse for at titulere sig "snart stud. pæd. phil". Er det et forsøg på at tiltage sig en eller anden form for autoritet? Faktisk minder det mig lidt om de elever, der snart har fødselsdag, og derfor forventningsfuldt proklamerer, at de "snart er 16 år".. Stefan Hansen skriver, at vi for at vurdere om en lærer er bedre end en anden, først må definere, hvad lærerens rolle er. Heri har han aldeles ret, blot er det "vi" han taler om hverken deltagerne i denne tråd, DLF, KL eller andre interessenter. Det turde være indlysende, at et højt udviklet videnssamfund som det danske, naturligvis har en afgørende interesse i at formulere rammerne for uddannelsen af(f.eks.)lærere. Disse rammer bestemmes af folketingets flertal - intet over og intet ved siden af folketinget! I et demokratisk samfund er det naturligvis alles ret, at ytre sig og søge indflydelse - hvis man eksempelvis ønsker rammerne for uddannelse af lærere lavet om, men det ændrer ikke på, at Danmark som samfund, såvel som vi som lærere har en legitim og velbegrundet begrundelse for, at de som skal forestå undervisningen/læringen er i besiddelse af den uddannelse, som samfundet kræver. Stefan Hansens "synsninger", praksiserfaringer og analogier til fodbold, som alternativ til en statsanerkendt læreruddannelse, virker på mig som en pralende selvpromovering,,

Under kommentarfeltet står der "Hjælp os med at sikre en sober debat", dvs. en saglig, anstændig og behersket debat. Det ville være herligt hvis alle huskede det. For mig bør ord bære deres egen autoritet, uanset om de ytres af en havnearbejder eller en med fine titler, så nej, det var ikke et forsøg på at fremstå som en autoritet hvad jeg tilføjede. Det er tragikomisk hvor stor en del af kommentarerne her der er personlige. Mit "snart stud.pæd.phil" var ganske enkelt noget jeg tilføjede for nogle dage siden, efter min sidste eksamen på læreruddannelsen, i min glæde over at jeg efter sommerferien begynder på en uddannelse jeg er begejstret for. Mere var der ikke i det.

"Stk. 2. Der kan ansættes personer med særlige kvalifikationer til at undervise i enkelte fag." Ansættes du i en fast, fuldtidsstiling uden papir skal du godkendes af enten STF, UVM eller kommunalbestyrelsen. Det er altså ikke særlig svært.

Stefan - til en sober debat hører faktisk andet og mere end at undlade skældsord. Du har helt misforstået det med, hvad det vil sige at blive personlig i en debat - det er ikke det, der er tale om, hvis man sammenholder to ytringer fra en moddebattør. Der er heller ikke tale om en "stråmand", når man argumenterer mod det, du rent faktisk har skrevet. Men du forstår det nok ikke, så lad os bare stoppe her.

Jeg er ikke helt sikker på hvordan man forestiller sig man skulle bedømme en lærer på en 3 måneders prøvetid, som uddannede lærere iøvrigt også har efter ansættelse. Vi ansætter 3-6 lærere om året, det vil godt nok være noget af en Sisyfosopgave, at skulle få den mindste viden om hvordan de er som undervisere. Af flere grunde. Nu har jeg siden 2013 til 2015, været ansat i årsvikariater. Ud over man starter med at finde kaffe og net, er det ikke specielt nemt at starte som ny lærer. Der er det rent pædagogiske, eleverne skal i den grad se en an, ikke mindst hvis man overtager efter en populær lærer - det er/kan være en hamrende svær opgave. Hvilken klasse kommer man i? Kommer man med den med 1/3-de IUP elever, eller den med 1-2 IUP? Kommer man i den klasse, hvor der er meget store sociale og faglige problemer? Kommer man i "autistklassen" på mellemtrinet, altså der hvor man har Ib, der ikke har de store problemer med at jagte de andre med en lægte, men hvor mor hårdnakket nægter at der er problemer og ikke vil samarbejde på netværksmøder. I 8./9. klasse er det f.x ikke unormalt, at man har en håndfuld, der skal på efterskole - de er ikke så nemme at motivere..... Man skal finde sig til rette med et nyt sted, nye kollegaer, sandsynligvis en ny kultur og en ny ledelse - det er ikke specielt nemt. Hvordan vil min leder, der er humanist, bedømme min undervisning i naturfag? Eller min undervisning set i forhold til min teammakker, der underviser på en helt anden måde? Erfaringsmæssigt, der tager det mindst 3/4 til 1 år at falde på plads på en ny skole, lære ledelse, kollegaer og ikke mindst elever at kende - ikke mindst eleverne kan i den grad gøre livet surt og få en lærer til at ligne en inkompetent idiot uden pædagogiske eller faglige evner.

Tro mig, Karen er knivskarp moderator og skal nok løfte pegefingeren, hvis man overtræder reglerne for god debat. (Eller afløser i tilfælde af forfald.)