Igen ser vi, at den mest indlysende forklaring ikke nævnes med et ord: forringelsen af lærernes arbejdsvilkår. Jamen det er da utroligt? Camilla Wang forekommer faktisk mere optaget af at få flere lærerstuderende end af at få flere lærere. Hvad skal vi med en masse lærerstuderende, der fravælger lærerarbejdet?

"En af de mest søgte uddannelser..." Man bliver træt af disse verdensmestermålsætninger og tomme ord. Måske man skulle overveje et mere realistisk mål som at få fyldt pladserne, så man kan forsyne skolen med lærere? De mest søgte uddannelser er gerne dem, der fører til attraktive og vellønnede jobs, eller på mange måde det modsatte af jobbet som lærer. Nej, der er ingen karrierevej. Naturligvis tror ambitiøse ledere, at det går alle andre også efter, så de kan være magtfulde og sidde bag skriveborde og i mødelokaler og snakke med hinanden og bestemme. Mange mennesker tiltrækkes imidlertid af helt andre vilkår og er drevet af ganske anderledes drømme og ambitioner. Hvordan skulle Wang og co. kunne tiltrække mennesker, de tilsyneladende ikke magter at forstå?

Fortæl mig lige, hvor problemet er: Ifølge grafen er ca. 3300 startet på læreruddannelsen pr. år siden 2008. Af dem bliver 60 % færdige. Det er 2000. Hvis de arbejder fra de er 25 til de er 65, giver det 40 år. Det bliver i alt 80.000 lærere. Af dem vælger i 20 % ikke at være lærere. Så er vi nede på en lærerstab på 64.000 lærere i folkeskolen. Hvis vi så lægger 15 % til, som ikke er lærere, så ender vi på et tal omkring 75.000 lærere mm. i folkeskolen. Hvor mange skal vi reelt bruge?

Henning: 16% af lærerstillingerne er allerede besat med ikke-læreruddannede. Mellem 4000 og 5000 uddannede lærere forlader i dag folkeskolen hvert år. En stor del af dem fravælger simpelthen lærerarbejdet midt i arbejdslivet. Almindelig købmandsregning siger, at der kommer til at mangle omkring 2500 lærere mere for hvert år, der går. Fortsætter det 7 år til, vil over halvdelen af folkeskolens undervisere være ikke-læreruddannede.

Her ser vi en helt anden graf end den, vi så for et par dage siden fra den koordinerede tilmelding: https://www.folkeskolen.dk/639709/professor-efterlyser-ny-samlet-strategi-for-laereruddannelsen Hvad skal vi stole på?

Tallene i artiklen: "Professor efterlyser ny samlet strategi for læreruddannelsen" er hovedtal fra den koordinerede tilmelding (KOT). Det vil sige, at det er det antal ansøgere, som er blevet optaget (rettet kl. 13.41) på læreruddannelsen ved fristen for ansøgningerne. Her er det muligt at få tal fra flere år tilbage. Tallene i denne artikel "Opråb: Professionshøjskolerne vil have hjælp til at øge interessen for lærerfaget" er tal fra Danske Professionshøjskoler. Her er efteroptaget også med. Det vil sige, at tallet er højere, fordi der bliver optaget lærerstuderende på ledige pladser helt hen til studiestart både sommer og vinter. Med andre ord er disse tal det totale optag i løbet af hele året. Her er det dog kun muligt at få tal tilbage fra 2008, hvor professionshøjskolerne blev oprettet. Bedste hilsner fra Maria Becher Trier

Folkeskolen fattes lærere, og vi er i en nedadgående kurve. Løsning: Lad os uddanne flere. Lyder umiddelbart som en god ide, men som Sauer poienterer, "Mellem 4000 og 5000 uddannede lærere forlader i dag folkeskolen hvert år, samtidig med at 2500 uddannes og tager arbejde i folkeskolen." En stor del af dem fravælger simpelthen lærerarbejdet midt i arbejdslivet." Så skulle politikerne måske kigge lidt bredere på problemet. Kun at uddanne flere ville være som at hælde vand i et badekar hvor bundproppen var ude. Man får squ ligesom ikke løst problemet! Kunne det være en ide, (ja, jeg ved godt jeg med politiker-øjne er lidt langt ude på overdrevet her), at gøre arbejdsforholdene så gode, at lærerene valgte at blive? Det gælder både nyuddannede, der har været aktive lærere i et par år samt ældre "rotter" med mere end 10 års erfaring. Så længe skoledagene fyldes med flere og flere NPM opgaver på bekostning af tid til forberedelse og god undervisning, ligeså længe vil folkeskolen miste lærere før tid. Man vælger ikke at blive lærer fordi man gerne vil sætte en masse flueben i en læringsportal, gå amok i tests og fodre tal til nogle statistikker man kan bruge politisk. Man bliver lærer fordi man gerne vil være sammen med børn, undervise dem og se dem vokse både fagligt og socialt. Det kunne også være det ville hjælpe, hvis man skruede ned for retoriken og stoppede med at hænge lærere ud som dovne, reform-modstandere og forkælede - for hvem gider uddanne sig til et job, hvor man bliver udskældt? Men måske er den overordnede plan, at få udskiftet alle lærere (uddannet før 2013) med lærere (uddannet efter 2013), så man kan få luget ud i de skrækkelige, reform-negative, nej-hatte-påklædte, brokkende gamle lærere og erstattet dem med nye, der ikke ved hvordan folkeskolen så ud, før politikerne gik reform-amok i 2013, og derfor sandsynligvis ville være nemmere at iklæde en flot ny Ja-hat.

Læreruddannelsen skaĺ foregå på et seminarium. Uddannelsen har brug for en fast forankring og faglig grundighed ì de centrale fag. Flugten fra uddannelsen og flugten fra skolerne skyldes også at lærerne ikke er godt nok forberedte til lærerjobbet. DLF har systematisk været med til totalt at tage engagement og begejstring fra lærernes forventning om at gøre en forskel på jobbet. Og ja, arbejdstidsaftale eller ej, så skal timerne i klasserne balancere med en individuel forberedelse, der selvfølgelig som tidligere er yderst variabel. At marchere i takt dræber undervisningsglæden. DLF har sikkert glædet sig over mængden af røde faner og bevidstløse medløberers dødssyge råbekor. Uværdigt i højeste potens. Hvem ønsker sine børn undervist af folk der ikke hverken tør eller kan udtrykke en selvstændig mening. Siden 2013 har formand og hovedbestyrelse ikke formået at rykke sig en centimeter og spillet fra dette skelsættende år blev genopført med de samme spillere og ned de samme replikker. Ynkeligt.

Hvor er det dlf skulle have rykket sig hen siden 2013?

Det er påfaldende, at samtidig med Ziegler og Bondo landede A08 - som de begge roste til skyerne - stiger optaget. Da Moderniseringsstyrelsen sammen med KL begynder at gå i krig mod de offentlige overenskomster generelt og lærerne i særdeleshed falder optaget igen. Der kan naturligvis være mange andre faktorer der spiller ind, men det er da påfaldende.

Henrik, ja der er ingen tvivl om at der er en sammenhæng mellem overenskomsterne og de dermed forbundne slagsmål og optaget til læreruddannelsen. Navnlig efter lockouten. hvor det er meget tydeligt, at antallet af ansøgere med læreruddannelsen som 1. prioritet har stabiliseret sig omkring 2500 (niveauet '78-'89) efter at have ligget stabilt på omkring det dobbelte fra 1994 til 2005. Antallet af optagne er lidt bedragerisk, når det handler om de unges motivation, idet det indbefatter en masse, der ikke har haft læreruddannelsen som første prioritet. Sidstnævnte gruppe, der naturligvis må være den vigtigste, er faldet støt siden 2005. Påfaldende er også kurven, der indbefatter 2.prioritetsansøgerne. Den stiger stejlt fra '83 ((godt 3000) til '94 (over 14.000!), hvorefter den falder til godt 5000 i '08. Så retter den sig lidt til ca. 7000 i '13, hvorefter den dykker skarpt til 5500 i '14 og siden da er kravlet op til godt 8000 i '18. (Tallene er hentet fra den koordinerede tilmelding)

Jørn, vil du ikke nok fortælle, hvad du mener DLF burde have gjort anderledes i 2013 og tiden derefter?

Jørn Mortensen. Det er da en grov undervurdering af medlemmerne af DLF, du fremviser her. Dine påstande om DLF har jeg ingen kommentarer til, da de jo bare er postulater og dækker over din åbenlyse negative mening om DLF og dertil hørende nedladende holdning til medlemmerne af samme. Hvad vil du egentlig med dit opslag?

Folkeskolen er nødlidende og reformen har bestemt ikke forbedret situationer. Lærerjobbet er unikt og skal ikke ensrettes mere end højst nødvendigt. Den enkelte lærer skal have undervisningstimer der afbalanceres med lærerens individuelle planlægning og forberedelse. "Læreren fra degn til lønarbejder" var var en titel på et propagandaskrift fra 70' erne, og jeg må konstatere at det er ved at lykkedes med at forvandle læreren til en konform lønarbejder. DLF kunne have brugt de 5 år til at få markeret lærerens unikke funktion i samfundet og skabe forudsætninger herfor. Kaldstanken er måske antikveret men så må man genopfrinde den og få den implementeret i en uddannelse der ikke hverken kan eller skal foregå på en såkaldt Professionshøjskole. DLF må da finde det vigtigt/ essentielt at fremme de læringsmæssige kvaliteter og ikke udelukkende fokusere på kvantitative aspekter.

Jørn, hvor har du været de sidste fem år? DLF har da ikke bestilt andet end at kæmpe for at flytte fokus fra de kvantitative til de kvalitative aspekter? Det er jo kernen i hele slagsmålet om L409!

Sauer, jeg tror vi taler forbi hinanden. For mig er det kvantitative gemt i bestræbelserne på at få faste arbejdstidsbestemmelse og den indflydelse konformiteten får på lærerjobbet og lærerens individualitet. Kvalitet har i min optik at gøre med lærerens faglige indsigt og evnen til at formidle. Men DLF er da nu at regne som en rigtig fagforening. Jeg har også svært ved at se hvordan DLF har haft indflydelse på reformen.

Hvordan har man så tænkt sig at øge interessen for lærerfaget? Alle gode kræfter er enige om, at man med ordene fra en rektor for en professionshøjskoles ord skal "styrke vigtigheden, fortællingen og hele positiviteten omkring det at være lærer". Men hvordan det så skal ske, er der ikke rigtigt nogen, der ved noget om. Professor Jens Rasmussen mener ganske vist, at man bare skal "tale lærerfaget op". Men hvad skal talen indeholde af lokkende og nok så uvederhæftige ord? Det ved man ikke. Endnu. Men man har en anelse om, at fortællingen ikke alene skal handle om, hvor god læreruddannelsen i sig selv er. Den skal også handle om "de vilkår, som de nye lærere kommer ud til". Man skal altså prøve, om man kan brygge en lys og lokkende fortælling sammen om de for undervisningen så ødelæggende forhold, som nye lærere, kan se frem til at skulle bruge resten af arbejdslivet på. En lokkende fortælling om det positive og undergørende i med de ofte ekstremt sammenrodede klasser af bogligt svage og dygtige tilsat forskellige former for ubehandlede psykisk lidende, der fremmer larm og ballade, at skulle kæmpe for at trænge igennem med et minimum af faglig læring. Man kan jo også krydre de lokkende toner med fortællinger om, at selve læringen slet ikke behøver at omfatte den fagfaglige indlæring, som altid har været og nok i folks bevidsthed stadig er hovedhjørnestenen i skolens virke. For når skoleindretningen med de sammenrodede klasser truer med at drukne lærerens fagfaglige undervisning i uopmærksomhed og larm, så kan man pille det fagfaglige ud af læringen og fylde op med noget social dannelsesagtigt og lidt fællesskabsdyrkelse for at få lidt mening i galskaben.

Hans Houmøller, jeg forsøger egentlig bare at fortælle at folkeskolen er i store problemer generelt set samt at disse problemer ikke løses med de nuværende uddannelsesmuligheder for kommende lærere. Og nej jeg nedgør ingen, det klarede de faktisk helt fint selv. Med hensyn til mine postulater og andre fejl, du påpeger, kunne du så ikke selv uden fraser og floskler fortælle mig hvor og især hvordan jeg går forkert i byen?

Niels Christian, spændende tal, og jeg er helt enig i, at det er 1. prioritet ansøgere der er mest relevante. Der er jo forskel på størrelsen af årgangene og det samlede optag på de videregående uddannelser, så findes tallene i % eller en anden mere sammenlignede fremstilling?