Ifølge Lars Holmboe "betyder arbejdstid meget, men ikke det hele. Det er vigtigt for mig, at kommissionen ikke får et for ensidigt fokus. Vi skal have et bredt perspektiv på, hvad den gode skole er". Det er selvfølgelig korrekt, men formuleringen giver mig alligevel bange anelser, ikke mindst set i lyset en anden udtalelse: "Der er tusindvis af lærere og ligeså mange holdninger til spørgsmålet om, hvordan lærernes arbejdstid skal skrues sammen." Tusindvis af holdninger? Næppe. Jeg er ret sikker på, at 99,9 procent af lærerne mener, at det helt centrale problem er, at der er for megen undervisningstid i forhold til forberedelsestid, så hvorfor ikke have fokus på DET og tage afsæt DÉR? Vil det være "for ensidigt"? Men når ET problem tårner op i lærernes hverdag som en anden Matterhorn, hvorfor så ikke sætte ind dér? ALLE andre aspekter af udfordringen er at regne som stående i anden række i forhold til dette ene!

Karsten har en vigtig pointe her. Der er jo netop IKKE 'tusindvis af holdninger til spørgsmålet om, hvordan lærernes arbejdstid skal skrues sammen.' Der er, som Karsten skriver, ET problem, tidsproblemet, der tårner sig op som Matterhorn i alle læreres arbejdsliv, og ethvert forsøg på at drukne det i kaskader af udenomssnak vil blive gennemskuet og undsagt af lærerne øjeblikkeligt. Hvis kommissionen ikke gør sig det klart fra start, risikerer den at sende skolen fra asken i ilden i 2021.

Et andet problem, der tårner sig op, er den omsiggribende dokumentation på diverse platforme. For en ting er sikkert, det rider lærerne som en mare. Jeg forventer, at komissionen vil granske virkningen af dette uvæsen meget nøje.

Det er korrekt, at forholdet mellem opgaver og ressourcer med sikkerhed er den helt store problemstilling i lærerjobbet. Det kan de fleste samles om. Men hvordan ser det så ud med fuld tilstedeværelse? Her tænker jeg, at der kan spores en splittelse. Jeg ser det på min arbejdsplads - nogle kolleger ønsker, at de kan forberede sig hjemme - andre gør bestemt ikke. De første 16 år af mit lærerliv havde jeg stor handlefrihed i forhold til løsningen af øvrige opgaver. Det skal også siges, at min arbejdsplads slet ikke havde faciliteterne til fuld tilstedeværelse - hvilket vel svarer til langt de fleste skoler? Så kom Lov 409 - og personligt jeg har det sådan, at jeg under igen omstændigheder skal forberede mig andre steder end på arbejdspladsen, medmindre en ny arbejdstidsaftale bliver sammensat markant anderledes. Så med andre ord. Jo længere ned i materien en granskning af arbejdstiden kommer, des større uenighed vil der være om det, der skal til.....

Jeg har i mine 25 år som lærer aldrig oplevet det sværere at mødes end efter Lov409. I politikernes (regnedrengenes) hover var filosofien, at når alle er tilstede samtidig, så er det lettere at holde møder og planlægge sammen. Folk vogter så meget over deres "f-tider", at de er meget mindre fleksible end tidligere. Jeg oplever gang på gang, at ledelsen skal indover og "pålægge" lærere/ pædagoger et møde tidspunkt, både fordi kolleger ikke møder op, hvis der er "frivilligt", men også fordi Reformens krav om "linjefag" gør, at nogle skal vikardækkes for at kunne deltage i mødet. Bl.a. gør reformens krav på nogle skoler, at vi i stedet for at være 3 lærere om en klasse ofte er 5 - 6 + 1 pædagog/-medhjælper, der ofte har timer i SFO.

Er der også kvindelige repræsentanter for lærerne i kommissionen? Jeg spørger bare.

Jens, ja, og sådan må det naturligvis være - når lærerne dænges til med op til 30 timers undervisning om ugen, kommer teamsamarbejdet langt ned på den enkelte lærers dagsorden. Den personlige dag til dag-forberedelse må nødvendigvis have forrang for alle andre opgaver.

Min forberedelse drukner i teammøder, fagteammøder, dialogmøder, dokumentation af det ene og det andet og alt andet end det, som har potentiale til at gøre min undervisning god og relevant for mine elever. Tid er klart det der spænder ben. Tid kombineret med for mange SKAL-opgaver, gør at både vi og elevernes egentlige behov for god undervisning drukner. Jeg nåede kun at være lærer i knap to år inden reformen og lov409 trådte i kraft, og jeg tænker stadig tilbage på den tid, som de bedste år af mit (indrømmet orte) lærerliv. Men det må også betyde noget, at jeg trods min helt nye stilling, stadig tænker tilbage på tiden som rolig, behagelig og med tid til fordybelse, både for mig selv og mine elever.

Det handler ikke om tilfredshed, det handler om en forhandlet arbejdstidsaftale, det er afvikling af lov409 ikke en forbedring af eksisterende lov. Og så handler det i anden række om alle de andre vanvittige politiske tiltag. Men en arbejdstidsaftale vil være det eneste der kan sætte reel fokus på alt det en lærer i dag bliver pålagt ovenfra. Slut med at føle, tro og mene, det skal være en aftale med reel afregning af timer, alt andet er en gedigen fiasko hvis ikke lærere og dlf kan få fokus på dette.

Sarah, det er præcis meldingen fra alle de lærere, jeg taler med: Det vigtige lærerarbejde drukner i mere eller mindre irrelevant lederstyret PJAT, som sluger min tid og mine kræfter. Og hvad værre er: Når jeg så siger, jamen så sig dog fra, menneske, så er svaret: Den mulighed eksisterer ikke! Skik følge eller land fly! Situationen er desperat. Ledelseslaget er helt væk - opslugt af djøfferiet.

En meget vigtig begrundelse for en ordentlig arbejdstidssftaie, med konkrete, fastlagte aftaler, som lærerne har ret til - det er, at så længe lederen uden varsel, uden begrundelser, uden at læreren kan komme medindsigekser, kan ændre arbejdstiden - så har læreren ingen sikkerhed i ansættelsen. Så mangler læreren ganske den beskyttelse, der givet ham/hende mulighed for at sige sin mening og diskutere pædagogiske tiltag, og kritisere, hvad der bliver skolen pålagt - for hvis man ikke er i kridthuset hos ledelsen, så kan undervisningslivet blive helt umuligt. Og specialopgaver - såsom varetagelse af it-vedligehold, og vejledning af kolleger, kan blive helt ødelæggende, hvis man ikke engang har krav på at få at vide fra lederen, hvor lang ud det forventes, at man bruger på opgaven.

Og inden kommissionen når til et resultat har de dyrt betalte konsulenter evalueret på Folkeskolereformen! Politikerne på Borgen kan så håbe, at konsulenternes rapport støtter de ændringer, som de allerede har i støbeskeen til forbedringer. Både så de kan undgå at sige de lavede fejl og håbe "alle vælgere" har glemt, at de samme politikere (især fra VKDF) i 2010 ville have Indskolingselevernes skoledag fra 8 - 14 med fagfaglige timer. Rapporten kommer nok også frem til, at hvis bare lærerene og lederne de …. så! Og kommissionens anbefaler er "forældede", nu skolen gøres anderledes. Det kan helt sikkert få indflydelse på KL's muligheder.