John Rydahl påviser, at det forkyndende element – altså det, som man skal tro på, men som man ikke ved noget konkret om – og som man har afsvoret, når det gælder kristendomsundervisningen i skolen i fuldt omfang praktiseres i skolen, når det gælder modefænomenet mindfuldness (buddhistisk meditation). Hvor man åbenbart giver frit løb, når det drejer om regulær buddhistisk påvirkning (forkyndelse), så spærrer man af, når det drejer sig om kristendommen. Et andet felt med frit løb for en forkyndelser (der ganske vist ikke er hængt op på en religion) er behandlingen af den konstaterede globale opvarmning. Jordkloden har gennem tiderne været belemret med mindst tre istider og altså to mellemistider, hvor klimaet har været nærmest subtropisk. Jordklodens klima svinger altså påviseligt mellem polarklima og subtropisk klima, uden at dette på nogen måde har været og er påvirket af menneskabte CO2-forurening. Ingen videnskab kender mekanikken bag Jordens klimaforandringer. Men stærke (politiske) kræfter har hele tiden været stærkt interesseret i at udbrede troen på den menneskeskabte klimaforandring. Hvis troen på, at den nuværende konstaterede temperaturstigning er menneskeskabt, vinder genklang, har politikerne en enstående mulighed for at herse med befolkningen. Og den mulighed udnyttes til fulde. Og et enkelt forholdsvist nyt politisk parti vinder for tiden oven i købet tilslutning til en veritabel skatteplyndring af befolkningen for at kunne postulere viljen til at imødegå den klimatiske opvarmning, som ingen altså kender årsagen til, men som uden videre gøres menneskeskabt. Og forkyndelsen og udbredelsen af dette evangelium er i vidt omfang lagt over på skolen. Og selv om man påstår at den klimatiske opvarmning som menneskeskabt er videnskabeligt bevist, så er og bliver det menneskeskabte element ikke andet end en trossag og bekæmpelsen af opvarmningen gennem en hersen med befolkningen derfor en forkyndende trossag.