Kommentarer overført fra tidligere version af folkeskolen.dk (før 7/3-22)
Sarah Urgaard
(Lærer, faglig rådgiver og meningsdanner)
14-09-2018 18:09
Når folkeskolen mister sit formål
Jeg synes, at det er en skræmmende kurs at sætte. At skolerne fjerner fokus fra faglighed og dannelse, og lægger den over på pengepræmier.
Jeg er helt tom for ord. Mange må efterhånden have spurgt sig selv, om folkeskolen stadig kan kaldes Folkets skole?
Jeg er helt enig i kritikken af præmiepuljen. Den gode Jacob Mark gør en god indsats, men må skifte til et par briller med bedre udsyn. Et overdrevent eksamensfokus forekommer mange steder - og ikke kun pga. pengepræmier.
Skolen skal kunne betale sig. Blot er 'betale sig' et gennemsnit, som ikke må falde (eller som skal stige) i fht. til sidste års gennemsnit. Den rejse startede med målesygen - før den nuværende regerings indtog. I KL har man omfavnet den måde at drive skole på.
Hvis man ikke har blik for det, kan man ikke ændre noget som helst.
Der var engang, hvor det at gå i skole betød, at man (børnene) skulle lære så meget fagligt som muligt, for at have et solidt fagligt ståsted til starten på videre udannelser. Det var før politikerne fandt på at mase alle elevkategorier sammen inden for samme klasseværelser, hvor lærerne bare skulle differentiere deres undervisning for at ende i samme højkvalitative uddannelsesresultater, som den kasserede elevdelte realskole kunne præstere. Krakteristisk var det, at en af hovedkræfteren inden for dette nye og katastrofale sammenrod: undervisningsminister Jørgen Jørgensen, ikke selv troede på, at dette kunne lade sig gøre, og at en efterfølgende undervisningsministrer Ritt Bjerregaard foretrak at ende med en niveaudelt skole, inden den endelige ødelæggelse af skolen blev besluttet.
Hovedmålene dengang var realeksamen, da det jo virkelig kunne lade sig gøre at uddanne dygtige elever til denne afslutning. Det kan den nuværende reformerte skole ikke længere, hvorfor man ikke længere ønsker at fremhæve de afsluttende prøver som endemålet med at gå i skole. Disse prøver er ikke afskaffet (endnu). Men man skal bare ikke længere lade den daglige undervisning stile mod disse prøver. De må ikke betyde noget i den daglige undervisning, da den daglige undervisning ikke længere formår en forberedelse til disse afsluttende prøver (endsige eksamener).
Skoler fortæller, at "de har indført en række tiltag, der har haft til formål at optimere elevernes præstationer inde i eksamenslokalerne" dvs. optimere elevernes faglige indlæring. Og sådan nopget passer jo ikke med den ensgørende ideologi, der skal være bestemmende for den reformerte skole. Her skal man dyrke fællesskabets ensgørende effekt og alt det, der kan samles under betegnelsen dannelse. Og altså for alt i verden ikke den faglige dygtiggørerlse.