PD i Specialpædagogik med særligt henblik på AKT kan læses på Professionshøjskolen UCC/ Titangade i København.
Uddannelsen kan målrettes den enkelte studerendes behov i forhold til arbejdsopgaver eller fremtidige karriere ønsker; AKT-ansvarlig på egen skole, konsulentfunktion i kommunen ect.
Udover modulet Sociale- og psykiske vanskeligheder (AKT) kan der vælges moduler i supervision og vejledning, psykologisk-pædagogisk intervention, neuropsykologi ect.
Uddannelsen består i alt af 6 moduler og giver 60 ECTC point.

UCC tilbyder også en AKT-grunduddannelse primært rettet mod lærere og pædagoger, der ikke i forvejen arbejder med området.

Flere oplysninger findes på www.ucc.dk
Du er også velkommen til at kontakte fagansvarlig Jette Kantsø tlf. 41897273 eller jeka@ucc.dk

Efter 36 år i folkeskolen som "Obs-lærer" først og de sidste 9 år som AKT-lærer må jeg byde Rasmus Alenkærs overvejelser meget velkommen !
AKT-faget/området trænger i højeste grad til Fælles Mål og indholdsbeskrivelse
som et hvert andet fag !
Ønsker dig (Rasmus Alenkær) al held og lykke med arbejdet fremover !!

Jens Filskov.
Nu pensioneret AKT-lærer.

Spøgsmålet er om der overhovedet er chancer for, at det fører til et frugtbart resultat at videreuddanne lærere eller pædagoger i den såkaldte AKT-problematik.
AKT-problematikken er nu til debat igen, fordi der fra fagpersoners
side er ønske om videreuddannelse i børnenes problemer, og det er
måske lige hurtigt nok, at tale om potentielle problemer, især hvis de elever der påtænkes at skulle inkluderes i forbindelse med det nye samarbejde mellem lærere og andre kvalificerede og kompetente personer, endnu ikke har påbegyndt deres skolegang.

Adfærds- Kontakt- og Trivselsproblemer må ses i forhold til nogen eller noget, så det giver ingen mening, at se problemet som værende noget
der blot tilhører nogle enkelte ejendommelige eller sære personer.
Hvis børn giver udtryk for angst eller nervøsitet, hvilket har været tilfældet
med nogle af dem, som blev anset for at høre ind under oven-
nævnte kategori, så skal uroen ses i forhold til indførsel af ny og moderne undervisningsteknologi, og i den sammenhæng krav og forventninger
til præstation.
Teorierne, som er blevet brugt i forhold til denne gruppe har været,
at det var dem, der var modvillige over for forandring.
Det kan da også godt være, at det er noget om det, men som ansat i en position der stiller krav til opmærksomhed på børns trivsel, og som autoritet der også skal tilgodese børn/elevers behov,
så må man også være åben over for at se på, om man selv er bange for forandring i ændringer i de daglige vaner og rutiner, eller modvillig over
for at skulle samarbejde med personer med anden opfattelse, baggrund
eller kvalifikationer (uddannelse) og kompetencer (evner).

Debatten omhandler mest opmærksomhed på folks mangel på kompetencer, og det kunne være rart med større opmærksomhed på
børns basale tryghedsbehov som forudsætning for udvikling af en udadvendt og ikke indadvendt/kontaktsvag adfærd.