Ubegribeligt, at vi skal blive ved med at diskutere det her. Diskussioner er afgjort forlængst. Den enkleste måde at afgøre den definitivt på, er at sammenholde timetal med PISA-resultater. Hvis forskerne her skulle have ret, ville der være en tydelig tendens til, at de elever, der får mest undervisning (Australien, Danmark, Costa Rica, USA, Israel, Holland, Chile) lå højt i PISA, mens de lande, hvis elever får mindst undervisning, (Ungarn, Letland, Polen, Tyrkiet, Finland, Slovenien, Rusland) skulle ligge lavt i PISA. Der er ikke skyggen af en sådan sammenhæng at spore. Finland ligger konstant i top i PISA, og Chile ligger solidt på bundholdet. Pinligt for Politiken, der helt eksplicit brugte artiklen til at lange ud efter undervisningsministerens forslag om at nedsætte timetallet en smule.

1 ekstra times dansk i 40 skoleuger i 10 skoleår giver i alt 400 timer Med forbedret karaktergennemsnit på: 0,2 Karakterpoint effekt pr. time er altså 0,2 : 400 = 0,0005 Antal undervisningstimer for at opnå 7,0 7,0 : 0,0005 = 14.000 undervisningstimer i dansk Er det mig, der fatter hat og briller, eller er det statistikerne, der forudsætter noget, som simpelthen ikke holder? Nårh ja! Det er jo ikke de samme børn med de samme opgaver med de samme krav og sværhedsgrader. Jeg tror, jeg stopper her med en bøn: Så la' dog vær!

Simon Calmar fremhæver, at VIVE/ROCKWOOL Fondens resultater passer med resultaterne af hans egen undersøgelse af flere dansktimers betydning. Det skulle altså også vise en god effekt af flere undervisningstimer særligt for drenge med ikke-vestlig baggrund: http://www.pnas.org/content/113/27/7481.full Hvis det er dette studie af ikke mindst elevresultater i Nationale Test, Calmar refererer til, konkluderer han ellers selv, at "students of non-Western origin do not seem to benefit from any of the two interventions" - dvs. flere timer med eller uden lærerens benyttelse af et særligt læseprogram - og endda at "increased instruction time without a teaching program may cause increased behavioral difficulties for boys". Hvordan hænger det sammen?

I grunden er det da besynderligt, at 'organet for den højeste oplysning', som Politiken i al beskedenhed kalder sig, kan køre sådan en forside, hvorefter de forskere, der lægger navn til, simpelthen undsiger artiklens hovedbudskab? Ingen skal bilde mig ind, at forskerne her ikke har haft artiklen til gennemlæsning og sagt god for historien ord for ord. Så hvad sker der lige her? Ja, der sker tilsyneladende det, at forskerne lader sig misbruge af journalisterne uden at gøre noget som helst forsøg på at hindre det. Havde forskerne ejet blot en smule faglig stolthed, havde de stoppet den åbenlyst fejlagtige historie. Men det var måske vigtigere at komme på forsiden end at holde debatten på sporet?

Hej, Jeg undersøger pt. vilkårene for førsteårslærere i den danske folkeskole, og mere specifikt hvordan dette påvirker deres lyst og/eller evne til at fortsætte som lærere. Undersøgelsen er del af min kandidatafhandling i uddannelsesvidenskab ved University College London. Jeg vil meget gerne tale med personer som startede som fuldtidslærere i august 2017, men besluttede sig for at forlade positionen i skoleåret 2017-2018. Hvis du, eller nogen du kender, passer på denne beskrivelse og kunne tænke sig at dele din/deres historie, vil jeg meget gerne lytte. Interviewet tager maksimum halvanden time, hvor jeg vil spørge ind til dine oplevelser i dit første skoleår som lærer. Vi kan mødes hvor og hvornår, det passer dig. Hvis du er interesseret, vil jeg starte med at sende dig en mere uddybet beskrivelse af projektet, og herefter aftale mødested og -tidspunkt. Jeg ser frem til at høre fra dig. De bedste hilsner, Victor Bloch Telefon: +45 20 40 02 19 Email: viggo.bloch@gmail.com

Det er interessant hvordan Politiken opgør en gevinst. I de fleste sammenhænge er gevinster altid opgjort i procent, men her får vi det i "karakterpoint". Da gennemsnittet i den danske folkeskole bør ligge omkring 7 - ellers giver lærerne forkerte karakterer - er det jo let at udregne gevinsten: (7,2-7)/7=0,029 ca. 3% - og det er ved første ekstra time. Den time blev allerede givet i forbindelse med skolereformen. Nu vil regeringen øge timetallet i dansk og matematik med endnu en time og her er gevinsten i følge Politiken halvt så stor. (med mindre man på politikervis siger: Det er jo mig som hæver timetallet, så jeg får samme gevinst som den sidste der hævede tallet. Man kan spørge sig selv om det er investeringen værd? Om de midler ikke kunne bruges bedre?