Det er simpelt hen ikke rigtigt, at folkeskolen er blevet mindre rummelig, blot fordi skolen gør noget virkeligt effektivt for at give bogligt svage elever specialundervisning. Tværtimod øger sådan noget da folkeskolens rummelighed. Jo flere elvkategorier, som folkeskolen tilgodeser med en for dem afpasset undervisning desto rummeligere fremstår folkeskolen. Omvendt må det være på sin plads at anføre, at det at putte alle elevkategorier, dygtige, bogligt svage, udsatte elever, ubehandlede psykisk syge, rub og stub inden for det samme klasseværelses fire vægge og her lade som om, man kan nå alle elevkategorier med en for hver af disse intensiv undervisning på fuld lektionslængde, sådan som det forudsættes i det, man har kaldt for undervisningsdifferentiering, i virkeligheden har begrænset rummeligheden for alle elevkategorierne. I Salamanca-erklæringen har Danmark tilsluttet sig princippet om, at alle børn, bogligt dygtige som bogligt ikke-dygtige, har et krav på uddannelse på lige vis. Og ”på lige vis” betyder, at alle har ret til at blive undervist i overensstemmelse med deres medbragte evner. Og sådan undervises ingen børn i dagens skole. I erklæringen hedder det, at skolerne skal ”tage hensyn til den forskellighed der findes hos børn, de forudsætninger og de potentialer, der er i den forskellighed”. Og det gør den elevdelte skole. Men det gør den elevudelte skole ikke.