Ikke nok med, at den skole, Henriette arbejdede på, har svigtet hende totalt som nyuddannet ved at kaste hende ud i en arbejdsbyrde, hun ikke kunne holde til. Den bryder formentlig også folkeskoleloven. Det er IKKE tilladt at køre aldersintegreret / niveaudelt i indskolingen. Medmindre skolen har en dispensation fra ministeriet. Engelsk med børnehaveklassen? De må da ha' drukket af natpotten?

Jeg tænker, at skolen har svigtet hende - uanset om hun kunne holde til det eller ej - hendes historie er jo næppe et enkeltstående tilfælde, mange finder bare en måde at overleve på, når man bliver udsat for urimelige arbejdsvilkår - i dette tilfælde en nyuddannet, som går fra halv tid til fuldtid og ikke engang bliver klædt på til det.

Tænk, at nogen kunne finde på at sætte en lærer til sådan en opgave - fra halv tid til fuld tid uden varsel! At lade en helt ny lærer starte i så omfattende et skema uden tid til forberedelse - en ny lærer har ikke noget i ærmet. Hvordan har ledelsen kunnet tro, at det kunne gå godt?

Ud fra de gode erfaringer fra bl.a. New Zeeland har nogle kommuner rullende skolestart med hold af elever fra 0 . 2. kl. Så ulovligt har det næppe været. Reformen rykkede engelsk til 1. kl., så det har næppe været svært at få dispensation for gruppen af eleverne på holdet fra 0. I min kommune har de tysk fra 0. Jeg undre mig lidt over HF i Ribe, men så læser hun til lærer i Nørre Nissum i stedet for at fortsætte i Ribe. (+mand og børn) Ingen tvivl om, at hun har været presset, er blevet svigtet af skolens ledelse og kolleger, der også må have været presset, når ingen havde overskud til at hjælpe, være mentor og ledelsen "overnight" rykker hende fra ½ til fuld tid

Jens. Folkeskoleloven fastslår at indskolingen skal undervises i alderdelte klasser til og med tredje klassetrin i mindst halvdelen af skoletiden. Rullende skolestart har kikset totalt i Danmark.Der er mig bekendt ingen troværdige gode historier om aldersintegreret undervisningen udover, at den giver kommunen mulighed for at fylde alle 'klasser' til bristepunktet. Flere skoler, der berømmede ordningen, er siden gået tilbage til årgangsdelt undervisning, fordi aldersintegreringen skabte mistrivsel blandt børnene, smadrede skole-hjemsamarbejdet og svækkede fagligheden. Med dispensationer kan alt lade sig gøre, også fremmedsprog i børnehaveklassen. Det bliver det ikke bedre af. Der er intet belæg for, at tidlig sprogstart giver dygtigere elever i sidste ende. Det er rent spild af tid.

Det gør mig så utrolig trist, at du må det her igennem. Det er jo ikke svært at gennemskue, at du bliver sat i den ene svære situation oven i den anden. Jeg håber på, at vi alle rykker tættere sammen og holder mere øje med hinanden, for ingen kan klare et lærerjob alene! Vh. Britt

Det er uhyggeligt og uacceptabelt, at arbejdet som lærer har udviklet sig på den måde, så det blandt andet består af en form for psykisk akutberedskab kolleger imellem. Det er fuldstændig uholdbart, og det kommer til at koste kassen for arbejdsgiverne på sigt. Hvad det gavner eleverne, undlader jeg at kommentere.

Vi er hos os nået en situation, hvor alle er massivt pressede. Ingen har overskud til meget og det handler om overlevelse. Tiden er knap og vi lukker os om vores egen undervisning og forberedelse. De nye lærere er udsatte og vi oplever igen og igen grædende kollegaer. Når man er så presset, skal der ikke meget til for at vælte hele læsset. Det kunne være en forælder, en voldsepisode eller beskeden om at “du lige skal dække klassen ved siden af også” Vi er tyndslidte..

Grædende kolleger er blevet en del af hverdagen på de fleste skoler.

Det er simpelthen så skræmmende læsning, og så forfærdeligt urimeligt, at du nu skal betale prisen for en helt urimelig udvikling. Alt godt på vejen videre herfra....

Hvordan kan den (de) pågældende ledere og de øvrige kolleger være vidende om et så massivt svigt? Jeg er gennemgående meget træt af den vattede og ansvarforflygtigende holdning, at al dårligdom i folkeskolen kommer udefra (læs politikere/kommunalbestyrelser etc.) Der er ingen tvivl om, at folkeskolen ligesom så mange andre "menneskeprofessioner" er groft underprioriteret. Så langt så godt! Det rykker imidlertid ikke ved den kendsgerning, at ledere og kolleger har et ansvar for at deres ansatte /kollega lykkes. Det er i dagligdagen at slaget skal stå - og i den dagligdag skal ledere være deres ansvar bevidst (det er det de får deres løn for). De skal være tilstede på skolen dagligt, de er ansvarlige for at sørge for at der er en klar aftale om en substitut, hvis de ikke er det. Kolleger er ansvarlige for at hjælpe en kollega, der er ved at gå ned. Det nytter ikke med en lam undskyldning om, at man har travlt. Har man så travlt, at man ikke kan hjælpe, skal man sørge for at dele sin bekymring med andre kolleger, med sin chef, med sin arbejdsmiljørepræsentant, sin tillidsmand. Hvorfor i alverden har vi et så gennemarbejdet sikkerhedsnet, hvis det ikke bruges? Så undskyld, hvis jeg ikke køber flosklen om, at "vi er så pressede". Jeg er 59 år gammel, har været lærer siden mit 24. år, har prøvet at arbejde under forskellige undervisningsinstitutioners regimente - og det her er slet og ret et spørgsmål om personlig moral: vil du kunne leve med, at en ny kollega (netop uddannet eller ej er egentlig ikke interessant for mig) bliver "kørt over" mentalt, fordi du ikke havde tid/lyst/overskud/energi/interesse i /nærvær og medfølelse nok til at komme til undsætning??? Folkeskolelærere, tag jer sammen og vær dog ulydige for en gangs skyld - i stedet for al den pænhed og angst for at provokere autoriteterne. Hvad er det værste, der kan ske?? At der følger en fyreseddel? At lederen synes at man er besværlig? At kollegerne vender øjne? Eller at nye kolleger får respekt for dig?

@Lene Du har ret. I et vist omfang. Og det kommer til at lyde som en undskyldning, men det du efterlyser kræver en sund og solid kultur på den pågældende arbejdsplads - og mere end andet kræver det også en god ledelse. Det er langt fra alle lærere forundt. Men der er ingen tvivl om, at der er enddog rigtig mange, som passer sin egen butik. Det gælder sikkert særlig på skoler, hvor elevsammensætningen byder på (massive) udfordringer. Jeg kender det fra min egen hverdag, det bliver meget hurtigt et: Enten kan du styre eleverne eller ellers kan du ikke og så går på længere sigt ned med flaget. Og det er jo ikke en konstruktiv tilgang, men du kan ikke komme uden om, at det i høj grad også skyldes de rammevilkår som lærerne er underlagt. Men der er også nogle, som ikke giver at løfte en finger for fællesskabet, men betragten skolen som en hvilken som helst anden arbejdsplads.