Kommentarer overført fra tidligere version af folkeskolen.dk (før 7/3-22)
Hans Houmøller
(Folkeskolelærer)
14-10-2018 00:41
Hvorfor?
Hvad er begrundelsen for artiklen?
Morten Ammentorp
(Lærer)
15-10-2018 09:31
Måske fordi...
Artiklen belyser (lidt overfladisk), hvor en lærer står i forhold til elever, forældre, kollegaer og ledelse, når man bliver en offentlig person. Det virker på mig, som om Kathrine (og omgivelser) har taklet det meget fint, og hvis nogen anden lærer skulle ønske at træde ud i det offentlige spotlys, er der vel nogle gode tips i teksten.
Hans Houmøller
(Folkeskolelærer)
15-10-2018 11:43
Morten Ammentorp
Tjah, tingene forandrer sig, nogle gange til det bedre, andre gange ikke.
Der er efterhånden ingen grænser for, hvad der gøres til underholdning med fare for at tingene bliver overfladiske.
En ting kan jeg love: I kommer ikke til at se mig i Gift ved første hævning af dejen, mens den danser.
Vi synes på redaktionen, at Kathrine er en god rollemodel for sine elever med sin åbenhed også om sårbare emner. Og så er hun en lærer, som er meget bevidst om, hvordan det kan berige hendes undervisning. Hun gør sig nogle fine tanker om, hvordan man håndterer situationen i forhold til eleverne, som man kan lade sig inspirere af i mange sammenhænge, også selv om man ikke lige stiller op i et ægteskabsprogram.
Og så er det jo en ekstra bonus at hun er en god anbefaling af livet som lærer, for hun lyser af engagement.
Så vi er glade for, at hun stillede op i sit fagblad.
Mange hilsener Hanne Birgitte, chefredaktør