Kommentarer overført fra tidligere version af folkeskolen.dk (før 7/3-22)
Niels Chr. Sauer
(Skribent, folkeskolelærer emeritus)
12-10-2018 15:58
En sag for politiet
Det lyder grangiveligt som om man her har fattet, at inklusion ikke KAN være et kortsigtet spareprojekt. Jeg tror, de fleste af specialskolebørnene - undtagen visse grupper som fx de 'vandrette' og de hårdt ramte, udadreagerende ADHD'ere - ville kunne inkluderes i de små nestklasser, max 16 elever, med tolærerordning.
Og det behøvede ikke engang koste ekstra. Tillad mig lidt lommeregning - med alle mulige forbehold:
Hvis vi skulle inkludere ikke kun autisterne og aspergerne, men alle bogstavbørnene, ville der formentlig være mellem et eller to børn pr klasse i folkeskolen. Lad os så sige, at vi lod halvdelen af folkeskolens 25.000 klasser være nestklasser med hver 3-4 bogstavbørn. altså I omegnen af 12.000 nestklasser. Hvis en fuld tolærerordning koster 400.000 kr, koster 12.000 tolærerordninger 4,8 mia kr om året Resten af klasserne fortsætter med de omkring 22. vi dag har snit. Det vil udløse i størrelsesordenen 3000 nye almenklasser, der vil kræve ansættelse af i omegnen af 5000 lærere til i alt knap 2. mia. om året. Vi lander dermed på omkring 6,8 mia. om året.
Har jeg regnet nogenlunde rigtigt?
Tager vi kun autisterne og aspergerne, som vi formentlig har lad os sige 5000 af, skal der måske kun oprettes 1250 nestklasser med lige så mange tolærerordninger til i alt ca. 500 mill. Det ville udløse ca. 340 nye almenklasser med måske 600 nye lærerstillinger til i alt ca 250 mill. om året. Alt i alt en årlig merudgift på 750 mill. Menheroverfor naturligvis stille de 150.000 kr. årligt pr. barn, det koster IKKE at inkludere - at have disse børn på specialskoler. hvilket alene for autisterne ville beløbe sig til ca. 750 mill. Og så går regnestykket op! (Korrigér mig, hvis jeg har regnet forkert!)
Hvis man vil, kan man gøre skolelivet så meget bedre for alle 550.000 elever og deres 45.000 lærere, uden at det behøver koste en krone!
Det lyder jo næsten for godt til at være sandt, og det er det da heller ikke. Sagen er nemlig den, at folkeskolen snyder så det driver. Disse 5000 børn i autismespektret, der i dag enten skulle være på specialskole, i specialkasse eller være enkeltintegreret med omfattende støtte i almenklassen, sidder antagelig for mindst halvdelens vedkommende i almenklasser med minimal eller slet ingen støtte.
Det er ganske vist klart lovstridigt, men så længe den går, går den. De ansvarlige burde efter min mening meldes til politiet. De ødelægger ikke blot disse sårbare børn, men hele folkeskolen.
Ja, på specialundervisningsområdet hersker jungleloven. Kun dem med (ressource) stærke forældre, der er vedholdende, får den hjælp og støtte, de har krav på.
Har selv en 2. klasse med 16 elever, hvoraf én er udredt som ASF (autisme), to er udad reagerende og en enkelt har læsevanskeligheder. Klassen fungerer fint uden NEST - metode, men med lidt sporadisk støtte (2 - 4 lek. og ugen) i form af ekstra lærer i klassen.
Måske er det i højere grad antallet af elever i klassen samt tilstrækkelig med ekstra ressourcer, der er afgørende for, om specialundervisning i almenklassen kan lykkes?
Niels Chr. Sauer
(Skribent, folkeskolelærer emeritus)
14-10-2018 13:10
Ib H.L., det lyder jo som en 'halv' nestordning, du har i din klasse.
Tildelingen af specialundervisning har i de fleste - alle? - kommuner i mange år været bedrevet på en måde, der ikke tåler dagens lys. Først og fremmest pga. den såkaldte 'inklusionsfremmende økonomistyring', der ikke er andet end en eufemisme for systematisk snyd overfor børn med vidtgående specialundervisningsbehov - godt hjulpet på vej af servile skoleledere, der pænt og lydígt finder sig i at blive tvunget ud i en ulovlig forvaltningspraksis. En sump af svigt og snyd.