Vi bør i høj grad minde os selv om, hvad Grundtvig har betydet for vores måde at drive skole på. Jeg tror han ville skamme sig, hvis han så, hvordan danske skolebørn behandles i dagens Danmark. Måske vi skulle kigge tilbage og huske på, hvad der var så fantastisk ved den Grundtviganske skole.

Det synes jeg vi skulle, ikke mindst hans synspunkter om barnelivet som fantasiens alder. De sidste år med målstyring har fuldstændigt ignoreret den del af barnelivet. Ja, nærmest forsøgt at aflive fantasien som ikke-rentabel. Fantasi kan ikke måles. Kold skriver i sin afhandling om børneskolen at man ikke skal give børn gråt skæg i vuggen. Om det kommer fra ham selv ved jeg ikke, men udtrykket er højaktuelt i dag. Jeg vil hermed gerne anbefale Hanne Engbergs efterhånden ældre bog - Historien om Christen Kold. Det er skolehistorie når det er bedst og som lærer kan man hente megen inspiration i Kolds historie. Specielt kampen om skolen, frihed, oplysning og oplivelse er højaktuel, omend Kolds inspiration var en gudelig vækkelse, så kan hele historien nemt overføres til nuværende skolekamp om skolens formål og synet på barnet. Det gode eksempel er Kolds kamp mod udenadslære. Han har en elev, der ikke kan lære udenad, men så får han en åbenbaring. Han kan fortælle det og det virker. Han kommer under opsyn og trues med lukning, men tilsynet begejstres ved overhøringen og Kold vinder. Skønt. Grundtvig er med hele vejen og kilderne er mange og herlige. Det hele skrevet på en levende måde og man smittes af Kolds energi, stædighed og tro på egne holdninger, ligesom man undres over parallellerne til i dag. Det viser tydeligt at dagens skolepolitik er baseret på en katastrofal historieløshed og det er i høj grad værd at blive mindet om i tider, hvor Korea kigger på Grundtvig og vi kigger på Singapore.